Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

ARRGH! Had på mit gymnasium!

Aya! Hvor jeg var gal i dag! ulk: Og endnu en gang er det mit gymnasium, som har påkald sig min vrede! Vi skulle i de to sidste moduler se et show med amerikanske om racisme, undertrykkelse, integration og ghettoer i amerika. Det er en mand ved navn Jacob Holdt, der har taget de mere end 3000 billeder der blev brugt i showet, og han har taget dem på sine rejser som vagabond rundt i amerika - se mere? Og det var somend heller ikke fordi showet ikke var fedt - for tro mig, det var det. Man fik næsten selv den der håbløse følelse af at blive racismiseret (nej, det er ikke et rigtigt ord, ved jeg godt, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det). Det, der så var knap så fedt, var at de skal 40 min. af showet, for at det skulle passe med den tid vi skulle have fri... det gjorde det bare ikke alligevet - de skred 30 min over tid, så jeg ville ikke kunne nå mit tog. Grr! Det gjorde mig gal. ulk: Jeg sad de sidste 10 min og rystede af stress og instængt raseri. For det er en umuligt at kræve af mig, at jeg skal kunne gå de der 1.5 - 3 km (jeg ved ikke helt hvor langt der er) på 7 minutter! Øj jeg var sur, for jeg kan absolut intet foretage mig på stationen, den time jeg skal vente på det næste tog. Er der noget jeg hader, så er det at spille tiden, og er der et sted man spiller tiden, så er det ved at vente på et tog, på en togstation, hvor man jo ikke kan gå i gang med noget - og desuden keder mig! GAAR!! ulk: Og dum som jeg var, forsøgte jeg alligevel på at nå det. Men jeg måtte stoppe på halvvejen, da det pludseligt gik op for mig, at det der lød lidt som en luftpumpe var min vejrtrækning - jeg var ved at kvæle mig selv, gys. Jeg må altså se at få undersøgt det der med, om jeg er asmatiker. Og så havde jeg så giga ondt i maven, så vred var jeg. Jeg har ikke været så ædderspændt rasende, siden en af mine veninder gav sig til at mobbe nogen på efterskolen - grrr, der var jeg også gal.

Men det kan da egentlig være derfor jeg ikke hader nogen, kom jeg lige i tanke om. Jeg er ikke typen der hader nogen bestemt person, jeg har meget lettere ved at hade ting og principper, hehe, og lige nu er det så mit gymnasium der har mit had.

Men jeg var så heldig, at jeg ringede til mig far, for at spørge om han "tilfældigvis" var i byen (det har han nemlig før sagt i sjov, at jeg bare skulle gøre). Det var han så ikke, øv. Men til gengæld havde han nogle butikker han gerne skulle ind i, så han ville godt hente mig. Så forsvandt mavepinen også, juhu, rart at kunne falde til ro igen. Og noget godt kom der da også ud af at være med ham inde i den der computerforretning - jeg har fået nye højtalere til min pc, wee.
Så lige nu sidder jeg og afprøver dem. Jeg har stadig ond i maven, men det er så ikke pga vrede, det er nok mere fordi jeg lige har fået mit "lort" - øv.
Udgivet fredag d. 28. Marts 2008
1857 visninger

Gymnasium Skole

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie