Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Er det mig eller verden der ændre sig?

Jeg var lige ude at gå en tur med min store vuffer, Valde. Det støvregnede lidt, og jeg slog et smut forbi den lokale kiosk for at købe en pose slik (M&M) til i morgen, hvor jeg bare skal tæske min hjerne igennem det næste old-stuff (forberedelse til min eksamen). På vej hjem tog vi en lille omvej for at give Valde mulighed for at... øh ja, få skidt af. Og på vej helt hjem kom jeg så forbi det lille bolikompleks med lejligheder hvor der hovedsageligt bor gamle mennesker. "Højhuset" som vi kalder det, for di den med sine 3 etager er den højeste beboede bygning i min by. Og så kom jeg pludselig i tanke om mange af de gamle mennesker som bor eller har bået der. Da jeg var lille var min mor nemlig hjemmehjælper, så det at glæde de gamle ved at klæde sig ud til fastalavn og rasle hos dem, eller plukke blomster til dem, bringe dem friske jordbør eller himbær, løbe ærinder eller hente avisen, komme med nybagte småkager til jul osv. Og så slog en tanke mig - den slags gør jeg aldrig mere i dag... hvorfor mon? Det virker som om verden omkring mig har ændret sig: den er mere fortravlet, mere officiel, mere presset, mere ... voksenagtig og kedelig, så den slags gør man bare ikke mere. Og så undrede jeg mig over: Er det nu også verden der har ændret sig... eller er det mon bare mig der ændre sig, fordi jeg er ved at vokse op? Tanken gjorde mig faktisk lidt trist. Men samtidig slog en anden tanke mig: Hvad nu hvis det var verden der havde ændret sig! Mon der stadig findes små børn, som (ikke i forbindelse med foreninger eller institutioner) plukker blomster til sin gamle nabo - for at glæde denne? Er der stadig børn som tager med deres mor ud til diverse mere eller mindre fremmede gamle mennesker, klædt ud og med en raslebøsse i hånden, bare for at klistre et smil på dennes ansigt... Gør man stadig det?
Udgivet tirsdag d. 09. Juni 2009
2 kommentarer og 1290 visninger

Valde Pets

Kommentarer

SGravatar Simone 11 Juni 2009 15:50

Nej det tror jeg ikke... Ungdommen bliver langt hurtigere voksen i dag. Og selv børn bliver pumpet med tanken om penge og popularitet er det vigtigste... Jeg tror helt ærligt ikke rigtigt at der er nogen der gør den slags mere, for at gøre de ældre glade. Folk kan knap rejse sig i bussen, for at give en ældre kvinde plads til at sidde ned...

IGravatar Ilhja 14 Juni 2009 08:17

Det er begge dele der har ændret sig, desværre.

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie