Det var en anderledes karate træning i dag... for det var nemlig mig der skulle stå for den.Det var... underligt. Sådan at se det hele fra midten under opvarmning. Men også sjovt. Opvarmningen kunne jeg godt lide, og det fungerede rigtigt godt. Træningen var lidt mere "nah".



Jeg fik beskeden i onsdags, hvor mit hoved stadig ingenlunde fungerede pga. projekt-stresset. Så opgaven blev lagt på is til fredag, hvor jeg trak den kortvarrig frem, og gemte den væk igen. Lørdag, til træning, var det igen tid til at komme i tanke om den, og jeg sprugte lidt ind til hvad der var forventet. Til at starte med var det kun opvarmningen... så måske 15 minutter af træningen, og til sidste hele træningen. "Ja Ja" tænke jeg, det ene kunne vel ikke være værre end det andet, og jeg skal vel have det lært, så jeg prøver. Udfordre mig selv og min præstationsangst. "Jeg siger bare til mig selv, at det ikke behøver være perfekt" sagde jeg til mig selv.

Og jeg havde det godt med det. Søndag glemte jeg at tænke på det, og fredag eftermiddag kom jeg så igen i tanke om det. Men jeg vidste allerede, at jeg ville afprøve en leg fra min folkseskole, hvor de seje tøser Helle og Signe, der gik til Power Tumbling af og til tog nogle af øvelserne med til når vi skulle skiftes til at lave gymnastik træning for hinanden. Sæt "Chihuahua" lav en bestemt øvelse hver gang de siger Chihuahua... fx. rulle rundt på gulvet, som de gjorde det. Eller ned-og-ligge-på-maven-og-op-og-løb-modsat-retning, som jeg indførte, sammen med ditte men på ryggen. Og så en enkelt gang, bare samme vej, med benbøjninger. Vi har gjort det ofte, men på tælling, og det var totalt skægt at gøre det til sangen, fordi det er, tja, praktisk talt umuligt.

Og så vidste jeg, at jeg ville lave graduverings kata træning. Og jeg havde bestemt udstrækningsøvelser jeg ville igennem. Men ellers var jeg blank, og det er ikke nok til en træning. Så børnetræningen blev brugt på at strikke resten sammen nogenlunde. En halv før træningen var jeg stadig cool, 5 minutter før var jeg urolig, og da vi var linet op var jeg klar til at stikke af ud af vinduet, eller tigge og bede Sihan om at overtage træningen alligevel, fordi jeg ikke var klar.

Men opvarmingen gik som sagt ret godt, synes både jeg og Sihan. Først lidt basal led opvarming (køre rundt i fodled, knæ og hofter), fordi jeg selv gerne vil det, for ikke at rasle fra hinanden under opvarmingen. Så lidt af den klassiske (for os) cirkelopvarming, hvor vi løber rundt i lokalet, og trænerne (dvs. mig i dagens anledning) løber modsat vej i midten.

Det var vildt mærkeligt at opleve, og selv om jeg vidste alle var venner, og støttede og synes det var fedt det var en anden, så følte jeg alligevel af og til at det var akavet at se dem grine til mig når de løb forbi. Men også fedt faktisk. og jeg kan sagtens forstå Lærke klager og indfører armbøjningsstraf for folk der løber så langt ind mod midten at de rammer hende, for det er lidt svært at være der.

Vi startede med at svinge i armende for at opvarme/smøre skulderled samt få blod ud i arme og fingre og derved blocirkulationen igang. Hmm.. jeg glemte da helt det med at hoppe sidelens i sprællemend, og siden krydsgang. Nå, men jeg gik videre med slag på tælling (under løbet), som jeg spontant indførte fordi jeg kunne mærke skuldrene trængte til at blive løsnet. Derefter halv-høje knæløftninger og sidst spark til rumpen før vi forsøgte med Chihuahua øvelsen. Og det var vildt skægt. Alle endte med at ligge og grine

Så var der lige tid til en gang makker-dødbold, som er en leg vi har indført, en hybrid mellem dødboldt og ståtrold, hvor man er sammen i hold af to, og hvis makkeren bliver ramt/grebet, kan man befri denne ved at kravle gennem benene på ham. Den ramte ("døde") makker skal stå i klasisk ståtrold-stilling med spredte ben og armene ud til siden, indtil denne bliver reddet af makkeren. Hvis makkeren derimod selv "dør" er holdet ude, og skal tage sin straf eller vente alt efter hvad reglerne er. Og fordi Emil havde bedt om balle-pressere (ved meget bestemt at frabede sig dem) så blev straffen netop 6 af disse (3 til hvert ben). Det er ellers en øvelse vi kun tager engang imellem, og Sihan indsætter den kun, for at vi skal blive smerteligt ømme i røven dagen efter (fordi vi ellers aldrig øver den). Man svinger det ene ben op, klapper hænderne sammen under det, og lader det derefter svinge voldsomt tilbage, mens man lader sig falde med ned, så man ender i en dyb løber-start-position.

Efter det var der udstræning, hvor jeg fik videregivet min effektive og tidsbesparende læg-udstrænings-øvelse. Man stiller sig i normal (lidt stor) skulderbrede og rækker armene på gulvet. Går man lige ned, giver det udstræning i baglår over knæet. Læner man sig længere frem ad, giver det udstræning i læggene. Og det var tiltrængt! Der var godt nok mange der stønnede, inkusiv mig selv Derudover vores klassiske dobbelt skulderbrede (hvor man forsøger at komme i split), læne sig ud over først det ene ben, så det andet, og så udover hoften og tilbage hvor man strækker armene tilbage ind under ens egne ben. Derefter tog jeg lårene (som altid er ret ømme synes jeg) og som det sidte skuldrene.

Så kom træningen, som ikke gik helt så godt. Det gik ikke godt med at få uddelt opgaver/ordre i kihon, det duer jeg bare ikke til. Jeg skulle have holdt mig til parøvelser eller taisabaki i stedet. Men Sihan gik ind og hjalp mig med at få sat de andre sensier i gang, og så gik det. Til sidst satte jeg folk igang med kata, og blev straks erklæret "gudinde" Vi er alle glade for at få øvet vores kataer, derfor Og det gik ganske pænt. Jeg tog 2 til side, og gik hurtigt gennem alle de små heian kataer (shodan, nidan, sandan, yondan og godan) inklusiv Taikyoku Shodan, så det synes jeg var meget fint

Alt i alt er jeg nogenlunde tilfreds Og nu er det overstået. Men jeg kunne godt finde på at bede om at få en opvarming en anden gang