Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Drømmedagbog: Åndekilder og element-affiniteter der giver skrive-inspiration

Jeg havde lidt af en interessant drøm i nat. Interessant som i: noget jeg vil anse som god skrive-inspiration.

Jeg tror den tog udgangspunkt i et spil jeg har spillet en del på Nintendo 64, som hedder Holy Magic Century. Omgivelserne mindede om den verden, bortset fra at der ikke var monstre. Men de spirituelle strømme, vi plejede kalde "Ånder" og som var kilden til navnet "Åndetæmmer" som var hvad vi kaldte spillet - de strømme var der.

Jeg løb omkring i den verden, og indsamlede "ånderne" ligesom hovedpersonen i spillet, men dog som mig selv, eller i hvert fald en pige. Ånderne kunne, som i spillet, tage form efter de 4 elementer: vind, vand, ild og sten. Jeg havde, som i spillet, styrker indenfor det hele, men særligt indenfor vand elementet. Det var min største styrke.

Der var også en mand, der gik fulgte efter mig, og forsøgte at indsamle åndekilderne før mig. Mit forhold til ham var lidt slørret - var han min fjende? Min lærling? Jeg var ikke helt klar over det, men det blev til et kapløb om at nå åndekilderne først. Jeg fik mange, og fokuserede stadig på min vand-affinitet, men sørgede også for lidt indenfor de andre elementer. Men han begyndte også at nå nogle af kilderne først. Jeg måtte løbe hvad jeg kunne, og samtidig bruge mine arme til at trække mig hurtigere frem, for at nå først. Modsat mig, styrkede han dog ikke alle elementer, og jeg udbrød irriteret, at: "Han lader til at have affinitet for Ild, og kun Ild!" Måske derfor virkede vi til at være fjender - vand og ild fungerede ikke sammen.

Der var nogen der hørte mig. Eller snakkede jeg i virkligheden til nogen? En djævel, som også fulgte efter mig, og som jeg ved flere lejligheder havde sloges med. Med blodrød hud og Eller var han den samme som manden? Vi sloges, han med sine ild angreb, og jeg med mit vand. Men mest af alt forsøgte jeg at komme væk fra ham, så jeg kunne samle flere åndekilder. Under kampen plaskede jeg ned i en stor sø, som var en del af landskabet. For at slippe fra mand/djævlen brugte jeg min vand-affinitet - jeg sendte stråler af vand i modsat retning, og brugte det til at skubbe mig hurtigere bort. Mens vandkraften skubbede mig, kom jeg til at kigge ned af mig selv, og så at jeg havde fået hale og finder. Jeg prøvede forsøgsvist at svømme, men det gik for langsomt, så jeg fortsatte med vandstrålen.

Nu jagtede djævelen mig kun - vi sloges ikke mere. Havde han opgivet kampen? Jeg forsøgte stadig at komme frem, bort, så hurtigt som muligt, men han fulgte efter mig. Og så var fornemmelsen pludselig anderledes. Han var ikke en fjende, som sådan. Men han gjorde tilnærmelser - forsøgte at vinde mig over. Var han forelsket? Han virkede trist, fordi jeg afviste ham ved at søge bort fra ham. Og så var jeg pludselig holdt op med at flygte. I stedet gik jeg rundt på søen, og han på en bro af klippe over den. Han havde et kort, en uskreven invitation, med udklippede klove og finder (bryllupsinvitation, var jeg overbevist om). Det havde en mudret farve, og jeg blev på en gang fornærmet over at det lignede at det var dyppet i møg, og at han var så forhippet på at vi skulle giftes. Jeg var vred, for jeg betragede mig ikke som hans.

Jeg fik over bruen, der førte over søen og hen til en dør. Han fulgte efter. Vi gik ind på den anden side, og kom ind i et rum. Der var en stor glasbowle, og jeg rystede på hovedet og udbrød at sådan et sted ville jeg aldrig kunne bo. Det var alt for smalt. I næste nu, stod han bag mig. Han kom helt tæt på, og jeg lod ham af en eller anden grund gøre det. Eller var det nu jeg snakkede med ham om lærlingen? Var de ikke den samme alligevel - men to forskellige. Han føltes varm, mod min ryg, brændende hed, som jeg egentlig ville forvente at en djævel/dæmon ville være det, men det føltes egentligt rart. Som om han var min Emil der gav mig et kram. Og jeg overgav mig, og viste at jeg i sidste ende ville blive hans.

Det er selvfølgelig en drøm der skulle rydes godt op i, hvis det skulle bruges. Og i virkeligheden er det nok snarere noget af konceptet og miljøet der kunne bruges, for det hele er lidt roddet sammen. Det er ikke til at finde rundt i hvad der kom først og sidst, på den der tågede slørrede måde som kun drømme kan gøre det på. Det er et rod, men giver stadig helt mening. Eller måske er jeg bare allerede ved at miste noget af grebet i den. Det mest interssante var nok det med affiniteterne og åndekilderne. Og måske noget med kampe/rivaleriet der ændre karakter. Men jeg synes også det var sjovt for en gangs skyld at drømme noget om djævle/dæmoner Havfolk eller vand-personer-med-finder har jeg prøvet mange gange før. Jeg håber også i fandt det underholdende Som nævnt, kunne jeg godt finde på at lave det om til en historie - eller måske bruge elementerne i en af mine andre fortællinger. Har i også sommetider den slags drømme? Jeg har hørt, at Twilight blev startet på sådan en drøm

Der var en anden del af drømmen, noget med politikerere og valg - at der skulle genvælges borgmester men vi egentlig gerne ville beholde den gamle, og vi skulle drikke kaffe med en af kandidaterne, og der var kage (min chokoladekage, og små kanelsnegle) men de andre drak kun kaffe, og politikeren havde tidligere på dagen måtte gå derfra for at rydde op i noget lort nogle andre i partiet havde lavet. Og så var der noget med et billede, der åbenbart skulle tages af mig og Elisa og en tredje pige, men jeg var ikke kommet med, så der skulle laves nyt, men den tredje pige var der ikke. Det var vel noget karate til avisen, men det virkede underligt, for Elisa og jeg kunne aldrig have været i samme pulje, vi har for stor aldersforskel. Well, men den del af drømmen var for realistisk-ish, og ikke særligt inspirerende. Den ville jeg ikke kunne bruge til nogen, men tænkte at jeg lige ville tage det med her alligeve ^^"
Udgivet søndag d. 24. November 2013
1147 visninger

Dreams DreamDiary

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie