Øv, hvor jeg bare er træt af min ryg/nakke. Hvorfor? Det gør ondt! Jeg har denne lidt borende smerte, som om der er noget der sidder forkert, sådan lige en håndslængde længere nede end nakken. Hvis jeg bøjer den ene arm, så albuen peget lige i vejret, og giber fat mellem skulder og nakke, så vil langefingeren netop ramme det ømme sted. Det er dog ikke ømt hele tiden - faktisk er det nærmest bare fornemmelsen af smerten. Dvs. hvis jeg sidder stille. Hvis jeg skubber skuldrene langt frem, som fx når man står med strækte ben og forsøger at røre gulvet, så kan jeg mærke de der jag af smerte, og det samme gælder, irriterende nok, når jeg trækker vejret. Ja, det gør ondt at trække vejret, men jeg kan jo heller ikke så godt lade være ^^"

Da jeg nævnte det for min far, foreslog han at det måske kunne være hold i nakken. Jeg er nu ikke sikker, for jeg synes da nakken sidder et stykke længere oppe? Men i hvert fald undersøgte jeg det lidt, og læste på en side, at et hold i nakken kan skyldes, at man sidder længere tid ad gangen i en passiv stilling, så som når man kører i bil, eller sidder foran en computer. Se der var der faktisk en mulighed for at det var der det kom fra. Jeg sidder ikke altid i så sund en stilling, når jeg sidder med min bærbar, da jeg ikke rigtig er i besiddelse af et ordentligt skrivebord, og derfor ofte sidder med den på skødet, ligger foran den på sofaen eller stiller den på mit lille sofabord og sidder bøjet over den der. Der var dog også en anden mulighed, som jeg tror er endnu mere sandsynlig - at man kan få hold i nakken af at sove i en forkert stilling. For hvad jeg husker, så begyndte det faktisk i går da jeg vågnede op... Jeg er sommetider lidt stiv i ryg og nakke når jeg vågner, især hvis jeg har lagt for længe på ryggen, det kan jeg ikke holde til! Jeg skal helst ligge på siden og halvejs på maven. Men lørdag morgen var jeg altså vågnet op på ryggen, og da jeg satte mig op kunne jeg så puldselig mærke smerten. Øv av.

Så ja, jeg har muligvis fået hold i nakken ^^" Nogen af jer der evt. har prøvet at have hold i nakken, som vil fortælle om det var nogenlunde sådan det føltes?

Det gik lige op for mig i dag, at jeg nu er i stand til at kode nærmest hvad som helst! Det handler ikke længere i nær så høj grad om at finde ud af hvad der kan gøres, og hvilke koder der skal bruges, men hvordan jeg vil have systemet til at fungere. Jeg kan tænke mig til, at jeg vil have et system der skal kunne sådan og sådan, og skal så tænke over hvilke metoder jeg vil bruge, i højere grad en hvilke enkelte små kodedele der skal bruges - lyder det forvirrende? Så lad mig give et eksempel: Jeg har kodet en webside for en forening - og formanden for foreningen, som i øjeblikket er min far (heldigt, ikke? ) har så spurgt, om jeg kunne tilføje en funktion til det diskussionsforum jeg har programmeret. Han vil gerne have, at der er mulighed for at "tilmelde" sig en tråd, så man får tilsendt fremtidige post's som en mail. Jeg kender alle de koder jeg skal bruge for at gøre det muligt Det jeg skal tænke mig frem til, er blot hvordan det lettest vil fungere... Jeg er jo nød til på en eller anden måde at opsamle og gemme data om hvilke mail-adresser der er tilmeldt hvilke tråde... Jeg skal grundlæggende overveje 3 ting: 1) Hvad er mest overskueligt? Altså hvad er lettest at arbejde med, og sætte sig ind i igen, hvis noget skal ændres. 2) Hvad er hurtigst - altså hvad belaster serveren mindst - skal jeg gemme det hele i én kæmpefil, eller skal jeg åbne 3 forskellige filer hver gang? 3) Hvad fylder mindst? Det er jo ikke så meget ved at have 5 forskellige datafiler og 17 scripts spredt ud over 6 mapper, hvis mindre kan gøre det

Nå, men det korte af det lange, er at jeg er stolt over det niveaue jeg er kommet til Jeg kan (næsten) alt! Ej okay, det var en overdrivelse, hehe. Men jeg kan klare meget... Så skulle du sidde derude med en idé om et script du gerne vil have lavet, og ved hvordan skal fungere (altså hvad det skal kunne) - så kontakt mig bare, og jeg skal se hvad jeg kan gøre for dig

Ah, så ligger jeg endelig i min seng i dag. [Skrevet i går - men faldt i søvn i skrivningen ] Har bare ikke været meget værd i dag - i går føltes som fredag, og i dag? Kender i det når ens hjerne holder weekend længe før ens krop har fået fri? Det føltes bare så mærkeligt at skulle tage afsted til almindelig undervisning efter de sidste 4 dages terminsprøver (h.h.v. dansk, som gik godt, engelsk, som gik godt, matematik som gik SKIDT og fysik som gik rigtigt godt)... Så var det dog heldigt at første modul var Fysik A hvor vi blot skulle gennemgå terminsprøven, på den måde at vi selv fandt vores egne fejl og v.h.a. en facit liste fandt ud af den rigtige metode eller i det hele taget en metode til at regne opgaven. Nu er jeg typen, der kigger på opgaven, ser den er forkert, og så ved jeg stort set hvad jeg havde gjort galt... desuden klarede jeg mig som sagt rigtigt godt (fik 10), så der var jo ikke så forfærdeligt meget at rette, hehe Så timen gik for mit vedkommende hovedsageligt med... net surfing Timen efter var matematik, og da vores matematik og fysiklærer er den samme, gæt hvad vi lavede der? Nøjagtigt det samme Jeg havde en del flere opgaver at rette der - nåede langt fra alle opgaver, og har jo regnet forkert i et par stykker, så jeg lå på en 7'er på vippen til en 4'er - ret skidt når det nu er mit bedste fag. Heldigvis fandt jeg en rettefejl (Lars, læreren, havde ganske enkelt ikke forstået min ombytning af store tal til variable bogstaver, for at sparer på den dyrebare tid... så der var lidt ekstra points at hente - så jeg ligger altså pænt i 7eren i stedet. Og i sidste time havde vi kemi, men læreren var fraværende, så vi havde vikar (som studerede til gymlærer) - og hun havde for det første hele undervisningen på et powerpoint - og dernæst gik hun ind for elev aktivering hvilket resulterede i en stak afstemnings kort med A, B og C, som blev brugt flittigt til "afstemnings" spørgsmål).

Så i dag har nærmest været som ferie. Alligevel føler jeg mig kæmpe ...

[Fortsat næste dag] Ja, det var så der jeg faldt i søvn, hehe. Men hvis jeg havde været vågen nok til at skrive blogindlægget færdigt, ville jeg nok have sagt at jeg følte mig meget træt selv om der ikke var sket så meget den dag. Det har nok været træthed fra de forrige dage. Desuden fik jeg en del svimmelheds ture med hjertebanken - det gør jeg efterhånden ret tid. Samt kvalmeture, ligesom jeg gør det når jeg har fået for meget sukker, dog havde jeg ikke spist slik, så det kunne ikke være det. Så jeg havde det ikke for godt den dag :S Har det heldigvis bedre i dag Jeg kan kun komme på 2 mulige årsager til de ubehagelige oplevelser i går - enten er jeg ved at blive syg, eller også lider jeg af efterhånden seriøs stress ^^" Må se at sætte farten lidt ned, hvis det kan hjælpe...

Hurtig! Hun klapper skærmen sammen, propper den i tasken, og slynger begge tasker over skuldrene. Hun griber jakken og trøjen i forbifarten. Toget er stadset, snart køre det videre. Hun stormer ud, står i kulden i bare arme et øjeblik, før hun haster videre. Tager tøjet på i farten, slynger begge tasker over den ene skulder, propper armen i det ene ærme, og så det andet. Trøjen og jakken hænger og dasker på den ene arm - hun går til med raske skridt, taskerne dasker hende i siden. Hun slynger dem over på den anden skulder, nu hænger det hele på den skulder. Hverken helt eller halvt klædt på - ej heller helt eller halvt klædt af. Hun famler efter den daskende trøje, og før fat i ærmet - ligeledes jakken. Så nu er hun da klædt på - hun slår et sving, næsten hjemme. Hun har altid travlt. Spiser morgenmaden på vejen, tager jakke og taske på på én gang, laver lektier i toget, hænger ved tasterne til sidste øjeblik, klapper skærmen i i døren og tager sko på på fortovet.Hun har så travlt - hun skal nå det helle, og helst det hele på én gang! Hun har alt for travlt... så hun når slet ingen ting...

Måske jeg hellere skulle til at tage det lidt mere med ro, hehe, jeg kan snart ikke følge med mere. Og jeg løber ikke efter toget igen i morgen, selvom jeg kommer for sent til bussen!

Sjovt lille digt jeg skrev i forbindelse med min point-blog. Da det dog ikke er tilladt at bruge informationer fra mine blogs der andet steds, har jeg valgt ikke at smide selve digtet ind her i stedet. Og så kan i jo også læse det. Men i bør nok advares om, at det er lidt mærkeligt - ikke min typiske skrivestil, hehe...

Jeg stirre ud af vinduet
men vejret er så trist
alt er koldt og frossent
og himlen den er grøn

Nej, hør dog som jeg vrøvler
det var dog li' godt gjort
Man ku' vel også li' så godt
Ha' sagt at den var sort

Man sidder her med bare ben
og drømmer det var sommer
mens himlen blot er grå og trist
med lyserøde kopper

Og kopperne er fyldt med sne
Nå ser du, de har spildt det?
Ud over hele jorden, ja
med fine gule pletter

Nu tror du nok det blot er vrøvl
jeg sidder her og pjatter?
Nej ser du, det var hundene
der gav de gule sjatter

Og i øvrigt så er himlen rig
på dybe lilla toner
Hvad, en forklaring denne gang?
Nej det er bare sludder!

Men hør min ven, jeg tror da vist
at vejret blev lidt bedre?
Jaja, sese, lidt farverigt
Ah, et fantasi's vejr, hvor skønt!

Jeg sad lige og læste et indlæg skrevet af Ilhja, hvori hun under sig over at "vi er så personlige dog uden at være det" (citat). Og hun har egentlig gjort en ret god observation der, i at der ikke er mange der skrive om deres "hjertes udkårne" hvad enten det handler om en kommende kæreste (forelskelse), en nuværende kæreste eller en x-kæreste (kærestesorger).

Jeg skriver heller ikke selv meget om min egen kæreste, selvom han da bliver nævnt et par gange i ny og næ. Men det er nok mest fordi jeg føler, at min personlige og som du siger "intime" blog handler om mit liv - eller mere præcist, om mig. For jo, nok er min kæreste en (ret vigtig) del af mit liv, men han er ikke "mig". Jeg skriver heller ikke meget om mine andre bekendte på min blog, for jeg har det lidt sådan, at det ville være at "udgive dem" eller "udlevere dem", og jeg tænker, at det må være deres eget valg, hvis de vil udgives på nettet. Havde det nu været sådan at min kæreste eller veninde selv bloggede, ville jeg nok have det lettere med at skrive om dem, idet de jo så har givet deres "accept" til at være på nettet. Men når de ikke gør det føler jeg at det nærmest er en (om end meget mild) "krænkning af deres privatliv", for jeg ved at jeg selv har detaljer af mit liv, jeg ikke ville bryde mig om at smide på nettet. Eksempelvis havde jeg en veninde, som engang lagde min fulde adresse ud (dog ikke i ond mening, men fordi hun ikke vidste bedre), og den episode tænker jeg tit over når jeg inkludere mine venner, bekendte, familie og kæreste i min blog.

Derudover er mit kærlighedsliv ikke noget jeg ofte snakker med nogen om, ikke engang mine veninder. Og for at tage skridtet længere ud endnu, mit sexliv kan jeg slet ingen snakke med om, det er lige knap jeg overhovedet kan tale med min kæreste om det - jeg er så forfærdeligt blufærdig :S Det er sådan ca. det eneste emne jeg bare ikke kan have med at gøre, hehe ^^" Så det er faktisk ikke engang fordi jeg drøfter den slags med mine veninder, faktisk snakker jeg overhovedet ikke om det. Så kan man jo så sidde og overveje, om det er fordi jeg ikke har behov for det... Det ved jeg så ikke, det kan da godt være, men jeg gør det bare ikke. Det er en side af mig selv jeg ikke rigtig kan forholde mig til. Og jeg tror ikke jeg ville have det nemmere med at skrive om det, sådan "halv-anonymt" som det nu er på nettet, for helt anonyme er vi jo heller ikke...

The song "Fairytale" - Sara Bareilles... How manny fariytales can you find?

Ved i hvad jeg er træt af for tiden? Ting som irritere mig. Især ting der irritere mig, som der ikke er nogen umiddel grund til der irriterer mig. Den der grundløse indestængthed, måske vrede, som krildrer ud i hele kroppen, og gør det umuligt at slappe af. Som var det en sværm af små arrige bier, som jeg har slugt, og som nu forsøger at kæmpe sig vej ud gennem specielt mine arme og min ryg. Og jeg kan mærke at jeg virklig skal lægge bånd på mig selv for ikke at bryde ud i et arrigt andfald på den første og mest uskyldige person der tilfældigvis står i nærheden. Det er som konstant at være i nærheden af en retaderet, som man for alt ikke må fornærme eller sårer. Og det irritere mig...

En del ville sige om mig at jeg "har mange jern i ilden", og det paser nok også. Jeg er vist hvad man kalder ret konservativ, for jeg kan lide tingene som de er, holder af at have rutiner og følge de rutiner. Sådan dejligt afslappet og ligetil. Men jeg kan til gengæld også lide at have flere mulige rutiner, og bytte lidt rundt i dem, når bare det ikke er alt for meget nyt på én gang. Fx har jeg rigtigt mange hobbyer, og holder af dem alle, men fordi jeg har så mange, er det kun nogle af dem der kan være "aktive" og i de perioder har jeg så nolge andre som er "inaktive". Jeg begyndte for nyligt at spille musik igen, og er så småt begyndt at synge igen. Jeg arbejder på et nyt blad, men sørger stadig for at blogge på min hjemmeside - hvilket jeg endda gør mere flittigt end før. Til gengæld har jeg ikke arbejdet på mine negle i et stykke tid, men de er desværre også totalt ødelagte for tiden - hmm... det må være det kolde vejr :S Nå, men det jeg egentlig ville frem med, tror jeg, er at jeg overvejer at optage nogle af mine musikalske "talenter" og smide dem på youtube... Ting som "Harry Potter rappen" fra kordagen i 3. klasse, som jeg pludselig har fået på hjernen igen, eller sangen "One of us" som jeg spiller meget på klaveret for tiden... Men måske jeg burde vente til jeg har bedre tid, hehe

F***! Hvad gør jeg!? Nu hvor studentereksamen nærmer sig, er der noget andet og værre som kommer tættere på sammen med den. "Hvad kan vel være værre end eksamen?" tænker du måske? Og så skal jeg sige dig, at jeg endnu aldrig i mit liv har haft en "sidste skoledag". For jeg sprang folkeskolens 10 klasse over - spild af tid... Så min sidste dag i folkeskolen brugte jeg på at blive mobbet af 10.klasserne, for at de skulle have lov at fejre det. Men nok er sidste skoledag skræmmende... men det jeg frygter allermest er det som følger! De mange dage hvor man fester og drikker uafbrudt mens man besøger det ene hus efter det andet og ripper det for mad og drikke (altså hvad der nu er sat frem til gæsterne)... Og grunden til at jeg frygter det? Mine forælder er skilt... De bor nærmest klods op af hinanden - med 100 m. imellem. De kan ikke døje hinanden og er indædt overbevist om at den anden tager fejl og de selv har ret! Hvem jeg selv tror på skal jeg ikke sige - for jeg holder jo af dem begge... men, hvad gør jeg så nu? Når nu min klasse skal komme væltende ind af min dør (hvad jeg i øvrigt slet ikke har lyst til), hvis dør skulle det så være? Jeg ved min mor vil blive hammer skuffet hvis ikke de kommer forbi hende, og min far sikkert det samme... Og der var ellers snak om sidste år, at tage forbi dem begge - men det er åbenbart glemt... og med de grimme sager der er kørende, har jeg ikke lyst til at skulle vælge, for jeg vil ikke miste nogen af dem! Så hvad f*** gør jeg!

Og min umiddelbare tanke er... jeg aflyser... de kommer ikke indenfor min dør, vi tager et andet sted hen, vi springer over mig... Jeg tror det vil være det mindst pinefuld...