Nogen gange får jeg i frustration sat mig ved tasterne, og får gennem de ord der formes lukket noget af det ud, som presser på. Får lettet trykket, så at sige. Det resultere tit i nogle halvfærdige indlæg, der bliver til hengemte kladder, fordi den frustration jeg forestiller mig at de udstråler, vil signalere noget forkert. Måske skyldes frustrationen noget set, hørt, sagt af en anden person - måske en online person - og hvis det usansynlige skulle ske, at de støder på mit indlæg, vil det skade på en måde det aldrig var tiltænkt. Forestiller jeg mig.

Og somme tider sker det, at jeg kigger tilbage, og tænker at der nok er noget i det jeg har skrevet. Og at det ikke er noget nogen ville misforstå og opfatte som møntet på dem. Jeg forstår mit fortidige jeg, men ser verden på en anden måde nu, fordi min situation er forandret.

Indlægget her blev skrevet tilbage i februar, og repræsentere et af de alt-eller-intet dilemmaer mit hoved tit bliver låst i, når mine tanker strejfer ad egne veje. 

* * *
Ofte sker det, når jeg læser inspirerende ord, at min hjerne bliver til et tveægget sværd. Hvis noget kan blive bedre, må det jo betyde, at dét det er nu, ikke er godt nok.

Jeg ville gerne kunne sige "Lad være med at sammenligne", men det ville svare til at sige "Lad være med at udvikle dig. Lad være med at blive inspireret". Men inspirerende ord sige tit: "Lad være med at stå stille, ting forandre sig, og du kan ikke forandre det."

Det modstrider.

Jeg har fat i, at det ikke altid er godt, at sammenligne sig med andre, hvis man vender skytset ind ad. Der vil altid sidde noget et sted i verden, som er bedre til noget, end dig. Perfektion er umuligt at opnå. Men omvendt bør man jo heller ikke give op i at stræbe.

Don't let perfection let you down. (Also, theres no such thing as Perfection, but don't let that keep you from progressing.) Don't over-think it. Just let it go, it will proberbly solve itself.

Everytime I read inspiration for how to get better (like this), my mind turns it into a double edge sword: If something can be better, then what's right now, must not be good enough. But to say "Don't compaire" is also to say "Don't get inspired". There is no such thing as perfection, but does it mean we should't aim for it anyway - the opposite would be "Don't try to get better. Don't move forward. Don't change.", and how much id like to stay in the comfort-zone, of how things are right now, that is simply not how the world works.

My mind makes a conflict, and I'm suck. Until I let it go.
Don't over-think it.