Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Dovne krop

De ord der vedvarende er dukket op i mine tanker i dag, er "sugende fornemmelse i maven". Og nu kan jeg ikke længere dy mig for at dykke lidt ned i det, for mine søgninger på det ledte mig ikke til noget jeg kunne relatere til.

En del vil måske have bemærket at jeg ofte forsøger at beskrive malende, når jeg har det skidt eller generelt bare har det på en uvant måde. Jeg kan somme tider blive bekymret for om det vil blive betragtet som brok/ynk - det er det jo til dels, men i højere grad interessere det mig egentlig bare at ramme fornemmelsen så præcist så muligt. Så den ville kunne overføres og læses af en anden. Forstås. I nogle tilfælde er det vist også lykkedes, for mine beskrivelser af min svimmelhed har fx mange jævnlige besøg. Her kommer endnu en.

Så altså, de sidste par dage har fornemmelsen været sugende. Det hænger sammen med svimmelheden, tror jeg, men den måde den viser sig på lige for tiden er ejendommelig, og ikke noget jeg har bemærket i så høj grad før.

Den sugende fornemmelse. Det er som om der er et område i maven, hvor det hele bare bliver suget hen. Og så bliver det der. Ikke som et hul, men måske snarere en fordybning, der lokker det til at blive der. Med 'det' mener jeg omløbet. Tror jeg. Det er som om mit blod sidder fast der i maven, og ikke rigtigt kommer nogen vegne. Det kommer ikke rigtigt rundt. Så maven er varm, men resten af kroppen er kold. Når jeg tager mig om håndledet kan jeg jo godt mærke pulsen. Sløv og langsom, men den er der. Men det føles stadig som om den sidder mest i maven. Som vandpyt der kun af og til skvulper lidt dovent rundt, og når det skvulper kan jeg mærke små bølger og strejf af varmen, når det rammer et punkt uden for fordybningen, som ikke var berørt før.

Når jeg skal rejse mig, eller bevæge mig, bliver det til en truende sløvhed. På grænsen til det svimle, ikke fordi balancen fejler noget, men fordi min krop og mit hoved genkender fornemmelsen som den, lige før det begynder at sortne og jeg går i gulvet.

Jeg har haft lidt af samme sløve fornemmelse til træning før. Selvom det til træning snarere virker som følelsen af at være fuld. Det er der ikke så meget af nu, den fulde fornemmelse, men det sløve er der til gengæld i høj grad.

Og jeg fristes til, som til træning, at give hele systemet, blodomløbet, en kick-start, ved lige at holde vejret lidt, så kroppen kan mærke hvad den har gang i, og kan tage sig sammen til at få gjort arbejdet ordentligt. Så jeg ikke er halvejs faldende hele tiden. Men jeg gør det selvfølgelig ikke. For jeg ved, at så ville jeg da først besvime. Det er sket før. Så jeg holder mig i skindet. Selvom det frister mig, at mærke kroppen tage sig sammen og hæve gearet lidt, for at få det til at slå til, selvom jeg nægter at trække vejret. Så føles det som om det når mere rundt. Og kroppen, mest torsoen, bliver mere varm.

Men det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, for når uroen har lagt sig, er kroppen tilbage ved udgangspunktet. Sløvt, på nippet til det svimle, og med varmen og blodet samlet i maven. At strække mig, virker bedre. Men også kun kortvarigt. Dovne krop.
Udgivet torsdag d. 29. Januar 2015
3 kommentarer og 1882 visninger

Tankespind

Kommentarer

JHGravatar Jeanette Henriksen 30 Januar 2015 01:20

Det lyder ret sært, men også lidt skræmmende..
Noget du har talt med lægen om..

Jeg har faktisk hørt at hvis man ikke føler ens puls køre normalt skal man prøve at hoste ret voldsomt.. det skulle kunne sætte mere flow i systemet..

Udover det så synes jeg at jeg har svært ved at tyde dit indlæg..

Knus <3

IGravatar Ilhja 30 Januar 2015 10:32

Det var en virkelig hård omgang for mig at læse. Det med maven er sådan som jeg har det med mine angst anfald. Selvom jeg oftest forklare det med en sø

JIGravatar Janni "Gulde" Iversen 03 Februar 2015 23:34

Hmm, mystisk. Det er jeg da ked af at minde dig om... den her døde fornemmelse er ikke selv noget jeg forbinder med frygt, der er som regel fuld kraft på adrenalinen, og drøn på længere oppe i brystet, mens kroppen føles som is... Hos tandlægen fx. Tager man det med isen væk igen passer det også med noget af følelsen af stress

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie