Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Ginger Snaps intro analyse

Fik lige gennemført min fremlæggelse af "Ginger Snaps" introen i går - den er ret fed, og synes selv min fremlæggelse gik ret godt. Jeg har dog ikke heelt fået trynet præstations angsten endnu, uha, hvor mit hjerte bare gik amok da jeg stod der oppe, og ikke var gået igang endnu. Det skal dog siges, at jeg meldte mig frivilligt, fordi jeg synes mit stuff (som i det jeg skulle sige, og den intro jeg havde) var virkelig fedt! Så jeg ville helst ikke være en af dem der ikke nåede komme op .. at det så endte med at resten skal fremlægge næste gang, ja det er jo en anden sag.

I kan se introen her, hvis I vil...

youtube video

Og nu vi er igang, får i også lige et par pointer... Men kun hvis i gider

Filmen består af:
Klip: 3-4-4-4-4-1-2-5-3-5-3-4-4-1-4-2-5-6-1-6-1-3-1-4-1
= 81 klip
= 25 scener

Det er ret så mange!

Klipperytmen består ca. af 3-5 korte klip og 1 langt for hver scene
Et eksempel er "rød scener" eller trillebør-pigen fra 1:35-1:38, hvor vi når 6 klip på 3 sekunder!


Brug af rum/Space
Filmen er hovedsageligt delt i 2 dele, den første, som er præsentationen, og den anden, som er klassen.

I præsentationen (som er ret langt) bliver der brugt 3 former for spaces (Flat, Deep og Ambigous). Der bruges hovesageligt Flat space, hvor læreredet "glattes ud" ved bla. at gøre billederne i så dårlig kvalitet (med grums og støj) at det bliver svært at skelne dybte. Det på trods af at der af og til er voldsomt perspektiv - et fint lag af støj, og det hele bliver fladt. Og det er selvfølgelig meningen. På den måde bliver "skærm verdnen" i filmen, altså præsentationen, og den virkelige verden, altså klasseværelset, nemlig skilt godt og grundigt ad. Dertil er det med til at gøre præsentationen uvirklig og fladt (som et lærred), samt skabe afstand (og forvirring) fra filmen. På den måde ender man nemlig i den rigtige Horrer steming, hvor man ikke heelt er med på det der foregår, mens alt kan ske.

Der bliver også vekslet mellem små klip af deep space (de klare billeder med perspektiv) og ambigous space, hvor sidst nævnte er:
• billeder af tone og textur mønster (camuflage)
• mangel på bevægelse
• ukendte størrelser

Med andre ord er ambigous space, de klip i filmen, hvor man overhovedet ikke kan se hvad noget som helst er, enten fordi det er sløret/camufleret til (som 0:05, 0:09, 1:08 og 1:15), eller fordi der er zoomet så tæt på, at man ikke ved hvad det er, som fx. ved rød-scene/trillebørs pigen fra før.

For brugen af Deep Space (billeder med dybte), er det hovedsageligt Klasseværelses klippet til sidst, hvor den for fuld effekt med en dolly (kameraet går (ikke zoomer) tilbage) og perspektiv. Ellers er der få klip indimellem, som Carporten (0:27), Trillebørspigen (1:38) og Trappefaldet (1:54). Det der giver disse billeder deres dybte, er skarpheden ved, at man har undladt det tykke slør af støj, og dertil perspektiv (dog hovedsageligt med et enkelt forsvindings punt/vanishing point).


Bevægelse
Der sker ikke megen bevægelse i forhold til objekter (da mange af klippene jo er stillestående billeder) - og de der endeligt bevæger sig, gør det hovedsageligt parralelt med skærmen/kameraet, og holder derved fast i fladheden.

Kameraet bevæger sig også hovedsageligt paralelt eller med zoom, som igen bibeholder Flat Space. Der er dog scener, som fx den hængte pige, hvor kameraet laver en såkalt Tilt, og lige giver hende elevator-blikket, eller i begyndelsen, hvor der bliver lavet en mærkelig form for tracking (kamera bevæger sig til siden) og pan (kameraet drejer), idet hovedpersonen drejer MED kameraet. Det giver en ret morsom effekt i forhold til fladheden, som jeg vil komme ind på senere.


Formsift
Igen, som med objekt bevægelse, er der ikke mange eksempler på formskift. Faktisk er det hovedsageligt trillebørs pigen, der lige give en "Fuck dig" finger (1:49), hvilket afslører, at det er et trediminsionelt rum. Derudover er der græsplanen, hvor den ene (Ginger) rejser sig op, og scenen med te-selskabet, hvor der bliver skænket i den ene kaffekop, hvilket giver hændernes form et skift.


Textual Diffusion
.. er til gengæld et redskab der bliver brugt MUCHO meget! Det går igen på faktisk alle billeder, enten i form af det slørrende lag støj, eller i form af perspektiv-billederne, hvor man kan se detaljerings-graden fade ud, jo længere væk man kommer. Dette ses bla. (igen) ved Carporten (0:27) på trinnet, Trillebørspigen (1:38) på carporten og Trappefaldet (1:54) på årene i trappe-trinene, samt Plæneklipper-massakren (1:09) på fliserne.

På visse billeder sker sløringen dog i højere grad ved brug af fokus (eller ud af fokus), altså blur.


Tonal & Color seperation
Der bliver ikke lagt meget i at skille toner og farver, da der hovedsageligt holdes en farve (kold eller varm) eller billeder uden stor tone-kontrast (på gråtone-skala).

Et eksempel (på color seperation) er dog den druknede (0:15), hvor hendes varme farve mod den kolde mærke baggrund trækker hende frem i billedet, og vil skabe dybde. For at modvirke dette, og skabe fladheden, har billedet derfor fået ekstra meget støj.

Ligeledes er et eksempel på tonal seperation cutteren (0:15), som fremstår meget lys og hvid i baggrunden, og da hvidt har tendens til at agare forgrund, og sort tendens til at være baggrund, så træder den lyse baggrund frem, og den mærke forgrund tilbage, og blilledet bliver fladt.


Position, Size Differense, Overlap
Her er det vi trækker den mærkelige seance fra tidligere tilbage igen, nemlig det mærkelige klip hvor den ene pige drejer rundt med kameraet. Fordi der er et overlap (pigen i forgrunden står foran hende i baggrunden, vil det give en fornemmelse af dybde - hvis ikke det var for støjen, der gør billedet fladt. Det resultere i, at når pigen står stille kan man ikke se dybde eller de 2 lag overhovedet - det fremstår kun når hun bevæger sig med kameraet, så hun står stille i forgrunden og baggrunden bevæger sig. Enhvidere har vi en anden pige i baggrunden, som både er mindre (Size Differense) og placeret højere (Position) end hende i forgrunden. Dette kunne også have givet anledning til dybde-fornemmelse, hvis man så bort fra støjen.


Contrast/Affinity

Til sidst har vi kontrast vs. lighed i de redskaber filmen har gjort brug af. Jo større kontrast, des mere intenst. Her er blandt andet:

Farver: varm (farve/rød-gul) vs. kold (sort-hvid/blålig)

Her er stor kontrast fra klip til klip, men kun én af delene er til stede i hvert klip - hvilket også undersøtter fladheden.

Klippe-tempo: her er der også ret stor kontrast mellem de meget lange og meget korte klip. De mange korte klip er med til at intensivere, mens de lange glatter ud.

Bevægelse/klipning: stor kontrast, kameraet glider i alle retninger (parallelt).

Musik: Musikken er rolig og også en kæmpe kontrast til de hurtige klip.


Alt dette er med til at gøre filmen meget uvirkelig...
Udgivet torsdag d. 20. September 2012
1273 visninger

Skole MMD Video

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie