Jeg er ikke efterårspige.. Jeg er nok lidt af en frossen-pind, og går stort set altid med lange ærme for ikke at blive pindsvin på armene... der skal bare det mindste pust til, så stritter jeg i alle retninger, hehe. Til tider er ærmerne ganske vist smøget op, men den lange mulighed skal helst være der. Med andre ord: jeg er en varme pige... en sommerpige Der er ikke meget der løfter mit humør så meget som et nus i nakken af en solstråle (såfremt man ikke er/bliver rød, selvfølgelig) eller at stå op til udsigten af en lys solskinsdag. Tanken om at kunne gå i skole med skoletasken direkte på t-shirten og et par shorts var den største vejrmessige drømmeluksis i folkeskolen

Så efterårs begejstring? Der skal arbejdes på det. Efterår (og forår) har altid slået mig som kolde, blæsende og generelt bare våde tider. Og så dufter regnen ikke engang. 

Men jeg skal da også indrømme at jeg gennem tiden har oplevet mange rare ting i efteråret. Fx.

• At sparke til, og lege i tørre blade.
  
• En kold og blæsende dag jeg på forunderlig vis blev lokket med i anlægget og mødte en af mine fremtidige bedste veninder, Michelle.
  
• At sidde indenfor og hører regnen og blæsten der banker på ruderne... såfremt man ikke er nød til at bevæge sig ud i det..
  
• Lange, varme bløde, strikkede sweatere! Det er bestemt en af de ting jeg først er begyndt at værdsætte ordentlig de sidste år, nok hjulpet godt på vej af nogle smukke julegave sweatere fra far og Anne... og lidt begejstring der er smittet af fra Katy
  
• Stearinlys! Fluffy og jeg deler begejstring for at stirre på de varme flammer! Brændeovne ditto, for mit vedkommende... Fluffy er dog lidt mere pyromanistisk interesseret i at daske til ilden (på stearin-lyset selvfølgelig) end mig
  
• Kastanjer... fordi de er smukke når de er friske!
  
• Agern og bog hylstre... fordi de er spændende og sjove at dekorere med