Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Drømmedagbog: Hjemrejsen, Storebælts Handicap Martonen og min venindes sære barn

Det er i grunden længe siden jeg har delt nogle af mine drømme med jer - men det er så også længe siden jeg har haft nogen jeg kunne huske, som jeg også har skrevet ned. I de sidste par dage har jeg dog haft besynderlige drømme hver dag. Eller hvert fald nogle jeg har husket.

Rejsen hjem fra stævnet
I min drøm i nat var jeg på rejse med karateklubben, på vej hjem fra et stort Gashuku (træningslejr) sammen med medlemmerne fra det Sydafrika. Måske det der går rygter om kommer til næste sommer i New York. Jeg husker særligt 2 søde personer, som deltog i Japan for 2 år siden, hvoraf den éne også var med i Danmark i år. Det føltes dog som om vi rejste fra det nord-østlige Europa. Vi skulle med færge, og jeg var ved at købe slik, da vi skulle i land, men mine kammerater var bekymrede, for jeg tog længe om det, og de frygtede at jeg ikke ville nå komme af færgen igen.

Handicap-marton på storebælt
I går drømte jeg, at jeg havde skullet et eller andet på Fårup, og efterfølgende skulle hjem, men der var ingen til at hente mig, så jeg måtte selvfølgelig cykle hele vejen. Først var jeg optimistisk, og tænkte, at det kunne jeg godt klare... men da jeg kom til Storebælts broen, som i mit drømmeland lå over fjorden der skille Thy hvor Fårup lå, fra resten af Jylland, hvor jeg skulle hen, svandt min optimisme. Broen var fyldt med folk der havde gang i en halv-marton. En halvmarton for handicappede og svagelige, så flokken var fuld af gamle mennesker, og folk der manglede arme eller ben. Så det gik jo ikke så stært for dem, og der var bogstaveligt tætpakket i så høj grad, at jeg ikke kunne komme forbi med min cykel, ikke uden at være bange for at skulle skvatte i vandet og svømme i land med mig selv og cyklen eller drukne i forsøget. Ja, eller efterlade cyklen, og så traske de mange km. hjem på gå-ben. Jeg overvejede lidt at købe slik i den kiosk der lå før broen, men droppede det igen. I stedet forsøgte jeg stædigt at skubbe min cykel og mig selv gennem den modsat-rettede strøm af løbende, krybende, gående og vraltende mennesker. Jeg genkendte dog også et kendt ansigt i mængden, en pige der blev kald Psyko-Heidi, som jeg har kendt fra min korte tid med ugentlige fester.

Min venindes sære barn
Dagen før igen, drømte jeg at jeg gik rund i mit boligkvarter med min veninde Bong, som var højgravid. Hun havde besluttet, at hun ville slå op med sin kærste, som var helt uforstående, og bestemt mente at det kunne man ikke når man var forlovet - om man så var gift og blev skilt, holdt man ikke op med at være forlovet. Men min veninde skulle til lægen, for der var noget galt med hende og hendes barn - og lægen boede i kvarteret. Jeg fulgte hende derop, og betragtede dels hvordan jeg kunne se hvordan barnet i maven bevægede sig og dels hvordan lægen reagerede. Synet af barnets bevægelser, der kunne ses ud gennem maveskindet gav en sygelig fornemmelse, for de samme bevægelser - som en bevægelse lige under vandoverfladen, der får overfladen til at forme sig derefter - kunne ses gennem ryggen på hende. Det måtte være et forkert barn, et monstor, og lægens reaktion bekræftede det. Han blev bleg i hovedet og stivnede, ude af stand til at sige noget. Jeg hørte min egen stemme spørge, om de havde erfaring med mutanter, mens jeg for mig selv tænkte, at det kun kunne være et Gollak-barn, ligesom det i Josefines historie: Gollak, Det døde land bog 1. Det var ret uhyggeligt, og jeg følte mig meget frustreret og afmagtig.
Udgivet søndag d. 03. November 2013
1342 visninger

Dreams DreamDiary

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie