Vi kom til at tage en pakke grisefars op, og opdagede det først da den skulle bruges, og det skulle have været oksefars. Det var i tirsdags, hvor vi valgte at tage ud og handle i stedet. Grisefarsen var vi jo så nød til at bruge i dag, så den blev til en gang frikadeller - de første jeg har lavet faktisk, men det var vellykket nok.
Som tilbehør havde jeg dog ikke lyst til kartofler og gammeldaws maner, så vi valgte at forsøge os med pasta, og så var fristelsen for at udnytte mine plukkede svampe for stor, til at holde mig fra at lave en lækker svampesovs.
Retten var okay vellykket, selvom jeg nok ikke kommer til at kombinere med frikadellerne en anden gang. Men sovsen og pastaen passede, som jeg havde gættet, rigtigt godt sammen. De kunne faktisk udgøre en ret i sig selv, lidt som spagetti cabonara.
Det eneste problem nu er så at... mine hænder stinker af løg og kommer til det de næste par dage... og jeg hader den lugt -_-"
Kommentarer
Læg en kommentar