Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Følelsen af svimmelhed - havde lige et anfald

Wow, sammenlægning af vasketøj kan åbenbart være farlige. Fik lige et af mine svimmelhedsanfald, men en uprovokeret version der føltes som en mellemting mellem de to former for svimmelhed jeg plejer have. Så jeg tænkte jeg ville prøve at beskrive det - sådan, lidt for sjovs skyld, og så jeg kan få ord på fornemmelsen til næste gang nogen spørger - nu mens jeg stadig har lidt af den tilbage i kroppen.

Den ene slags svimmelhed er den "skide-fuld-og-på-skøjter" version jeg plejer have til træning, hvor jeg ikke har synsmæssige problemer (ingen flimren for øjenene eller spinden rundt) men alligevel føler mig svimmel. Den er som regel ikke særligt pludselig, men kommer ligesom snigende og bliver værre, og den kan vare op til en hel træning (1,5 timer) eller mere. Jeg bliver svag i kroppen, og føler at jeg har besvær med at finde ordentligt fordfæste og ballance - det hele sejler ligesom for mig. Og så er det som om der løber kolde og varme bølger igennem kroppen på mig - eller vel egentlig bare varme bølger, men kroppen føles kold hvor de ikke er.

Den anden slags svimmelhed er den "jeg-har-rejst-mig-for-hurtigt" version jeg oftest har, engang imellem provokeret af at have siddet på mine ben og derved lukket af for blodet, men lige så ofte efter at have siddet stille i lang tid. Jeg har også oplevet denne version til træning af og til, 3 gange med besvimelse til følger. Den første gang på trægulv, men heldigvis uden skader. Anden gang var på kampmåtter, men jeg endte uheldigvis på maven oven på min finger, som vist fik en meget lille forstivning på yderste led. Sidste gang var også på måtter, og uden skader. Jeg har ikke oplevet at besvime grundet svimmelhed uden for træning, og det er heller ikke hver gang andfaldene er blevet så slemme - for modsat den anden slags svimmehed, kommer dette som lyn fra en klar himmel. Et anfald der dukker op lige pludseligt og var max et minuts tid før det er overstået. Det er dem der er det værste. Som det første begynder synet at forsvinde - det opsluges af mørke områder uden at man egenlig bemærker overgangen. Til sidst er man helt blind. Hvis det går stærkt kan det ske jeg besvimer her, men andre gange har jeg bare oplevet også at blive døv for en lille stund, mens min krop laver små rystende bevægelser, og jeg bare koncentrere mig om at holde mig oprejst, endten ved at gribe fat i noget, eller, hvis der ikke er noget, ved at sveje frem og tilbage. Kort efter vender først hørelse, og så syn tilbage igen. Til sidst forsvinder fornemmelsen af svimmehed så, men den bliver hængende lidt længere end blindheden. I de tilfælde jeg er besvimet, har jeg fundet mig selv rystende og pivende på gulvet. Jeg har desuden somregel en susende fornemmelse i hovedet og for ørene mens det står på - en enkelt gang har jeg endda hørt en flimrende lyd sammen med en høj ringende tinitus-klokke.

Men den slags svimmelhed jeg fik i dag var som sagt en blanding mellem de to. Først var der "jeg-er-fuld" fornemmelsen, hvor koordineringen af bevægelser pludselig blev besværligt. Så fuldte den omsuste fornemmelse i hovedet, samt en nedsættelse af synet. Mit synsfelt var ligesom mørk i kanten, og jeg svedte helt vildt. Anfaldet forsvandt kun langsomt, og hedeturen blev ved et stykke tid efter jeg var holdt helt op igen. Det var... mildt sagt ulækkert, for det der kommer helt uprovokeret (uden stillingsskift eller anden indikator-bevægelse) plejer ikke være så besvimede-næsten-agtigt.

Når man ser bort fra, at det er uhyggeligt, fordi jeg ikke er heelt sikker på årsagen, er det faktisk nogle ganske interessante oplevelser. Jeg overvejer fx. at skrive en lille historie baseret på det, om en pige der er synsk, for de to første gange jeg vågnede op efter besvimelse, havde jeg en klar fornemmelse af at have set noget, første gang farven orange, og anden gang et tog. Det føles lidt som at have haft en ud-af-kroppen-oplevelse man ikke kan huske, og så at blive kastet tilbage igen. Eller som i "Sorte-kugler" hvor hovedpersonen oplever en masse mens han er bevidstløs - hvis man så forestillede sig, at man glemte det igen, og kun havde en fornemmelse af at have set/oplevet noget. Det var sådan det var. Det kunne være ganske sjovt at skrive om en pige der fik synske åbenbaringer på den måde ^^
Udgivet søndag d. 20. Maj 2012
3525 visninger

PopularPost DescribeInWords

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie