Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Det stakkels Sushi-bud

Gårsdagens aftensmad stod på sushi. Emil gjorde ellers et bravt forsøg på at foreslå noget mad vi selv kunne lave, og trække et forslag til en mad jeg kunne tænke mig, ud af mig... og Dennis også for den sags skyld. Men som jeg poienterede... Der er nærmest mini ferie stemning, vi er på besøg hos Dennis, ergo vi er i KBH og deraf nær de gode resturanter, så han vidste jo udemærket hvad jeg havde lyst til... fisk

Vi fik sushi igår, dog ikke helt problemfrit

Så vi besluttede at gå på JustEat, og valgte at være luddovne og bestille med levering for en gangs skyld. Leveringen var kun 15 kr, her, og maden egentlig dyr nok i forvejen, så det blev en treat. However, da maden kom var der... mangler. Mere specifik, der var ingen spisepinde. Den kunne vi så overleve, der var overskydende spisepinde i køkkenet, og strengt taget kan det spises med fingrene - det er faktisk så vidt jeg har forstået, accepteret i Japan. Men der var heller ingen soya-skåle med... og heller ingen soya. Sidste nævnte var problemet, for sushi er ikke helt så godt uden soyaen. Og det skal være den specifikke japanske/sushi-beregnede soya, kinisesisk soya som vi ellers plejer have hjemme til madlavning, fungere bare ikke, det har en helt anden smag og konsistens.

Så jeg ringede selvfølgelig venligt til firmaet, og spurgte, om det nu kunne passe. Vi har bestilt der før et par gange, hvor vi selv har hentet (som sagt er det ikke noget nyt at jeg får den trang når vi er herovre). De lovede da også at sende en ud med det så snart som de kunne.. Så vi ventede... og ventede... og ventede... og blev RIGTIGT sultne, og ventede lidt mere.

Jeg hader at skulle være en sur røv, når jeg nu godt kan forestille mig at der på særlige tidspunkter af aftenen er knald på, og de sikkert er lige om hjørnet. Men da klokken nærmede sig lukketid (21.30) blev vi jo bekymrede... så 21.10 ringer jeg til dem igen. Igen, jeg hader at skulle være sur røv. Så jeg spurgte pænt igen, hvad der var galt, siden det ikke var kommet. Det kunne de ikke forstå, da det skulle være leveret, men lidt roden i sedlerne gjorde det klart, at det ikke var os der var blevet leveret til, så vi fik et meget undskyldende bud i røret, der forklarede at han havde fået en seddel med adressen han skulle levere til, men at de åbenbart havde givet ham en forkert adresse. Han ville indenfor 10 minutter komme forbi med det vi manglede, og som undskyldning ville han bla. forærer os hver en sodavand.

Det var pænt af ham, for i virkeligheden ville vi jo bare gerne have det sidste vi manglede, så vi kunne spise. Emil var ved at være lidt gnaven, men hverken Dennis eller jeg var gnavne, bare sultne. Et Emil var gnaven frem for blot irriteret skyldes nok også, at han, da jeg forklarede samtalen for dem, havde haft head sæt på (og sikkert høj lyd deri) så han han gik stadig i uvidenhed og kunne derfor sikkert ikke forstå vores fornyede passivitet.

Til sidst kom buddet dog med soya, skåle, pinde, 3 dåser cola og sågar en pose af de der ris-kikse-chipse-tingester og endnu flere undskyldninger, samt tilbuddet om at vi muligvis (han ville først skulle snakke med cheferne om det) ville kunne få rabbat på vores næste ordre derfra. Fint nok, tænker jeg, det er et pænt tilbud, men jeg tvivler på det bliver nødvendigt. Jeg er ikke utilfreds med deres service - alle kan jo begå en fejl hist og her i kampens hede (jeg har begået en del selv), og maden derfra plejer være god, så no hard feelings herfra. Det bliver ikke sidste gang vi bestiller derfra, hvis det står til mig.

Så tak til Deng Sushi og deres umage for at gøre godt for uheldet igen herfra
Udgivet lørdag d. 11. Oktober 2014
1216 visninger

Hverdagsliv

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie