
Som nævnt danser jeg heller ikke selv særligt pænt, og jeg har altid (mit teenage-ungliv) forsøgt at krybe uden om... Min ringe selvtilid kommer nok dels af at min stil minder om noget fra 2-klasse, I ved, dengang man stod i rundkreds på diskoteket til rød-sodavand-fester, og man klappede i takte eller gik fra side til side og spillede luft-marakas med armende. Ikke kønt, når man sidder fast og aldrig kommer længere... Det skyldes nok også, at en af mine bedste veninder, danser som WAUW-fra-en-musikvideo!, når hun altså har hele gulvet - hun fylder ret meget når hun danser

Hvordan skulle jeg kunne måle mig med det? Jeg som ikke kan nogle fede moves, og knap kan finde ud af at danse noget, der ikke gentager den samme bevægelse 10 gange i streg...
Men så var det jeg blev mindet om min nye holdning... det betyder ikke noget. Det betyder absolut intet hvordan din dans ser ud, hvis du synes det er fedt. Og jeg synes det er fedt... faktisk så elsker jeg at danse! Min krop er fuld af rytme, og den nyder, når den får lov til at bevæge sig i takt med musikken. Og så er det da lige meget hvordan det ser ud? Om det er at vippe med foden, tromme med hænderne, sveje i kroppen eller nikke med hovedet.. det er dans! Sågar min gyselige andenklasses marakas-side-til-side er dans! Dans er at bevæge sig til musik! Dans: "rytmisk bevægelse af fødder og krop, oftest i takt til musik" - ordnet.dk. Dansen går ikke op i hvordan du ser ud.. Dansen disser dig ikke, for ikke at overgå de andre.. Nej dansen er din krops glæde for musikken! Det er nydelsen af rytmen! Den skal føles godt - den skal more dig.
Med andre ord:
Det er okay at danse grimt, hvis bare man har det sjovt
Så jeg er ikke flov mere! Nu nyder jeg det bare.. Hvad enten det er min egen jubel, når jeg danser alene rundt i køkkenet sammen med opvasken, eller den lidt sværere kunst, at få dansen fra 2 kroppe til at passe sammen. Jeg øver mig stadig


Så jeg vil hermed dedikere resten af indlægget til en danser, der er awesome, fordi hun er totalt ind i musikken.. What an inspiration ^^
OBS: Jeg skrev dette indlæg, luftede katten, kom tilbage, og opdagede at mit windows havde besluttet at slette det, ved at crashe... tsk... så måtte jeg jo skrive det igen.. Så venner, husk at gemme ^^"
Kommentarer
Læg en kommentar