Torsdag er normalt officiel upseøvdag (Janni laver mad dag), men i dag gik det super, mad til tiden, og det var ikke blot friskt og lækkert, men tilmed sundt

Av av... Jeg må sige at det er længe siden jeg sidst har trænet mig så udmattet (muskelmæssigt). Vi træner jo temmelig graduvering (i Japan) fokuseret, så vi startede med "middel" opvarmning (fra Sune), som Sensei efterspurgte, hvilket bestod af den traditionelle løben rundt og svingen med arme, hvorefter vi afstøvede en gammel leg igen - det er længe siden den sidst har været brugt. Alle lunter afsted i en lang række eller slange, med ca. 1 meters mellemrum. Træneren sætter så med et klap den bagerste i rækken igang, hvorefter denne skal løbe op foran rækken ved at zig-zagge imellem alle personer i slangen. Kort efter bliver den næste sendt afsted, og han skal ikke blot løbe op foran, men samtidig forsøge at indhente og fange den forrige... selvfølgelig sendes der en ny mand af sted kort efter, så den forrige altså bode skal forsøge at fange den foran, men også skal passe på ikke at blive taget af gutten bagved. Hvis han bliver det får han nemlig 10 armbøjninger og skal tage turen igen. Puha, det er faktisk hårdt!

Så genopfriskede vi også lige klemmelegene igen. Runde 1, hver mand har en klemme som er sat fast i gi'en bagpå, lige over bæltet. Når legen sættes igang skal man så forsøge at passe på klemmen. Hvis der kommer nogen og snupper den står man med 10 armbøjninger. For hver klemme af de andres man kan liste sig til bliver der trukket én fra (Haha! Jeg valgte frivilligt at lade Lærke tage min, da vi begge ved at den vil blive snuppet før eller siden, og så kunne hun lige så godt få fordelen. Som tak lod hun mig få hendes :3 OG JEG TOG SUNE'S KLEMME, HAHA! ). I leg nr. 2 har du en klemme i hånden, som du skal forsøge at slippe af med ved at sætte den på nogens gi. Du skal samtidig undgå at de planter deres på dig, for hver klemme tæller 5-10 armbøjninger (alt efter hvilken sensei der afholder legen).

Til sidst var der udstrækning (og jeg fik faktisk udstrukket min leg - et sted som har haft tendens til ømhed på det sidste).

Så havde vi 15 min. kamp relateret træning og 35 min. kihon (øvelse af teknikker hvor vi går 5 teknikker i en lige retning, vender, og laver noget andet i den anden retning).

Og til sidst, hvor vi ellers var lovet kata fik vi i stedet en gang styrketræning der virkede hårdere end den burde have været. Vi blev stillet op langs en væg, og fik udpeget 6 linjer. Første linje var 1, anden 2, tredje 4, fjerde 6, femte 8 og sjette 10, hvilket betyder, at vi først skulle løbe ud til den første linje, tage 1 mavebøjning, løbe tilbage til enden og tage 1 armbøjning, løbe ud til næste linje, tage 2 mavebøjninger, løbe tilbage og tage 2 armbøjninger osv. til vi nåede 10. Jeg var næsten færdig (manglede linje 10) da vi blev kalt tilbage til væggen, og blev sat til at gøre det om, fordi der var nogle der ikke lavede mavebøjningerne høje nok, og armbøjningerne dybe nok. Det synes jeg nu at have gjort, men jeg gjorde det da forfra... eller så langt som jeg kunne. For jeg endte med at ligge tudende (i frurtration, vrede og afmagt) på gulvet ude af stand til at tage de sidste 2 armbøjninger - det tog mig adskellige minutter at forsøge på blot en enkelt. Det var altså ikke af-tårer som Seinsei troede det, men øv-tårer. Og nu, hvor jeg ligger glad og roligt i min seng, nyvasket med nysammenlagt tøj på skænken i gangen, frisk mælk i køleskabet og ... zZz

Så har jeg netop været ved lægen, og dommen er at jeg er sund og rask. Den gode nyhed er desuden at jeg ikke behøver frygte for hjertekar-sygdomme og lignende, da mit blottryk er normalt... men i den lave ende af normalt. Den dårlige nyhed er tilgengæld, som jeg havde gættet, at mit blodomløb er langsomt når det gælder om at omindstille sig fra liggende/sidende stilling til stående stilling, hvilket betyder at blodet vil forsvinde ned i mine ben og forsvinde fra mit hoved, hvilket giver disse svimmelheds andfald - eller rettere nær-besvimelser der i svære tilfælde bliver til desiderede besvimelser. Det er vist ikke helt normalt (i hvert fald ikke hvis man tænker på det normale som det ønskelige), men på den anden side heller ikke videre unormalt. Min krop er altså doven, eller bare sløv. Derfor viser min observation af, at det virker "kick-startende" at holde været at holde stik, idet jeg derved tvinger blodomløbet til at indstille sig anderledes. Men alt i alt er det altså bare noget jeg må lære at leve med, og satse på at jeg engang vokser fra.

Derved er endnu en del af Janni-syndromet altså afmystificeret. Hmm... det lyder næsten ligesom videnskabens afmystificering af naturfænomener. Jamen jo, så lad os da lave en tidslinje over Janni-Syndromets afmystificering Det startede (for længe siden) med synsproblemer og hovedpine...

1. Synsproblemer
   
   • Den fejlagtige forklaring på mine synsproblemer (som ca. 4 årig) bliver givet som: "Du er bare træt"
   
   
   • Senere erfares det at jeg i virkeligheden har er langsynet og med en bygningsfejl på det ene øje.
   
   
   • Som løsning på problemet får jeg briller.
   
   



2. Ømme led
   
   • Det næste problem var ømhed i kroppen og en tendens til ledløshed - specielt i hofter og ankler. Det resulterede blandt andet i smeter i lysken ved frøsvømning (tagene med benene) og mystiske "vrikke-om" lignende smerter i anklerne ved løb.
   
   
   • Vi fandt selv forklaringen på det som "lettere hypermobil".
   
   
   • Løsningen på problemet med anklerne blev et balancebræt til styrkning af de lidt løse led.
   
   



3. Krilren og nysen
   
   • Næste skavank på listen var så denne krilren i halsen og nysen (gentagnende gange - faktisk gentaget rigtigt mange gange)
   
   
   • En simpel test viser tegn på allergi ved: alle former for husstøvmider, og tendens til hund, kat og kaning (alle de dyr vi har). Til listen kan jeg selv tilføje: halm og hø (men det er i grunden skrevet, for det er grundet indholdet af gammelt støv), nyslået græs, visse former for skarpe blomsterdufte samt skarpe eller friske (kraftige) parfumer og endelig stort set alle former for duftende sæbe.
   
   
   • Løsningen var (i en periode som heldigvis er ovre) næsespray 2 gange i døgnet og allergipiller ved behov
   
   



4. Synsproblemer
   
   • Herefter blev der fokuseret på et andet problem med øjnene. Det viste sig umuligt af finde styrke-passende kontaktlinser. Det synetes også som om brillerne ikke gav komplet skarpt syn, og øjene flakkede til tider som når man er meget rundtosset.
   
   
   • Efter megen bøvlen, rænden frem og tilbage mellem optiker op øjnlæge, hjernescanning og besøg hos specieløjnlæge forekom der endelig forklaring. Et øjnsyndrom ved navn "mystagnus", eller som jeg kalder det "flakkesyndrom" gør, at mine øjne flakker speciet når jeg anstrænger mig for at fokusere på noget. Briller, hvori der er ét punkt hvor brillerne fungere bedst, tiltrækker øjet og dæmper syndromet lidt. Denne fordel har linser ikke, og derfor kan jeg ikke bruge dem. Enhvidere forværres problemet ved træthed.
   
   
   • Løsningen? Det er du født med, og det er der ikke noget at gøre ved, men brug dine briller og få din søvn.
   
   



5. Vejrtrækningsproblemer
   
   • Det næste skavank der blev taget fat om, var, hvilket nogle er jer måske har fuldt med i, vejrtrækningsproblemer. Mere præcist problemer med at få vejret ved pulsforøgende aktiviteter, og dannelse af generende mængder slim i halsen.
   
   
   • Efter megen bøvl med læge, der ikke kunne holde styr på sine egne diagnoser (og som jeg har mistet tillid til), var svaret: anstrengelses-astma. Med andre ord astma, men kun når der laves noget. Altså har jeg i skrivende stund ikke astma, men hvis jeg løber en tur, så har jeg det.
   
   
   • Løsningen blev noget akut lungeudvidende astma-pulver og i begnyndelsen også noget forbyggende stadst, en behandling jeg dog standsede da jeg ikke syntes at finde resultater.
   
   



6. Svimmelhed (som i ved)
   
   • Symptomer og diagnoser har jeg allerede skrevet, så i får blot løsningen:
   
   
   • Løsning: Det er du født med og det er der ikke noget at gøre ved - men i det mindste ved jeg nu hvad der er
   
   

Alt dette er ting (reaktioner og symptomer) der før i tiden har hørt ind under diagnosen "Janni-syndromet". Når det nu er reduceret så meget, kan i måske undre jer over "Er Janni-syndromet udrydet, og hvis ikke, hvad er der så tilbage?" Det skal jeg sige jer, betegnelsen dækker nu kun over min sidste særked: sære smerter (sikkert kramper) diverse steder i kroppen, specielt i brystet ved vejrtrækning, i knæer, tæer, eller på den højre balle (hvorfor der? Sprøg mig ikke) ... De kommer fuldstændigt random og forsvinder ligeså, og det er der sikkert ingen forklaring på

Okay, så hvad i før så var et eksempel på mine dårligere øjeblikke - når jeg så et par timer efter er kommet til mig selv bremser jeg mig endnu mere ved at konstatere, at jeg slet ikke har nogen grund til at pylre sådan, for der er mange der er værre stillet. Nok har jeg endnu ingen uddannelse, men jeg har stadig en hel funktionel næsten ubrugt krop at udnytte... (det lød forkert... men det var ikke meningen det skulle forståes forkert).

Nå, nu ligger jeg dog alligevel og har lidt ondt af mig selv mens filmen "27 dresses" kører på TV'et. Den kan jeg så takke Eey for (bare for at, for en gangs skyld, at nævne en af de pakker der nåede frem til mig)...

Men til Eey:

Din pakke er nået frem og jeg er/var meget glad for den - selvom jeg dog ikke har læst bogen endnu.

Tak Eey

For et par timer siden (ved aftensmadsbordet) ville jeg have skudt skylden på en begyndende influenza - det føltes nemlig som dengang stress-anfaldet fra fysik eksamen udlyste en gang slemme influenza smerter i hele kroppen... dog i mildere grad. Men det lader til at det blot er endnu en ting som skyldes mit køn. Jeps, det skyldes blot det månedlige besøg af tante rød finder jeg så ud af her et par timer efter... Great... Men nu vil jeg fortsætte med mit film og mit knytteri (en ny metode som jeg lærte i går og som jeg lige nu er ret skudt i, hehe)

Det er ikke sundt for mig at gå i tomgang. Jeg får de dummeste idéer. Jeg føler bare at jeg går mere og mere i stå. Jeg har behov for en vis rutine, og jeg kan efterhånden tydeligt mærke hvordan manglen begynder at gnave. Jeg tænker konstant at det var en dum idé med det sabbat år, og at jeg burde være startet på en uddannelse med det samme.

Der har jeg så stadig et problem. I mit hoved hedder det stadig "en uddannelse" og ikke "uddannelsen" - som i ... jeg ved stadig ikke hvad det skulle have været. Hvis det er muligt at starte på VUC eller produktionsskole eller noget i den retning nu, så tror jeg næsten jeg ville begynde, bare for at få noget at lave.

Jeg er tilsyneladende ikke god nok at søge arbejde, og føler at det er manglen på uddannelse der giver mig manglen på vilje. Jeg føler ikke rigtigt der er noget jeg er "god nok" til... allerhøjst noget i retningen af "sidde ved kasse", "gøre rent", "slæbe kasser", "trykke på knapper" eller noget i den retning. Jeg føler ikke jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads - og jeg føler ikke der er job ledig i nærheden - så det er enten (nær) umuligt at nå frem, eller også er transporten så dyr at arbejdet ikke kan betale sig (fordi der er for få timer). Jeg har heller mulighed for bil-transport, for selvom jeg har kørekort har jeg ingen bil.

Hvordan kommer jeg så ud af denne situation? Det virker ikke til at være nogen sandsynlig løsning at få et job, og så er det min dumme hjerne begynder at udtænke nødplaner - dumme nødplaner. Som eksempelvis da jeg gik en tur i dag og den spurgte mig: Hvordan ville det være hvis der kom et tog nu og du så bare døde? Jeg må nok hellere begynde med at konstatere, at ligesom jeg ikke rent faktisk HAR personlighedsspaltning, så har jeg heller ikke rigtige selvmordstanker. Alligevel var det svar jeg næsten automatisk gav mig selv ikke specielt behageligt. "Det ville egentlig ikke gøre mig så meget - jeg er ikke ligefrem på toppen, så nu ville nok være et godt tidspunkt at dø" Hemmelige halvhjertede drømme om lemlæstelse med efterfølgende førtidspention, er heller ikke ligefrem en opmuntrende mulighed. Det samme gælder indbildte psygiske sydomme. Jeg må ganske enkelt konstatere, at min hjerne ikke længere fungere rationelt. Så smider jeg de tossestreger væk, og så er jeg lige vidt - stadig ved at gå i stå.

Jeg var til læge i dag. Som jeg vidste var der intet galt med hverken blodtryk eller jern. Og der virker som om svaret på problemet ender med at lyde: "Det er helt normalt for kvinder".

Altså... ikke nok med at vi skal svine og have smerter hver måned (hvilket i øvrigt minder mig om din efterskole "veninde" - det er heldigvis ikke sådan vi alle sviner), og at vi under graviditet skal slæbe rundt på en unge, som vi endda sidenhen skal føde! Dertil kommer åbenbart at være svimmel (ofte!) og gå og besvime. Så er det jeg begynder at overveje om jeg blev givet det forkerte køn.. suk.

Men udover det har jeg brugt noget af aftenen på at nørde - på en anden måde end jeg plejer. Jeg er ved at forberede mig på at lave et cover af en af sangene fra Humleridderne, nemlig "Brobygningshysteri", og jeg har så brugt meget af aftenen på at lytte til sangen, afprøve på klaver samt researche musik teori på nettet, for at forsøge at finde frem til akkorderne i sangen. Jeg har ikke helt gehør for at gætte mig til akkorder, det går kun med toner - selvom det dog var svært i dette tilfælde da mit klaver åbenbart ikke stemmer med min iPod.

Det lykkedes mig dog at finde frem til en melodi der bliver spillet, for derudfra at gøtte mig til at det var i Bb... Der skulle stras mere til for at finde akkorderne, men jeg endte med at finde frem til prograssionen:

I - I - IV - V

Som i Bb kommer til at lyde som følgende:

Bb7 l Bb7 l F l G7 l

Og det spiller man så ellers hele sangen igennem. Jeg er faktisk mega stolt over selv at ha' fundet frem til det. Så skal jeg så bare lige øve mig lidt(meget) inden jeg er klar

Puha, jeg havde en klam oplevelse til træning i dag. Så nu skal det bare være, nu skal det være nu hvor jeg finder ud af hvad der er galt med mig. Det, og så de mærkelige nogen-bruger-en-woodo-dukke-imod-mig nåleagtige (åbenbart) kræmpetrækninger er vist også det sidste i mit Janni-syndrom som jeg endnu ikke har fået opklaret.

Den lette hypermobilitet er opdaget og forklaret.
Den konstante nysen og halskrilren er grundet allergi for al slags støv, og åbenbart en tendens til hund, kat og kanin (ja, gæt så hvad jeg har i huset?), selvom jeg ikke får det dårligt af at lugte ned i Tigers pels - medmindre han er nyvasket, for jeg kan tilsyneladende heller ikke tåle parfumeret sæbe, nyslået græs, vise blomsterpollen og stærke parfumer (samt røg og forstøvervæske, men det er nu en anden snak).
Mit mærkelige synsproblem der gør at jeg ikke kan benytte kontaktlinser er også undersøgt, så jeg nu ved at jeg udover langsynethed og en bygningsfejl i det ene øje har øjne der dels ikke vil samarbejde, og derudover har det syndrom der kaldes mysagnus (flakke-syndrom, mine øjne flakker helt vildt når jeg ikke har briller på, mere eller mindre alt efter hvor træt jeg er).
Den sidste del jeg fik undersøgt var så mine vejrtrækningsproblemer under løb og lethed til hyperventilering (anfald), der er forklaret som "anstrængelses astma", hvilket betyder at jeg først får astma når jeg begynder at lave noget. Ingen puls = ingen astma. Tilgengæld er en puls oppe at køre = 20% af mine lunger klasker sammen.

Men her kommer så en af de særheder jeg ikke har fået undersøgt til bunds. Min svimmelhed. Jeg bliver meget svimmel når jeg rejser mig op - specielt hvis det sker for hurtigt. Somme tider giver det dog først udslag når jeg er halvejs spadseret gennem gangen. Jeg har også oplevet det under nogle af mine badminton kampe, ved en healingseance og også en del gange til karate.

Det første der sker er at jeg mærker en sær fuldemandsagtig susen for mit hoved. Sådan lidt groggyhed. Dernest begynder mit syn at forsvinde. Det sortner langsomt for mine øjne, fader ganske enkelt over i mærke, og det egentlig langsomt, og så alligevel pludseligt hurtigere end forventet. Det næste der forsvinder er min hørelse. Det føles som at få en dyne eller en klokke over hovedet, og alle lyde toner bort, men erstates sommetider af en ringene eller knasende lyd. Det der sker efterfølgende er så en forøgelse af tyngdekraften. Det virker som om gulvet trækker i mig, og mine ben segner. Hvis jeg er opmærksom nok har jeg 2 valg - sæt dig ned... eller fald. Hvis jeg ikke er falder jeg bare. Jeg er dog stadig ved bevidsthed, og det er heller ikke altid jeg mister hørelsen.

Det er vel at mærke når det går helt galt. For jeg oplever også sommetider svimmelheden som en vammel fuldeagtig fornemmelse. Jeg har efterhånden oplevet det en del gange til karatetræning. Der virker som om mit hjerte ikke helt kan følge med, blodomløbet er simpelthen for langsomt til at reagere og komme "op i omdrejninger". Men jeg har dog fundet en metode der hjælper, når jeg sådan går og svømmer rundt. Ved at holde vejret, og derved gøre kroppen forskrækket (det er hvert fald det billede jeg har af det), kan jeg tvinge mit blodomløb igang, og få det bedre. Det er muligt det sortner lidt, og jeg kan mærke en klam varm fornemmelse af hvordan mit blod løber fra mit hoved og ned i min krop - specielt via maven.

Men det var bare ikke sådan det gik i dag! Vi var igang med nogle teknik ud-til-siden undvigelses øvelser (jeg kender godt navnet, men husker ikke hvordan det staves), og jeg kunne lige frem mærke hvordan jeg sejlede - specielt når det kom til spark. Jeg var næsten konstant ude af balance, havde svært ved at stå stille i den rigtige slutstilling, da jeg følte jeg var ved at velte hele tiden. Så jeg tænkte at mit kredsløb nok bare skulle have en kickstarter som det plejede - altså holdt jeg vejret. Da vi var midt i føromtalte øvelser, måtte jeg signalere til Sensei Iben, som jeg var i par med, at jeg lige skulle have 2 sekunder før jeg var klar. Jeg husker at jeg rakte de to fingre frem (i et freds tegn faktisk), men det var mere fornemmelsen, for jeg var faktisk allerede blind på det tidspunkt. Det næste jeg husker er at slå øjnene op og få øje på Iben, mens hendes stemme nåede mine ører "Har du det godt Janni?". Det gik op for mig at jeg lå ned, og jeg følte smerte i mine Albuer. "Hvad er der sket?" spurgte jeg. Jeg måtte vel være faldet og havde taget fra med albuerne. Men jeg var mere fokuseret på den klamme fornemmelse jeg havde. Det var som om der var noget der var forkert, som om jeg netop var sprunget igennem en mur til et parallelt univers. Og jeg havde fornemmelsen af at have drømt, og huskede en masse billeder, der måtte være dukket op i de få øjeblikke jeg var væk. For ja, jeg var selvfølgelig besvimet. Iben var sprunget efter mig for at nå at gribe mig (hvillket for Tanja så ud som om hun slog mig i gulvet). Jeg havde en anderledes svimmel, kvalm og klam oplevelse da jeg endelig fik sat mig op, med besked om at drikke vand og komme til mig selv. Det føltes forkert.

Jeg kom dog senere så meget til mig selv at jeg kunne fortsætte lidt i træningen, og kørte selv bussen hjem, men droppede tanken om at hente mælk, da jeg knap nok trude køre hjem i den tilstand. Det var så KLAMT! Det bliver mit 3 blackout overhovedet (første gang var trafikuheldet hvor jeg fik hjererystelse), anden gang den fest jeg ikke hhusker halvdelen af, og nu var dette den 3.

Jeg har forsøgt mig om det kunne være for lavt blodtryk, men det var det ikke, for mit blodtryk var fint.
Så har jeg overvejet om det kunne være jern-mangel, men også den idé blev forkastet efter en blodprøve.
Så jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men det er for creepy til at jeg bare vil lade stå til, så nu vil jeg finde ud af hvad jeg fejler. Får tid hos lægen i morgen regner jeg med.

Hvori Gulde hilser på en tidligere kammerat, og siden fortæller om sin træning, som ikke længere kommer til at foregå samme sted da fritidscentret er i økonomiske problemer, og dets fremtid er usikker, så klubben må træne i andre lokaler (komuneskolens gymnastiksal) til klubbens egne nye lokaler (karate hus) er parate.

Hun afsløre desuden lidt af hvad der kan ventes (af nye og gamle videoer - hun anser det for uvæsentligt at optagelserne som hun endnu ikke har fået klippet sammen, ikke er af nyere dato, bedre sent end aldrig.

Til sidst fortæller hun om sine mærkelige tendenser med hår og frisure.

Hvad du også får lov at se:
* Gulde's flotte håndskrift
* En ny frisure Gulde fandt på tilfældigt idag.

Først vil jeg sige mange tak til Hannahh, Louise og Jesper for at have tagget mig i denne leg Og så vil jeg komme med undskyldingen for ikke at have postet taggelegen før: Jeg kunne ikke komme på nogen at tagge. Jeg ville vente med at poste, til jeg kom i tanke om nogen, men de fleste var allerede tagget, og nu er sommerferien i øvrigt forbi. Så hvis du ikke har lavet den endnu kan du sige at jeg har tagget dig, for jeg kan ikke komme på nogen konkret.

Nævn tre ting, som du især godt kan lide ved sommeren:
Modsat mange andre må jeg pege på varmen, som en af de ting jeg elsker ved sommeren! Jeg elsker at kunne klæde mig let uden at ligne et pindsvind (der skal nærmest intet til før mine arme fryser). Deruover har jeg altid glædet mig til det at kunne gå i skole i shorts og t-shirt med tasken på ryggen :3 Men nu er der jo godt nok ingen skole... Men så kan jeg til gengæld sige at jeg specielt elsker varmen fordi den oftest betyder tilstædeværelsen af en anden ting jeg elsker: SOLSKIN! Solskin gør mig bare til et gladere, friskere menneske! Jeg er meget "vejrsyg" hvad sol og gårvejr angår, så i sommerhalvåret er jeg generelt bare en mere optimistisk og frisk person Udover det er noget jeg elsker ved sommeren, REGNVEJR! Lyder det mærkeligt? Det er altså ikke så sært. Om sommeren har regnen den der behagelige temperatur, så den ikke føles som isnende små misiler, men derimod store, bløde, gennemblødende dråber! Den følelse er bare så lækker, specielt når man samtidig kan vade i vandpytter i klip-klapper Og når regnen er væk, men også i grunden mens den er der, så gør den bare noget så fantastisk ved luften. Jeg ELSKER duften af rejnvejr. Luften virker helt ren og nyvasket, og man kan virkelig fornemme friskheden i naturen. Den lugt kan man altså bare ikke fornemme om vinteren, så derfor må min liste opsumeret bestå af: Varme, Solskin og Sommerregn

Nævn tre ting, som kan være træls ved sommeren:
Solskoldning og i den forbindelse også solcreame, som jeg bryder mig om at have på... Hmm... som det sidste kunne jeg nævne... Jo, nu ved jeg det! Køreture i overophedede biler! Intet kan give mig mere køresyge end en overophedet bil uden aircondition. Bare det at sætte mig ind i så dårlig luft gør mig kvalm :S

Hvad kan du bedst lide at lave, når det er godt vejr:
Det kommer jo an på hvad det gode vejr er Men hvis vi siger det er varmt og solrigt, så kan jeg godt lide at ligge på et tæppe i haven (ikke for at solbade!) og nyde varmen mens jeg læser en bog eller ligger med min computer. I regnvejr elsker jeg enten at være inde med åbne vinduer og se en film mens man kan høre og dufte regnene, eller vade rundt i regnen og blive totalt gennemblødt - det er bare lækkert!

Yndlingsblomst:
Hvide roser eller tigerliljer

Yndlingsfarve:
Pangfarver som rød, lime og blå samt "teal"

Yndlingssommerret:
Vandmelon, mums!

3 yndlingsis-smage:
Banan, Chokolade (men kun hvis der også er mulighed for at få banan - de to skal spises sammen), Pistage

Hvor går drømmerejsen hen:
Nu jeg skal til Japan, må et varmt tropisk sted være næste drømmerejse mål

Bedste sommerferie:
Det er ikke til at vælge. Der har været noget fantastisk, uforglemmeligt ved dem alle sammen!

Badetøj:
Bikini, men med en overdel der ikke er nedringet (og de er svære at finde!), så den kan holde styr på mine boobs når jeg leger i vand og på vipper

Sommerferieplaner for 2010:
En uges hyttetur i Sverige med (far)familien
Et par dages traditionel camping med farmor og mine fætre og kusiner
Samt et par dage hos Emil

Adam's fødselsdags dessert, mums