Godt nytår til jer alle sammen! Ja, siden det nu er den sidste dag på året, føler jeg jeg burde tage et kig på den tid som nu er passeret forbi. Det går hurtigere end man regner med, må jeg konstatere. Så sent som i går fik min mor næsten et chok da det gik op for hende at jeg nu d. 5 januar fylder 20, og ikke blot 19 som hun havde troet.

Tja, tiden går stærkt, og det er med at nyde den mens man har det. Og DET var en af de ting jeg fik understreget her sidst på det snart forgangne år. Lørdag d. 11/12 kørte jeg nemligt galt mens jeg sad bag rettet i min fars minibus med min kæreste Emil på passagerforsædet. Og med det mener jeg ikke bare en lille tur i grøften, og en lille bule på bilen, men en bil der skred afsted med et vejrgreb = 0! Selvom der ikke var megen fart på (max 50 km/t har jeg siden betømt når jeg siden har siddet i en bil), så var der kraft nok på, til at bilen, da den (efter at være blevet rette op for fjerde gang) skred ud i en grøft væltede en hel omgang! Altså rulle rundt på siden (føresiden), rundt på taget, rundt på Emil's side og så tilbage på hjulene! Det var en voldsom oplevelse kan i nok tænke jer, og jeg ser stadig med jævne mellemrum skrækscenariet for mig, af bilen der endeligt retter op og står stille, og synet ud af de smadrede ruder! Bilen var totalskadet, men som alle priser sig lykkeligt for, havde hverken Emil eller jeg en skramme! Tanken om det, får mig stadig til at tude af lykke over det at være i live. Jo, oplevelsen har lært mig om taknemmelighed for det man har, om vigtigheden af forsigtighed når man køre bil, og ikke mindst, at jeg ALDRIG MERE vil føle mig flov over ikke at køre så hurtigt som jeg føler andre bilister på vejen samt passager i bilen gerne vil presse mig til. ALDRIG MERE! Var bilen skredet længere var jeg endt med en lygtepæl igennem mig, og var den skredet længere ud end grøften, var vi endt i en brandsø. Jeg priser mig lykkeligt for at være i live!

Se, det var nok ikke så umiddelbart positiv en oplevelse - en de fleste, inklusiv mig selv, helst havde været foruden. Så lad mig tage et kig på noget mere positivt. I år var jo også året, hvor jeg endelig fik min hue - ja altså, min studenterhue. Længe ventet Og på samme tid, oplevede jeg for første gang et virkeligt sammenhold med min klasse - bare synd det nok er sidste gang jeg ser de fleste af dem. Men nogle venskaber holder ved, og jeg har da også både set Anne-Marie og Fatima siden, hvilket jeg også har været meget glad for.

For at tage en endnu mere positiv oplevelse, så var dette år, året hvor en af mine livsmål blev opfyldt! Jeg har været i JAPAN! Det skete med karateklubben har i efteråret! Det har været en af de mest fantastiske oplevelser jeg har haft - aldeles uforglemmeligt! Kulturen og det hele er så meget forskelligt fra hvad vi kender i Danmark, men de har dog en mangel. Næste gang jeg besøger det fantastisk land - for ja, det kunne jeg godt drømme om at gøre igen - så ved jeg hvad gavetasken skal pakkes med: ordentligt, dansk chokolade! Det kan ske at den bedste chokolade ikke stammer fra Danmark, men det er i hvert fald en absolut mangelvare i Japan! Jeg var ude og se en hel masse, og vore egen Kancho tog sig endda tid til at vise landet for os, det er ikke mange karate-stilarter der kan opleve det!

En mindre behagelig oplevelse jeg har prøvet i år, er det at stå absolut uden hverken beskæftigelse eller indkomst, som jeg gjorde det efter studentereksamen. Jeg har derfor ikke rigtigt kunne nyde denne sommeferie, da det hele tiden har været en nagende tanke, at jeg ikke havde... øh, ja, beskæftigelse og indkomst. Med udsigten til evig sommerferie er det desværre svært at nyde den. Og det blev heller ikke bedre efter sommerferien. Fra samfundet var der ikke megen hjælp at hente: Jobcentret, som jeg ellers havde sat min lid til, gjorde absolut intet for at hjælpe mig. Min mistanke er at det rager dem en papand at jeg hverken har indkomst eller beskæftigelse, så længe jeg ikke er berettiget til penge-hjælp. Jeg gik til dem for hjælp til at søge arbejde, og fik blot beskederne: "Du er ikke berettiget til kontanthjælp" og "Det vi har ligger på nettet, men du må da godt bruge vores computere til at søge på" - Tak men nej tak, det er jo ikke hjælp men selvhjælp, så skal de ikke kunne tage æren for det!

Undre det nogen at der ikke var arbejde at finde? Nej vel? Og for mig, som i forvejen var flad, var der i sidste ende desværre ikke andet at gøre, end at gå ned med flaget. Jeg droppede tanken om et sabbatår, og besluttede mig for at starte min uddannelse. Det så til gengæld endelig også op for mig, hvad det virkelig var jeg gerne ville! Jeg vil arbejde med computere! Jeg vil uddannes til multimedie-designer! Men... det er en uddannelse der desværre først starter i midten af det nye år. Til gengæld fik jeg nu et, om muligt, endnu mere forstyrret billede af jobcentret. Da jeg denne gang gik til dem, for at søge hjælp til at komme i uddannelse, som loven foreskriver man skal det når man er under 26 og endnu ikke har en erhvervsgivende uddannelse, fik jeg nu beskeden: "Jamen skulle vi ikke lige se om vi kan finde dig et arbejde," (for det første WHAT!?!?!?) "og så skal vi da også havde dig meldt til kontanthjælp" (endnu mere WHAT!?!!!!). Jeg blev således officielt arbejdsløs og kom i aktivering - endelig! Derved fik jeg også en indtægt igen, men selvfølgelig ville jeg hellere have et rigtigt arbejde.

Året var også det år hvor jeg næsten fik et arbejde... jeg kom i praktik i en Brugsen, brugsforretning. Vel at mærke på 37 timer ugentlig til kontanthjælp = timeløn af 18 kr. Praktikforløbet varede 4 uger og sluttede sidste tirsdag Så nu er jeg igen på aktivering.

Det var lidt om hvad der er sket mig i løbet af året, eller vel i grunden hovedsageligt det jeg ikke tidligere har fået skrevet om her på bloggen. Jeg tror og håber det igen må ændre sig i det nye år

Endnu engang godt nytår til jer alle sammen