Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

At finde en frisør

ARGH, det er jo håbløst! Sidder og forsøger at finde en frisør der passer til mit hår, men det er jo nærmest umuligt, når det kun er et fåtal som har noget der bare minder om en profil eller eksempler. Og de der endelig har det er kreative/moderne frisører (hvilket som regel betyder kort hår). Der er ikke meget at komme efter på nettet, så så må jeg vel gå på rundtur i byen og kigge. Tsk.

Men problemet er måske i virkeligheden at jeg ikke har særligt krævende hår. Det er snart et år (vel omkring 3/4) siden jeg sidst fik det studset, og kan ikke se nogen slidte eller spaltede spidser endnu. Ikke udover den spalte-agrige effekt mine minni-etager giver. Frisøren sagde ganske vist at håret så sund og rask ud, men hvad hjælper det hvis jeg ikke selv kan se det? Skal jeg gå ud fra at jeg er den eneste der er så grøn i faget "hår" at det ligner håret er slidt og spaltet?

Her kommer så problem nummer to - mit hår er ikke særligt krævende, men det er JEG! Og jeg er ikke godt til at forsøge noget nyt. Det gik sådan med min sidste (som også var den første) frisørklipning, at jeg hadede mit nye hår længe efter, og at der skulle et halvt år til før jeg vænnede mig til omvæltningen. Jeg er dog så småt ved at have forsonet mig med det nu, nu det så småt er ved at være langt igen, og jeg HADER ikke ligefrem etagerne mere... på den anden side har jeg heller ikke nogen forståelse for hvad gavn de skulle gøre, så jeg er på ingen måde glad for dem helle. Jeg må vel ignorere dem efterhånden - må have lært at overse dem.

Jeg går jo lidt og leger med tanken om at få pandehår. Altså, ikke sådan rigtigt pandehår, men noget kortere hår der kan indramme mit ansigt, fx. når jeg har opsat hår. Jeg har en veninde til træning som har netop det, og som heller ikke ville have noget imod at jeg efterligner hende og sågar tager et billede af hendes hår med til en frisør. Så muligheden er der jo helt sikkert. Men jeg er ikke sikker på om det vil klæde mig, og jeg vil jo ikke ødelægge mit lange pandehår, hvis det ikke gør... det tog flere år at vokse det ud - det er selvfølgelig bare hår der vokser ud igen, men det vil tage lang tid inden det gør det, og jeg har vist allerede illustreret hvor bitter og træls jeg kan gå og være hvis der går noget galt med mit dejlige år. Det er også grunden til jeg aldrig har turde farve det. Og så er der det sære, med den lille hvirvel jeg har i panden, som jeg vist fik dengang jeg blev "påkørt" (bilen skubbede bare let til mine ben) og efterfølgende fik arrangeret et støvnemøde mellem fortovskanten og min pandeskal. I hvert fald sidder hvirvlen samme sted som arret. Og den får mit "lange pandehår" til at falde på en helt bestemt måde som jeg elsker. Jeg er ikke sikker på mit "korte pandehår" ville gøre det samme.

Suk. Jeg ender med at give op på frisører igen. Og det er vist egentlig min egen skyld.

På den anden side lavde den frisør jeg brugte nogle fede krøller i mit hår med et glattejern. Det kunne jeg godt tænke mig at få vist igen - samt at få anbefalet et glattejern (måske samme som hun, det afhænger af prisen) der kan gøre det, for det jeg har nu kan ikke -.-"

Hmm, ja, måske ender jeg med at bruge hende igen, selvom der ville være lidt kørsel herfra forbundet med det. Og at det kommer til at koste en hulens masse penge - men hey, det gør alt vel, når man kun er vant til at få en lige (og gratis) studsning af moar
Udgivet søndag d. 05. Februar 2012
1 kommentar og 1543 visninger

Kommentarer

IGravatar Ilhja 05 Februar 2012 18:38

Har du prøvet olson's hair i Herning? Lidt dyrere men jeg syntes de er rigtig gode

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie