Nu nævnte jeg jo i går, at jeg havde været til Hjertestarter kursus, men det er faktisk ikke det eneste kursus jeg har taget for nyligt (eller sådan relativt for nyligt).

For et par uger siden (weekenden uge ) deltog jeg nemlig i et DAI (karate) Dommer kursus i Ulfborg. Jeg bestod dommerkurset (og derigennem min licens) til Judge A i kata og Judge B i kumite... igen Men man kan ikke blive højere som judge (der ikke er Refere), og det er min perfektionisme/præstationsangst/adrenalin-følsomhed bare ikke til.

Risikoen (og sandsynligheden) ved at gå ind som referee i en rigtig kamp med rigtige mennesker, ville være breakdown med tårer og snot overalt, totalt rød og hævet i hovedet og deraf ude af stand til at dømme resten af dagen og i det hele taget bestå til nogen form for lincens. Hvad kan jeg sige, jeg er bare ikke en gambler! Jeg spiller sikkert, på grænsen til liidt for sikkert, det er perfektionismen. Men denne gang var jeg helt sikker på dommerstolen, hvilket jeg ikke kan påstå at have været sidste år, uden at lyve. Så, hvem ved, mon ikke næste år bliver året hvor jeg tager en refereelicens? (Judge A eller Referee-et-eller-andet).

På den anden side ved jeg ikke rigtigt hvorfor det er så vigtigt for mig, for det er jo ikke fordi jeg brænder efter at komme til at bruge den. Skal jeg være ærlig, vil jeg hellere udleve min kumite-kariere lidt endnu, mens mit helbred stadig er til det. Så kan jeg gå over og udføre min dommergerning derefter

Helt fri for at dømme, bliver jeg dog ikke - og vil jeg heller ikke være. Jeg er nemlig allerede blevet ”headhuntet” (sammen med et Tanja) som dommere til et stævne i Sverige. Sweedish Cup. Budgetet og formen er der ikke rigtigt til at stille op, så der kunne det da være fedt nok at svinge dommerflagene i stedet — og så særligt når nu den søde Magnus bad om de danske piger specifikt. Der kan åbenbart også gå for meget mand i den