Jeg stødte lige på en undersøgelse om julegaver, og stødte efterfølgende på sætningen "Gavekort som julegave - frihed til at vælge", og det gav mig lyst til at skrive om min holdning til gavekort. Jeg bryder mig ikke om det. Og det er ikke fordi det er "for upersonligt", men fordi det er binende. Det giver jo netop ikke frihed til at vælge, eller i hvert fald en begrænset frihed. Det tvinger dig til at gå i en bestemt butik, og har derved tvinget dig til at købe en bestemt slags ting. Og ja, det er også upersonligt. Enten giver man "gave" eller også giver man "gave ikke".

Men jeg ved også, at der er nogle mennesker der bare ikke får skrevet en ønskeseddel, og som ikke har nogle umiddelbart gennemskuelige interesser man kan købe gave efter. I sådan et tilfælde synes jeg selvfølgelig ikke at man skal satse på at vedkommende bliver superglad for uldne sokker, eller noget i den dur. Så lad mig lige uddybe mit "gave ikke". For det kan jo være, at personen bare ønsker sig totalt frihed til selv at finde den perfekte gave. Er gavekort så den rigtige løsning? Måske, men jeg synes det ikke. For ved i hvad der virker endnu mere friheds-givende? Rede penge! Det er efter min mening ikke mere upersonligt end et gavekort, og kun sådan har man fuldt ud "frihed til at vælge".