1. Hilser på mine følgere
En måde at få brudt isen, er ved at starte med en hilsen til de folk man nu regner med vil kigge med, hvadenten det er video (abonnenter) eller blogs (læsere). Eksempler på dette kunne være "Hej mine skønne læsere", "Hej mine subscriberes" eller noget lignende. Andre igen, sørger for at gøre et helt community ud af deres følgere/abonnenter/subscribere, og giver flokken et navn, fx. youtubere som Olga Kay med hendes "Mooshers" eller "Moosh army", eller Bunny eller Grav3yardgirl (også kaldet The Swamp Queen) med hendes "Swamp Family", eller Hank og John Green med aller deres Nerd Fighters. Så kan man starte med at sende en hilsen til dem, for få alt til at føles mere personligt og mindre "Mig der sidder alene og taler til et kamera" eller taster ensomt på sit tastetur.
2. Hilser på alle
En anden måde at starte op på kunne være at hilse på ALLE - ingen nævnt, ingen glemt

3. Hilser på mediet
Jeg ser også mange, der i bedste "Kære dagbog"-stil hilser på det medie de sidder ved. Fx "Hej Youtube" eller "Hej Bloggen". Det kan virke lidt mærkeligt og indelukket, særligt hvis man som læser efterfølgende ser det, men det virker for bloggeren

4. Lige på og hårdt
Ingen intro, ingen hilsen, ingen spild af nogens tid. Bare direkte til sagen, in medias res, lige på og hårdt. Ud fra min egen erfaring er denne klart den sværeste at starte på med, men det giver til gengæld også det mest professionelle resultat, omend knap så personligt som de andre åbninger. Det kan være ganske svært at finde en sætning, som ligesom kan kører det hele igang (inklusive én selv), og samtidig allerede er en del af det, men når det fungere, er det fedt

5. Tøvende start
Igen, en begyndelse uden en egentlig intro - næsten lige på og hårdt, men så alligevel ikke rigtigt. Hvis man forsøger at dykke lige ind i emnet, kan det være en hjælp at begynde med en tøvende lyd, som fx. "såå...", eller "jahh..." eller "hmmm.." eller "tja.." og så ellers starte, hvor overskriften sluttede. Dette kræver dog, at indlægget eller vloggen indledes med en spids og sigende titel.
Jeg har selv haft tendens til at bruge den 2. når jeg laver vlogs, og den sidste når jeg blogger - hvad gør du?

Udgivet torsdag d. 28. Marts 2013
4 kommentarer og 1859 visninger
BloggerTendenser Blogland Afstemning
4 kommentarer og 1859 visninger
BloggerTendenser Blogland Afstemning
Kommentarer
C
Cathrine 28 Marts 2013 13:53
S
Sandra 28 Marts 2013 14:08
I
Ilhja 28 Marts 2013 14:44
Ved en alm. blog fortrækker jeg lige på og hårdt. Måske en indledning inden teksten og så til sidst en slags konklusion. Men som regel bare lige på og hårdt. Den allersidste, nr. 5, vil jeg ikke bryde mig om, slet ikke i en tekst. Fair nok hvis det er sådan at man taler, selvom det kan være træls at høre på i længden, så er det ikke noget jeg syntes finder sted i et skrevet indlæg.
Jeg bruger selv nr. 4 men jeg tænker egentlig ikke så meget over hvordan jeg starter. Oftest sætter jeg mig bare ned og skriver. Det er først på det seneste at jeg nogle gange har skrevet ting først og læst det igennem inden jeg lægger dem op men det er noget jeg kun lige er begyndt på og mere fordi jeg ikke ved om det er noget jeg vil fremvise eller noget som jeg er nødt til at læse noget ekstra omkring inden jeg offentlig gøre det.
DJ
Dianna Jensen 04 April 2013 03:11
Læg en kommentar