Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Drømmedagbog: Middelalderslaven

I skal simpelthen hører om den drøm jeg havde her den anden nat.

Natten til lørdag (dvs. den nat der afslutter fredag Og altså i forgårs)
Jeg drømte at der lå en middelalderborg i min ellers normalt tidige by. I anlægget faktisk, men på et tidspunkt også hvor vores hus ligger. Og det var middelalderfolk der boede på slottet. Men der var en opdeling i disse folk - man kan sige der var 2 klasser: der var de rige og adelige, og der var de fattige, altså slaverne. Og gæt hvad, jeg var en af de sidste: køn lille pige iklædt luset tøj. Dog var jeg så heldig at være en ualmindligt hurtigt-løbende pige, og ovenikøbet en slave der var så heldig at være venner med nogle af de adelige. Min veninde var en ung pige, men fra den anden klasse - muligvis prinsessen. Det føltes lidt som en film, hvor de er tjenestepigen der er hovedpersonen, og prinsessen der er hjælperen Så, hende prinsessen hjalp mig nogle gange med at sluppe ud af slottet, hvorefter jeg spurtede derfra, men kom tilbage igen før nogen opdagede det. En lille smugle frihed engang imellem kan man sige ^^ En af disse gange var jeg så løbet over til min mor, som boede i det hus hun rent faktisk bor i (eller det lignede næsten i hvert fald). Men udenfor huset stod en flok rockere og planlagde højlydt hvordan de skulle storme huset for at stjæle al maden. Hehe, måske ikke så smart når nu jeg stod og kunne høre det ... og spørg mig ikke hvorfor jeg havde det sådan, for hvilken trussel kunne jeg vel have været? ^^" Men enden blev altså at vi istedet allesammen sad og spiste af den dejlige mad, som vist hovedsagelig var kylling.

Nå, men jeg bliver selvfølgelig med hjælp fra prinsessen smuglet ind på slottet igen, hvor jeg så nogle forskellige "lege" som de adelige afholdt, mens jeg vandrede rundt. Jeg burde vel have serviceret de adelige, men det gjorde jeg altså ikke. Om aftenen aftalte jeg så med prinsessen endnu engang at stikke af fra slottet - men denne gang havde jeg ikke tænkt mig at komme tilbage! Så jeg spurtede afsted alt hvad rimmer og tøj kunne klare. Til alt held havde jeg pludselig evnen til at forvandle mig til en pokemon En lille nuttet lyslilla kanin, som vist nok slet ikke er en pokemon i virkeligheden, men det var den altså der, og den var hurtig. Jeg flygtede afsted ind i anlægget, og kunne nu pludselig hører hvordan soldater og vagter i rustning kom stormende efter mig. Uheldigvis var kanin-formen ikke den eneste jeg kunne have, så af og til skiftede jeg form til en Jigglypuff, og nu ved jeg ikke hvor godt i husker de forskellige pokemons, men det er den lille lyserøde med hårdkrøllen og de store blå øjne (den som kan synge så alle falder i søvnt), og den kan altså ikke løbe så hurtigt :S Jeg kunne så også forvandles til dens udvilkning, Wigglytuff, men den kan altså heller ikke løbe specielt hurtigt. Så jeg sakkede bagud, og soldaterne kom nærmere. Jeg slog et smut forbi Marie-bjerg og stormede så op i byen, hvor jeg besluttede at flygte hen og gemme mig hos min farmor. Og med kanin-skikkelsen gik det hurtigere. Jeg for afsted, mod en gade (hvor min farmor slet ikke bor, og som i øvrigt slet ikke eksistere) zigzaggede rundt om en anden gade, og kom så til den gade hvor min farmor boede i drømmen. Soldaterne var lige i hælene, og som et ekstra forsøg på at fange mig, havde de pudset min karate-træner (Sensei Alex) på mig, så han kom løbende forrest (soldaterne var nu ude af syne) og råbte til mig "Ville du ikke træne karate?" Jeg råbte ham tilbage: "JO! Men da ikke hvis du vil fange mig!" for så ville jeg ende tilbage på slottet som slave, og det havde jeg ikke lyst til. Jeg stormede ned til min farmors hus, og gik ind (nu i pigeskikkelse). Min farmor stod derinde og så forvirret ud, men jeg havde ikke tid til at forklare, så jeg kiggede til venstre i den meget lille gang der nærmest var husets eneste rum, og fandt et klædeskab som jeg møjsomt klemte mig ind og gemte mig i. Kort tid efter blev døren flået op af soldater, som gav sig til at endevende huset. Og efter kort tid fandt de da også skabet - jeg så hvordan lysstriben blev bredere idet de åbnede døren, og blev klar over at jeg ikke var helt tildækket, og at de altså kunne se mig. Forskrækket klemte jeg øjnene i, og tvang mig selv ud af drømmen og vågnede op i min seng.
Udgivet søndag d. 28. Februar 2010
1284 visninger

Dreams DreamDiary

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie