Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Er det virkeligt så slemt?

Er det virkelig så slemt, at være glad for det man har? Kald mig bare sikkerhedsnarkoman om du vil, men er det virkelig så slemt? Er det så slemt at have fundet en løsning der fungere? Ja, måske er der noget der er bedre, måske er der noget der er værre, men er det så slemt at være glad for den man har fundet? Er det så slemt at have fundet sig selv, så man hviler i sig selv, og generelt bare har det godt og har accepteret sig selv?

Er det virkelig så slemt at være glad for sit lange hår?

Og er det så slemt at være glad for sit lange hår! At elske sit lange hår! Hvad er der så slemt ved langt hår? Jeg har altid været langhåret... Mit hår er en del af mig, en vigtig del, og jeg savner det, når det ikke er der. Jeg blev klippet helt kort (page-hår) da jeg gik i omkring fjerde klasse, fordi jeg besluttede mig for at få langt pandehår, som i øvrigt også var populært dengang. I samme forbindelse skiftede jeg midter-skillingen ud med en side-skilling, og vidste straks, at det var mig. Og ja, det så da ikke så slemt ud som jeg havde frygtet - det så faktisk godt ud, men der manglede bare stadig noget. Jeg savnede mit lange hår!

Det groede da ud igen, over de næste par år, og da jeg gik på efterskole var det igen langt som et vandfald. Og med store snoede slangekrøller for enden, når det blev vasket på den rette måde. Og jeg elskede det! Men så kom der lus på skolen, og håret skulle kortes af, og slangekrøllerne kom aldrig tilbage... nu mangler der ligesom noget... så kom ikke og fortæl mig at jeg bare kan få det igen, hvis jeg ikke er glad for en forandring, sådan spiller klaveret ligesom ikke... Og den melodi der kom nærmest på at lyde som den oprindelige, den tager en 3 år at lærer... igen!

Jeg hviler i mig selv med mit lange hår
Selvfølgelig kunne de da se pænt ud med kortere hår... men behøver det være sådan af den grund?


Så hvad er det egentlig der er så slemt? Er det slemt, at jeg fryder mig, hver gang jeg kommer forbi et spejl, og kan se det hænger der? At det giver mig et smil på læben og lysner op i hele mit ansigt? Det er da ellers det folk siger skulle være så klædeligt... Eller er det slemt, at jeg bobler af glæde til karate, og vipper lidt ekstra med hovedet når vi løber rundt til opvarmning, fordi jeg elsker fornemmelsen af hvordan det flyver om hovedet på mig, og elsker synet af hvordan det svinger og danser bag mig? At jeg flere gange lader fingrene glide gennem det, fordi jeg elsker fornemmelsen.

A girl and her long hair
En pige og hendes lange hår...


Er det slemt, at jeg i smug sammenligner min længde med andres, og fryder mig, når mit er længst? Eller at jeg vokser, når folk fortæller mig “Wow, hvor har du godt nok noget langt hår”. Eller når jeg hører folk som min kusine, misunde mig det, fordi de selv kun kan opnå samme længde med proteser (hair extensions). Er det der vi er hænne? Langt hår er kun fedt, hvis det er klippet af en andens hoved, eller lavet af plastik...

Nej, jeg ved da godt, at det måske ikke er den løsning der fungere for alle... at nogle ganske enkelt ikke KAN få det så langt, eller at andre ikke har lyst... fordi de ikke bryder sig om det, eller bare ikke orker bruge energien på at tage sig af det. Langt hår tager lidt ekstra tid om at tørre, og kræver lidt ekstra balsam, når det vaskes, og generelt lidt ekstra produkter, for ikke at blive statisk og umuligt at styre, for ikke at tale om, at det kræver lidt ekstra tid med børsten om morgenen.

Er det virkelig så slemt at holde af sit lange hår?
Lad mig dog ha' mit lange hår i fred!


Men for mig, er det både tid og energi jeg gladeligt giver ud, fordi mit dejlige lange hår giver mig så megen glæde, ja næsten lykke, tilbage igen. Det er dødt og materialistisk, ja, og kunne det rede min familie, mine venner eller bare min kat, ville jeg da ikke tøve med at klippe det - hvis det altså var det der skulle til. Det er jo trods alt bare hår.. men det er mit hår! Og jeg elsker det! Så hvorfor er det, at folk har så travlt med at se det klippet, forkortet eller bare ændret? Og særligt, hvorfor 'bare' til den skulder-længde stil med etage-klippet hår, der er umulig selv at vedligeholde, og som i øvrigt ligner alle de andres, fordi det er så populært? Hvorfor vi absolut være éns?

Lad mig dog have mit lange hår i fred!

Jeg overvejede mange overskrifter til dette indlæg, fx "A girl and her hair" som fotoalbummet, eller mere sigende "Så lad mig dog ha' mit lange hår i fred", som mit udbrud, selvom jeg dog har på fornemmelsen det ville sætte stemningen lidt for negativ på forhånd... hvilken synes du ville passe bedst, hvis du er nået så langt som igennem hele dette indlæg?
Udgivet fredag d. 15. Februar 2013
1 kommentar og 2677 visninger

Hair Normal Different

Kommentarer

IGravatar Ilhja 16 Februar 2013 09:11

Jeg kan godt lide dit hår og kan godt forstå at du er glad for det

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie