Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Brystkrampe teorier og det at være sin egen læge

Jeg har, i et par år efterhånden, haft en del mærkelige smertelige anfald i bryst området (altså ikke selve brysterne, men nærmere muskelvævet bagved), jeg har valgt at kalde kramper. Det har været alt fra lettere-irriterende-prikkende fornemmelse, til smertende nogen-stikker-en-syl/kniv-i-brystet-på-mig agtig smerte - agtig, eftersom jeg aldrig rent faktisk har haft en kniv eller syl i brystet... tak for det.

Min morsomme "Janni-syndrom" forklaring på fænomenet er at der sidder en tyk lille mand gemt væk i en skummel krog af Danmark, med et horn i siden på mig, samt en dukke som han lystigt torturere på bedste woodo manér. Fordi jeg har behov for en forklaring på ting, omend det så bare er en fantasifuld forestilling.

Mit Janni-syndrom har jeg for længe siden inkluderet mange flere uforklarlige tilstande, der siden er blevet diagnostiseret som eks. langsynethed, støv-og-kæledyrs-allergi, anstrengelsesastma, mystagnus (flakke-øjn-syndrom) osv. Det eneste der mangler er den lille tykke woodomand. Og han har været mere ivrig på det sidste end han plejer at været. Jeg tror ikke der har været en dag i løbet af den sidste månedstid hvor jeg ikke har haft de sære krampe-smerter.

Så jeg gav mig i aftes til, for endnu engang at undersøge sagen, fordi jeg har BEHOV for en forklaring på ting. Om det så bare er "du har et lavt men normalt blodtryk, men det reagere måske lidt for langsomt, hvilket kan være grunden til, at du går og besvimer" så er det nok. Det værste er uvisheden. Særligt forbundet med smerte, da man ellers straks tror det værste - det har jeg i hvert fald til tider tendens til, som den lille hypokonder jeg efterhånden anser mig for at være ^^" Forskellen på mig og en rigtig hypokonder er måske bare at det ikke er noget jeg finder på - ellers skulle jeg have en meget stærk indbildningsevne og så ville jeg nok opsøge en psykolog. Hmm... det var måske også en mulighed? At jeg slet og ret er tosset? Nå, men sagen er at jeg VED at det er der, og alt efter mit humør tillægger jeg det så forskellig betydning.

Lige nu er jeg i relativt godt humør, og derfor gav jeg mig som nævnt tidligere, til at søge lidt på sagen. Jeg undersøgte i forhold til mine to mistanker i forbindelse med de dage jeg er i knap så godt humør. Med andre ord worst case scenario. Hjerteproblemer. Fordi beskrivelser af sådanne sygdoms-symptomer ofte indeholder en "andre årsager til" liste. Med andre ord et tag-det-roligt alternativ til hysteriske folk som mig selv

Ud fra de andre "ellers" muligheder der blev givet stødte jeg på to som jeg synes kunne passe på mig. Altså de to jeg mener ville være mest sandsynlige. Det ene, som jeg faldt i en artikel om angina (husk på jeg ikke søgte efter mit problem, men worst case scenario) omhandlede betændelse i lungerne. Det ene, lungehindebetændelse, beskrevet som kraftige brystsmerter der kan forværres af dyb vejrtrækning og hoste, og at personer med problemet derfor kan få åndenød af overfladisk vejrtrækning som følge af forsøg på at minimere smerterne. Det både passer og afviger fra mine oplevelser, da jeg ud fra beskrivelsen for opfattelsen som masive længerevarende smerter i hele brystet og ikke blot de små tilfældigt placerede stik-smerter jeg oplever, som kommer og går. Men det hjælper mig dog ofte netop at minimere min vejrtrækning da vejrtrækningen synes at forværre smerten - særligt de dybe af slagsen. Der var også beskrevet lungebetændelse (som jeg dog så vidt jeg ved ikke har problemer med), der også nævnte smerter, men igen har jeg fornemmelsen af at der er tale om noget mere masivt end mine stiksmerter. Men det interessante var at den beskrev lungebetændelse som en irritation ELLER infektion af slimhinden i lungerne. Det fik en lille klokke til at ringe for mig, for som jeg tidligere nævnte lider jeg af småproblemer med astma i form af anstrengelsesudlyst astma. Med andre ord provokerede slimhinder der bliver irriteret ved den heftige vejrtrækning jeg får ved anstrengelse. Så en af mine teorier går nu på at problemet kan skyldes astma, selvom det i så fald skulle være et symptom jeg ikke har set beskrevet noget andetsteds.

Et andet sted, i en artikel om muskelkramper, der som nævnt er det jeg anser mine småsmerter for at være, læste jeg at dehydrering kan være en årsag til muskelkramper, og skønt jeg ikke ligefrem vil mene at jeg er dehydreret, er jeg ganske udemærket klar over at jeg ikke drikker nær så meget som jeg burde, så jeg er heller ikke ligefrem velafbalanceret på væskefronten.

I begge mine teorier antager jeg at jeg har en mindre grad af problemet, og derfor de små smerter. Jeg har fået taget en EKG (hjerte oversigt tingest) i forbindelse med undersøgelsen af mine svimmehedsanfald, og det skulle være ganske normalt, derfor antager jeg ikke at der er noget galt med hjertet - selvom jeg i pessimistiske øjeblikke frygter det. Men jeg har på den anden side heller ikke fået noget svar fra min læge om det - hvilket ikke nødvendigvis er hans skyld, eftersom jeg ikke rigtigt kan huske hvorvidt jeg har spurt til det eller ej. Men det korte af det lange er, at jeg vil undersøge om min teori nummer 2 (eftersom jeg ikke rigtigt ved hvordan jeg skulle gøre det med nummer 1) kan have noget i sig, ved at forsøge at indtage mere væske her i et stykke tid, og se efter om det letter på problemet. Hvis det gør, er det jo godt. Og hvis ikke, er der jo ingen skade sket.

Jeg har i siden for længe siden vænnet mig til at skulle være min egen læge, eftersom jeg tidligere havde en læge der ikke rigtig tog noget i betragtning medmindre jeg selv bragte mistanken på banen. Så som astmaen. Hvis ikke jeg selv havde undret mig over det og gjort opmærksom på den teori, var jeg aldrig blevet testet for det. Og hun havde ikke meget imod blot at udskrive medicin for problemet i den teori jeg frembragte for hende. En slags, sig hvad du fejler og hvilken medicin du vil have, og du skal få det.

Hvordan med jer, der af mystiske årsager måtte have besluttet at læse dette indlæg til ende? Skal i være egen læge? Eller har i skulle det? Eller stoler i fuldt ud på jeres læge?
Udgivet mandag d. 18. Juli 2011
1 kommentar og 2568 visninger

Kommentarer

IGravatar Ilhja 19 Juli 2011 19:34

Prøv at få en anden læges mening omkring en sag. Det er altid godt.
Jeg ville have været bange for dit hjerte men eftersom du har fået det udforsket skulle det jo ikke være det^^

Jeg har aldrig følt at jeg har skulle være min egen læge da jeg fx fik mine svimmelanfald men det tog lang tid at finde ud af.

Men jeg ved at med mine forældre måtte de til sidst slå i bordet for vores læge da det min søster fejlede var ikke bare teenage træthed og løse knæ.

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie