Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Drømmedagbog: Snapes datter

Det er længe siden jeg sidst har delt en af mine drømme med jer. Men også nogen tid siden jeg har haft én jeg synes var meget interessant. Og det er i hvert fald længe siden jeg sidst har haft en der har inkluderet personer fra Harry Potter universet - næsten et helt år siden faktisk. Den sidste var d. 15/6 2012 og omhandler hele banden med Hermione og Run, Weasly'erne, Harry, Quidditch, Howarts, Voldemort, alle dødsgardisterne og... guldfisk? Jah, det var lidt mærkeligt. Men drømmen fra i nat er egentlig lidt interessant... nu skal i bare høre:

Jeg drømte at jeg stod på en mark. Marken var lys/gylden, men ellers var himlen og verden omkring mørk, dyster og stormfuld. En bakke bag marken førte skråt op til en dyster skov, og ud af skoven kom en mørk sky af et væsen, den mørke herrer, der kom farende igennem mig og jeg trak hænderne beskyttende op foran mig. Mit hjerte banker. Mørket skifter retning og farer ned i en gnaver, som bliver sindsyg og går til angreb på mig, hvorefter en sort væsel farer op af marken og beskytter mig. Jeg samler væslen op, og føler mig knyttet til den, hvorefter jeg med væslen i favnen går ind mod byen.

I byen sker der noget. På en bred gade har min klasse (ikke nogen jeg kender i virkeligheden) gang i et event - et gademarked/salg for indsamling til klassen. Min lærer, en ung flot kvinde, har skaffet os en masse koncert biletter som vi sælger videre til alle mulige for at skaffe penge. Jeg går ned af en stentrappe fra et hus, og slutter mig til flokken og kigger lidt på nogle af vores kort. Væslen kan jeg ikke få øje på mere.

En telefon ringer, og jeg tager den. Jeg kan hører det er min far (ikke virkelige), som forsøger at komme på god fod med mig igen, undskylde for sig selv. Han vil gerne have noget, et forhold, med sin datter, men jeg afskyr ham og hvad han står for - Severus Snape. Jeg lægger på, og vil ikke hører mere fra ham. Eller måske var det før det i gaden? Jeg går på gaden, og tænker på ham. Overvejer om jeg er for hård. Han har kontaktet mig mange gange før... og jeg kan godt fornemme at jeg sårer ham ved at afvise ham, og nægte at have kontakt med ham. Men han har valgt mørket, og jeg nægter slutte mig til ham. Og han gør skade på sig selv. Jeg afskyr det.

Jeg går over og hjælper min klasse, da en kunde opdager en fejl på et af kortene. Og straks skal de andre tjekkes. Der er fejl på dem alle. Min lærer bliver helt forfjamsket, da det går op for hende, at det er hendes fejl. At vi må kalde dem alle tilbage og betale alle penge tilbage.

Noget smutter fra mig, og da jeg kigger ned kan jeg se jeg har tabt min halskæde med ringen. Den smutter fra mig ind under et bord, og jeg må kravle på alle fire for at komme derind. Jeg får et glimt af væslen, før jeg trækker mig ud igen.

Da jeg kommer ud fra under komoden, kan jeg mærke en mand står og skræver over mig. Han skubber fødderne til, så han står solidt plantet, med et ben på hver side af mit liv, som jeg ligger der, med overkroppen skubbet op på albuerne. "Ah, her står man jo godt" siger han, og jeg kigger op, direkte op på Severus, min far. Jeg mærker varmen fra hans ben mod mine sider...
"Hej far.." siger jeg tøvende, og med forfjamsket latter lurende i stemmen. Det er underligt at lægge der, og på én gang nærer afsky og føle hengivenhed for én og samme mand. Han bøjer sig ned og nærmer sit ansigt mit ører og mumler til mig, med ord jeg ikke husker, at han savner mig, og at jeg sårer ham.

Jeg kommer op at stå, og står overfor ham. Bleg og mørk som han er. Jeg ser både ar, skrammer og små sår på ham, men ved at han nyder den smerte. Det er noget af det jeg ikke kan forene mig med. Og jeg siger det til ham, hvilket giver ham et trist udtryk i hovedet.

Han har en negleklipper om halsen, og strejfer sin krave med den, før han vender rundt og står med ryggen til mig. Jeg vender mig halvt, før jeg kigger ned, og opdager at jeg ligeså har en i en kæde om halsen. Og jeg ved ikke hvad det er der får mig til det - frygt, bage anelser eller måske blot uskyldig nysgerrighed, men jeg gentager min fars bevægelse, og napper min hud i halsen nær kraven. Og mærker chokeret et brus af lykke og velvære. Intet af den smerte jeg regnede med skulle være der.

Jeg fryser på stedet med store øjne. Hvad er det jeg er? Er jeg ligesom min far? Er det derfor jeg har afskyet ham sådan? Fordi vi er éns, og jeg er bange for det. Bange for denne underlige nye forbudte lyst. Jeg vil ikke kendes ved den, vil ikke kendes ved mig selv, og ikke min far. Det er som alt jeg kender smuldre og flyver fra mig i kaos. Min far drejer sig tilbage mod mig igen, får øje på blodet og mit udtryk, og sender mig et trist lille smil igen. Nu ved jeg det...

Da jeg vågnede sad der en underlig opgivende følelse i kroppen på mig. Og set i retrospekt gad jeg vide om den sorte væsel og Snape mon er én og samme? Og hvordan det mon havde påvirket historien hvis Snape havde fået en datter. Med Lily fx... hvad slags person hun mon var blevet
Udgivet tirsdag d. 28. Maj 2013
2008 visninger

Dreams DreamDiary

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie