Jah, jeg sad netop og ryddede op på min computer (stakkels Linda kan vist ikke klare presset), og stødte så på en gammel note, fra en gang jeg var på besøg hos Grimlingen (kaldenavn for en af mine bedste veninder som kommer fra KBH), og vi sad og kiggede i hendes børne-dyre-lektikon. Vi stødte på de særreste dyrenavne Det blev en hel sport for os at slå op på en tilfældig side, og læse de sjove navne... Skrev så nogle af de sjoveste, mærkeligste og underligste ned på en lille note Check dem lige engang

- Børstesnohalepungegern
- Golfmarsvin
- Wahlbergs epaulet-flyvendehund

Kender i det, når man bliver gal over noget der egentlig også er helt fair at blive gal over... men man lader det gå ud over den forkerte? Som nu i dag, eller rettere aften - ja faktisk for få minutter siden, hvor Emil netop har kørt mig hjem, vi har sagt farvel, og alt jeg nu skal er at stige ud af bilen og gå ind. Hvordan skulle han kunne vide, at der udenfor bilen, lige udenfor døre ligger et bjerg af sne, hvis fod befinder sig under bilen, fordi han har kørt bilen helt op i en snedrive før han standsede. At det ville være koncentreret bjergbestigning på dette glatte lille uhyrre, der synes så uskyldig lille, men i virkeligheden er et "lille næs" der "vælter store læs"?

Jeg ved at han kun gjorde det for sjov, da han tog den kolde hånd, og plantede den lige på det stykke bar lend som viste sig, idet jeg steg ud af bilen. Det lille stykke følsom bar hud. Det var for sjov, det var for at drille, det var harmløst. Kun for at give mig et lille chok, så jeg ville stå smilende og rystende på hovedet når han med et smørret smil kørte derfra. Hvor kunne han vide jeg skulle koncentrere mig? At det lille chok ville gøre, at foden ikke blev ordentlig sat, at balencen gik den ene vej, kroppen en anden og foden en tredje. Jeg væltede ikke, jeg redede den lige - prisen var min sko, min sko faldt af, ind under bilen. Irriterende! Jeg vender mig om, vrisser, samler skoen op og humper på et ben. Lader det gå ud over ham. Men var det virkelig også hans skyld? Var det ikke sneen, det lille uhyrre af en drive, der var den virkelige synder? Han havde ikke set den, og jeg så den for sent... For sent i forskrækkelsens øjeblik. Han udbryder forundret, men med latter "Tabte du din sko?" og jeg vrisser ham tilbage "JA! Det bjerg der og jeg blev forskrækket! Farvel!" Jeg humper ind, humper hele vejen på ét ben i demonstration - men mod hvad? Mod ham? Eller mod sneen? Og jeg indser det først da jeg er på den anden side af døren. Han er kørt hjem. Bare han ikke tager det for tungt - jeg tror jeg ringer til ham nu...

Hvori Gulde fremviser sine boghylder, taler lidt om sit forhold til bøger, sin yndlings genre og viser og taler om nogle af sine yndlingsbøger mens hun fremviser dem... Bemærk at denne bogrelaterede vlog (sjovt nok) ikke indeholder Twilight bøger

Jeg fik for første gang i 3 uger et spørgsmål Hehe, ej, så stor en event er det vel heller ikke, men lidt har også ret, og jeg blev glædeligt overrasket da der lå et lille spørgsmål (jeg elsker at svare på spørgsmål *hint*)

Så hvis der skulle være andre der har lyst til at glæde mig lidt, så stil endelig et spørgsmål Spørg om hvad som helst - spørg om hjælp, om jeg kan lide en sang, hvad jeg glæder mig til, hvilke farve sokker jeg har på.. ja sågar hvilen farve un... nej okay, der går grænsen alligevel

Hvori Gulde taler lidt om alt og intet, det kolde vejr og viser jer den danske frosne natur gennem ruden fra et tog ; )