Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Back to school - Velkommen i det nye skoleår

En lille frø i mosen sad,
kvak-kvak kvak-kvak kvak-kvak
Den hopped op og var så glad
Kvak-kvak kvak-kvak kvak-kvak

Ja, så siger vi nemlig velkommen til de nye 1G elever, på Holstebro gym kaldet Frø'er. Og i år er det heldigvis ikke mig Skønt det nu er sket to gange, at folk har forvekslet mig med Frøer. Ligner jeg virkelig så forvirret en lille frø!! Grr, hehe. Jeg har næsten skulle vise studiekort og alt muligt, for ikke at modtage samme "hjertelige modtagelse" som sidste år. For i år har jeg nemlig min ret til mageligt at plante mig selv i renden af hujende, klappende genganger elever, der omgiver den "portal" de nye små-frø'er må igennem.

En lille tjekliste... Husk
Grøn kikset konfetti til at kyle efter frøerne
Små klik-mix (haribo) slik frøer at kaste efter frøerne
Store (haribo) slik frøer at kaste efter frøerne
Grønne terpentiner at puste på frøerne
En flok af hujende, klappende og piftende elever
Uskyldige elever til at gøre rent efter sig

Nå, men det var egentlig rart at møde dem alle sammen igen. Og jeg var faktisk næsten begyndt at kede mig Ok så også kun næsten. For jeg kunne nu alligevel godt have brugt et par dage mere. Ser i, Tiger vil nemlig ikke rigtig sove om natten, medmindre han altså får lov at ligge i mit ansigt - så jeg får altså heller ikke megen nattesøvn Åh ja, det er da også rigtigt, i har jo slet ikke mødt Tiger endnu! Han er min supersøde og nuser lille vildbasse af en kattekilling - rød-orange med striber, en rigtig lille tigermis, hehe. Faktisk har han lige for få øjeblikke siden smadret sin anden potteplante - hyperaktive kat, suk.

Men ellers er det nogenlunde i skolen. Vi har fået en meget bedre spiseplads, så jeg kan sidde mig ved en bænk med væg bagved, og derved undgå at blive stresset af mennesker bag mig. Og det selvom vi er blevet flyttet sammen med ALLE 2G'erne. Og noget mere spænnende er, at vi snart (i morgen) får en ny udvækslingsstudent - han er fra Brassilien, taler Portugisisk, og skal gå her et helt år WOW. Og endnu flere gode nyheder er, at vi er sluppet af med den spriggale og sindsyge kemi-lærer, som bander og svovler, kalder klassen for svin og kællinger, sætter ild til bordene, lukker gas ud af hanerne, kaster med heksehyl i klassen og sprøjter med farlige giftige kemikalier. GOD NEWS! Nu bliver det spændende at se, hvordan den nye er - har jo kun fået et kort indtryg af ham. Nå, men skal jeg nu ud med lidt galde også, må dagens nedtur være turen hjem. Jeg havde ikke forventet at få nye bøger i den ene time vi havde, hvor vi nemlig allerede har bøger fra sidste år, så jeg tog ikke min skoletaske med, men bare en lille taske og en pc-taske (begge skuldertasker). Men tror i så ikke vi fik en ny tung bog alligevel? Og vi fik den gamle oldsag tilbage i dansk, den vil ellers troede vi ville slippe af med, da vi afleverede den sidste år - øv også Og på vejen gav det sig til at stå ned i stænger (det tordnede også tidligere i dag) på de nye bøger jeg måtte bære i favnen, jeg var ved at komme forsent til toget, da jeg havde glemt jeg skulle passe butikken når de kom med den nye sovesofa (blev ikke nødvendigt alligevel) så jeg måtte stresse ned til toget, få smerte i benene og kører på min forsvundne kondi - pust, støn Og jeg kom til at svede, så jeg var klam, varm, vammel, stinkende og følte mig ulækker og ikke specielt køn. Desuden så det ret kikset ud som jeg var stablet op, øv, jeg aner bare aldrig hvornår man skal tage hvilken taske med Og mine bukser var ikke til at gå i (hænger og bliver gennemblødte i vandpytter), og vinden blæste konstant min hat af, og og og og og og ... jeg kunne blive ved, men jeg tror efterhånden i føler min fustration og er ved at have fået nok.

OMG, der er så meget mere jeg gerne vil snakke om - jeg har jo været ret inarktiv blogger i ferien. Men men men, jeg vil spare det til i morgen, for jeg gider ikke mere i dag. Jeg skal jo også til karate i aften - det bliver mega hårdt - efter træningsfri ferie kunne man ligesågodt kalde mig karklud. Og mine hofter går konstant af led. Og som om det ikke var nok, oplevede jeg det aller-klammeste i mandags. Et asmaanfald! Den klamme følelse af at lungerne går som blæsebælge, så man ved man trækker vejret, men man kan ikke mærke det - man er ved at blive kvalt, fordi man ikke kan få luft! Og man bliver svimmel, kvalm og får en snurren i kroppen af overskudsilt, fordi man jo alligevel får ilt når man trækker vejret, og dermed får for meget! Huha, nej, jeg må huske min andfaldsspray i aften - jeg havde ellers ikke troet jeg nogensinde fik brug for den - og så håbe, at det ALDRIG sker igen!
Udgivet onsdag d. 13. August 2008
2300 visninger

ThisOnceHadAnAvatar

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie