Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Favorit superkræfter og deres ulemper...

Hvis du kunne have én superkraft til at bruge i dit liv, sådan som det er, hvad ville du så vælge og hvorfor? Det er et af de spørgsmål som ofte har interesseret mig. Da jeg var mindre, ville jeg gerne kunne flyve - hvorfor ved jeg egentlig ikke, men det kunne vel være meget sjovt. Da jeg blev lidt ældre, ville jeg gerne kunne være usynlig, da det fx. ville give rig mulighed for, på uærlig vis ganske vist, at skaffe sig alt muligt. Stjæle, that is. Jeg har selvfølgelig ændret mening igen siden.

Spørgsmålet kom så op i en serie på youtube jeg først i dag har fået øje på - jah, det meste af dagen er nok, indrømmet, endt derinde, hehe Serien (video-serie, ikke tv-serie) er fra Cracked og hedder After Hours, og episoden hed: The Best Super Power (Is Not What You Think). Delen i parantes kommer så af, at de for hver superkræft argumentere for og imod og særligt kommer ind på mulige ulemper for hver kraft, som højest sandsynligt ikke vil fungere efter hensigtet uden andre suplementerende kræfter. Som de siger, hvis ikke man kan få "hele pakken" er det surt, for for sig selv stinker de...

Som fx. med flyvning. Set realistisk på det er der mulighederne at man hopper, som vil kræve at man lander og højest sandsynligt smadre sin krop efter første forsøg. Eller at man levitere, hvilket vil betyde at man ikke kan flyve hurtigere end man kan løbe sig igang og det vil være surt hvis man kommer for højt op (død af iltmangel) eller for langt ned (folk kaster ting på dig). For ikke at nævne, at folk nok generelt ikke vil tage det pænt, at nogen er i stand til at flyve. Misundelse er en grim ting, jovist, men janteloven regere.

Usynlighed var også under kniven: man kommer til at høre de grimme ting folk siger når du ikke er der. Det gælder også for tankelæsning og den slags.

Et af de forslag der dukkede op i kommentarene var evnen til at vide fremtiden, fordi at så ved man alt, eftersom man nogensinde kommer til at vide, og kunne gøre det til sin hensigt at undersøge det man ville vide, hvorefter man ville vide det. Jeg er nu ikke sikker på det ville fungere sådan. Det med at kende til fremtiden, er ét af de hypotetiske dilemmaer jeg ofter har leget med i hovedet, og det med at være alvidende er også et af de dilemmaer der indgår i min bog

Problemet er jo, som jeg også nævte for personen, at det at kende fremtiden - i hvert fald sin egen, ville være at få en dødsdom. Man ville jo vide præcis hvornår man skulle herfra, da ingen af os lever evigt, og jeg tvivler på det er en rar viden, hvis nu døden fx. ikke er behagelig. For mit eget vedkommende tror jeg no det kunne komme til at traumatisere mit liv. Dertil ville man blive slave af skæbnen, uden at være i stand til at ændre den. For hvis man var i stand til at ændre fremtiden, så ville det jo ikke have været fremtiden man havde set - kun én af mange muligheder. Skulle man så kende alle mulige udfald? Jeg synes mit tankespind kan være belastende nok, men dén slags mængde af viden og tanker ville helt sikkert være udmattende, tænker jeg. Alternativt står man med paradokset fra Ringenes Herre ved Galadriels spejl som kunne vise fortid, nutid, endda fremtid. Men hvilken fremtid? Den virkelige fremtid, eller en alternativ? Virkeligheden, så man slapper af, og måske ikke yder det man skal for at fremtiden skal komme til at se ud som det spåede. Eller et skræmmebillede fra skæbnen, for at få dig til at gøre netop hvad der skal til for at skabe den fremtid - eller undgå den. Er fremtiden så mejslet i sten, en skæbne vi ikke kan flygte fra - eller et spind af muligheder vi skal forsøge at skabe beslutninger ud fra. Som jeg mener at huske, at de skriver det i bogen, er det nok bedst ikke at stole, på det man ville få at se. Og til hvad gavn ville det så være?

12narnia: If you could know the future, you would have both the ability to know what will happen, and you would know anything because you would know everything you will ever know and if you wanted to know something you could just imagine saying it and finding out what happens.

Gulde: That would be like being given a Death Sentence. You would know how you would die, and not being able to do anything about it - enslaved by your fate. The reason you wouldn't be able to change it, would be that if it wan't going to be the future, it wasn't what you would know. I think that would suck.
Alternatly, if you where able to change the future, that would not be the future, but an endless amout of possibilities for everything - quit mentally exhausting I could only imagine ^^"


Som jeg også kommenterede på videoen, ville jeg nok alligevel holde mig til teleportering. Jeg har været igennem så meget offentlig transport synes jeg, og glemmer så ofte noget, at det ville være en fortræffelig evne at have. Og hey billig ferie, right? De kommer dog også ind på mulige ulemper her, bestemt også scenarier jeg har grublet over før i mine hypotetiske dielemmaer: hvad hvis man ikke kunne sit tøj med sig, men blev nøgen? Hvad hvis man endte inden i vægge eller ting, eller på luftfri områder, og endte med at dø af iltmangel, eller af luft og partikler der (osmose) flygter ud af kroppen, eller ganske enkelt ved at blive fast-klemt og sammensmeltet med en sten? Og så kunne man lige så godt tage støv og skidt i luften med, nu man er igang.

Når vi nu befinder også i et sådan teoretisk legeland, af situationer der er og nok også forbliver umulige, og altså alt sammen noget der kun hører fantasien til, kan jeg dog ikke se man skulle ligge under for den slags begrænsninger. Hvad er årsagen til at man ikke fx. kunne medbringe hvad man selv kunne bære? En alternativ "straf" / "konsekvens" kunne jo også være, at det kostede samme energi/anstrengelse, som hvis det skulle være gjort til fods. Hvis man antager, at kun kroppen kan transporteres med, hvordan definere man så hvad der hører til kroppen? Negle, det yderste hudlag, håret fx. som jo er dødt, og i øvrigt rimeligt let at rive af med eller uden vilje, om ikke det andet, så i hvert fald håret. Tæller det så med? Og hvad med proteser og inplantater. En klap i hjertet, ny hofte fx. Tæller det så med, eller ville det blive efterladt? Hvis det var syet fast i huden, som fx. sting. Ellers minder scenariet jo mere og mere om en uheldig Harry Potter teleportering - garh, jeg kan ikke huske navnet på det, det må være for længe siden jeg har læst mig gennem serien, men dét, hvor man kan "gå i spåner" og ikke få det hele af sig selv med sig. Det ville være pænt trist at finde ud af at lungerne eller hjertet fx. ikke er en officiel del af én selv, hvis man fx. har fået en transplantation. Gys...

I'd go for teleporting anyway. I've spend too much time waiting for crappy late public traffic to not wonna skip that part. Plus, being able to travel to another contry in a glimps - hows that for cheep vacation? I don't see why teleporting would have to be limited to yourself, and not what you where carying - after all, we are talking non-posibly fantasi abilities, right?
The other senario would be like Harry Potters being "splinch" - whats then included? Hair? Implants? Prostetics? Skin?


Hvad tænker I? Hvad ville jeres valg af evne være, før diverse spekulationer. Og set på den med denne slags pessimisme og mistroiskhed, ville den så i sidste ende være praktisk alene, og med de mulige konsikvenser, ville det overhovedet være noget i turde bruge? Jeg elsker den slags tankespind, hehe, håber også i er med
Udgivet søndag d. 20. Oktober 2013
1653 visninger

Tankespind Nerd

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie