Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Drømmedagbog - Solnedgangen

Her kommer et indlæg til fra drømmedagbogen, fordi jeg føler et behov for at fortælle om den... Så stort faktisk, at da jeg vågnede fra drømmen-i-drømmen (jeg troede jeg var vågen, og havde drømt, men det var i virkeligheden en ny drøm, yup, vi snakker Inceptien her ), fortalte jeg også om den. Så i min verden bliver det anden gang, but here goes.

Jeg drømte at jeg var en del af en familie der i bedste "Alene Hjemme" stil skulle huhaj afsted på ferie, bortset fra at det kun var forældrene der skulle på egentlig ferie, vi andre 3 unger skulle på besøg hos bedstefaderen. (Min i-drømmen familie var ikke min virkelige farfar eller forældre, men mine drømme-søskende var til gengæld min rigtige søster og bror.) Der var fart på for at få spist morgenmad, fare rundt om bordet i køkkenet, og komme afsted i bilen, men pludselig var vi der.

Der var store grønne arealer med bakker og skove, og de små ældre-bolig-huse lå også ved en stor, menneskeskab firkantet bakke, som man kunne sidde på og nyde udsigten ud over havet. Jeg løb lidt omkring, og valgt så sammen med min søster og bror at gå/kravle op på bakken, hvor der allerede sad en flok mennesker spredt i små klumper, med front mod havet, som en anden flok tilskurere til en blanding af en skovtur og teaterforestilling. Det mindede lidt om friluftsteatret i grunden, bortset fra der var færre folk, og at de sad direkte på bakken.

Mine søskende fik også sat sig, men som den overenergiske klods jeg var, fejlvurderede jeg selv, og endte med at trille ned af den ret skrå skrænt ind mod land. Irriteret begyndte jeg at bestige skrænten på den stejle side, ved hjælp af det græs og de siv der var, som håndtag. En anden kvinde var også trillet ned, og jeg vejledte hende i hvordan man skulle gribe fat i græsset langt nede, men ikke helt nede ved rødderne for at det bedst muligt skulle holde til at vi trak vores vægt på i det... Mht. sivene handlede det ligeledes om at få et godt greb det rigtige sted, og ikke lade dem glide i hånden så de ville skære.

Vi nåede toppen, og jeg fik mig sat, men kunne se at det nu var næsten totalt mørkt. "Øv, jeg missede det! Det sker så bare ikke!" udbrød jeg, forvirret over hvor hurtigt solen var sunket, for vi var kravlet op for at se solnedgangen, og den havde været højere, så den kunne have været stablet 2 gange under sig selv før den ville røre vandet... men mine søskende beroligede mig. Nej, solen var ikke gået ned endnu. Og ganske rigtigt, pludselig gled den sky væk og afslørede solen, der nu nærmede sig havet faretruende hurtigt. Så ramte solen vandet, og vi var alle benovet over de mange smukke farver der pludselig brød frem (min tog vist ikke i betragtning hvordan de reelt foregår, sådanne solnedgange). Vi nød det, den korte stund det varede.

Men brød det underlige pludselig løs. Med et begyndte solen i høj hast at stige op af vandet igen, og bølgerne i havet piskede nu afsted i ekstrem fart, men i modsat retning. Og en vind rejste sig op susede os om ørene. Jeg blev forskrækket og chokerende, det var som at se en film blive spolet baglens, borset fra at jeg var med i den. Jeg blev forfærdet og panisk, og tænkte, om dette var verdens undergang? Jeg vidste at vi var ved at ødelægge vores egen verden (det ligger mig meget på sinde for tiden, åbenbart også i drømme) men ikke at forandringen ville være så drastisk, og på én dag. På netop denne i dag.

Jeg kneb øjnene hårdt sammen, og da jeg åbnede øjnene var jeg vågnet fra det ubehagelige drømmescenarie. Jeg vidste ikke, at jeg blot var vågnet i en ny drøm. (Det er et trick jeg tit bruger for at vågne, hvis en drøm bliver for ubehagelig til at jeg har lyst til at opleve og udforske den... For det meste vækker det mig helt, men engang imellem går der inception i den, og jeg vågner op i en drøm jeg tror er min virkelighed. Jeg er dog aldrig i tvivl om at det har været drømme, når jeg endelig vågner helt op, og har min fulde realitetssans med mig).

I min nye opvågnede drøm følte jeg ubehaget fra den første, stadig sidde i kroppen på mig, og jeg besluttede at fortælle nogen om den... Det blev sjovt nok Jeanette, som åbenbart pludselig var på besøg i min drøm, og en af mine eks-kærester, som underligt var blevet en slags lokal-men-stadig-online-vlogging-youtube-eller-socialt-medie-celebrity. Det var meget underligt, og jeg forstod ikke (forstår stadig ikke) hvordan det fungerede, og hvordan nogen kunne være fanskare af det, men drømme-Jeanette var fan, og ekskæreste forklarede senere hvordan han kunne ringe til sine fans, og komme på besøg en 2 timer efter (jeg tænkte at det var da noget underligt nasseri, for han antydede at de så gav ham mad osv.) Pointen er dog, at det blev de to jeg fortalte om min drøm, og den uro den gav mig.


Og nu har jeg delt den med jer Drømmen mundede på opvågningens rand ud i en del mystiske scenarier om nisser (dem fra Jul i Skilteskoven, som jeg aldrig har set??), at kigge på svampe, og en underlig flyve-opfindelse udformet som en enorm firkantet drage?? Men de var ikke nær så interessante.

Jeg synes altid det er sjovt, når nogen jeg kender (som ikke er min familie) optræder i mine drømme, for oftest er de sammensat af folk jeg ikke kender. Som min i-drømmen-mor og i-drømmen-far som optræder og føles som mine forældre, men ikke er mennesker jeg nogensinde før har kendt. Og jeg synes særligt det er skægt, når det er folk fra nettet. Men det viser vel bare hvor stor en del af éns liv og sådan noget blogging kan blive Det er også sjovt, når folk fra fortiden kommer på besøg... jeg har fx. ofte besøg af afdøde kæledyr, og Fluffy er således blevet introduceret for både Misser, Tiger og Fedemissen og 2-3 af mine kaniner (Stampe og Nina har også mødt hinanden, selvom Nina var Springfyrs kone-afløsning for Stampe).

Verdens ende elementet kunne jeg godt have været foruden, men nu jeg tænker over det, mindede det hele egentlig en hel del om et Sims spil, hvor en eller anden leger gud. Hvis det er sådan, det skal føles, er jeg ikke sikker på det er en god til
Udgivet lørdag d. 01. November 2014
4 kommentarer og 1475 visninger

Dreams DreamDiary

Kommentarer

JHGravatar Jeanette Henriksen 01 November 2014 13:40

Hvor er det hyggeligt at jeg lige var med i en drøm..
Kan dog fortælle at den aldrig var gået irl.
Nasserøve er virkelig ikke min kop te.. ha ha

Knus <3

GGravatar Gulde 01 November 2014 13:50

Hehe, det vidste jeg egentlig godt. Det var også en del af det der fik det til at virke så mærkeligt. Men jeg synes dog det er spøjst at jeg, af alle mennesker, lige synes det skulle være dig jeg skulle betro mig til

JHGravatar Jeanette Henriksen 01 November 2014 23:59

Jeg tager det som en kompliment.. <3

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie