Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

De store, gode fortællinger...

Der er noget uendeligt sørgeligt ved at slutte en fortælling. I hvert fald de store fortællinger. Dem der går ind og river dig med - flår dig ud af din verden og lader dig dumpe ind i en ny, hvor tingene er anderledes. Først lykkelige - ikke idéelle, men dog lykkelige, dernest forandringen, vandringen, den store rejse i, som ikke nødvendigvis omhandler sted, men i høj grad omhandler tingenes tilstand. Det er den mørke tid, hvor man møder de ukendte, der tårner sig op og bliver mere og mere dyster. Fremtiden bliver fjern og ubetydelig - der kan aldrig findes lykke der. Til alt til sidst rammer bunden i et enormt kaos, lige som man troede det ikke kunne blive værre. Fortællingen binder og lokker, holder dig fast og bliver hængene. Selv når du ikke er i den. Og når du forlader den for en stund, er det som at blive kastet tilbage i din egen krop, uden mening og mål med livet - en tomhed skabt af det faktum, at alle andre, i den anden verden, synes at have deres klare mål med alting. Men så kommer kaoset. Afgørelsen. Omvæltningen. Den store, endelige kamp. Og fortællingen mister noget af sig selv. Noget går tabt...

Det er hårdt at forlade sådan en fortælling, når først den har sat kløerne i én. Man ønsker blot at blive der, at se mere - man ønsker at den vare ved. For hårdest er det, når fortællingen forlader én. Når sidste side er vendt, og de sidste ord fordøjet. Slut, færdig, ikke mere... Hvad er der så tilbage? Hvad har fortællingen efterladt? Lykken fra begyndelsen? Nej, den tid er forbi, barndomens sorgløse dage vender aldrig tilbage. Men den mørke tid er også forbi, og sorgfyldt og arret føler man dog et glimt af håb. Der er en fremtid.. livet går videre. Måske kan det også en dag blive en form for lykke... Men den må deles om pladsen med tomheden, over det som gik tabt. Det som ikke nåede frem. Det der er mistet.

Det er det der bliver tilbage i kroppen, og i sindet, når man desorienteret lægger fortællingen fra sig, og misser med øjenene mod livet og verden udenfor, som en anden fange fra en hule, der endelig finder vej ud, og nu egentlig ikke er klarover hvad den nyvundne frihed skal bruges på. Men det sætter tanker igang - masser af tanker. Det er både den store ulempe men også det fantastiske ved de gode, store fortællinger. Bør indtages med omhå...
Udgivet torsdag d. 06. Juni 2013
1 kommentar og 1200 visninger

Tankespind

Kommentarer

IGravatar Ilhja 07 Juni 2013 22:47

Og alligevel jager vi den ene efter den anden af store gode fortællinger til at mærke at vi lever og føler

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie