Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Hvor gammel er du om 5 år?

Puh... til den tid er jeg 29... Så det er måske heldigt nok at det var i år frem for næste år det spørgsmål lå... 30... det lyder jo uhyggeligt.

Hvis jeg bliver mor, er jeg blevet det til den tid... Eller har besluttet ikke at blive det. Og det er dét, sådan nogle ting bestemt af det biologisk ur som næsten er lige om lidt, som skræmmer mig mere end alderen. Alderen er bare et tal, skidt med det. I mit hoved er min indre alder stadig de 17 som visse folk stadig skyder mit nany-face til.

Men i løbet af de næste år er alderen også en deadline... Og mens jeg lytter til radioen ved jeg ikke om jeg hører til de 1/7 som ved at moderskabet ikke er for dem... eller om Villa, Volvo og Vovse også er for mig.

Kids.. or no kids?

Jeg har mange veninder der er skruk. Og "det skal nok komme" siger folk, men jeg er bare ikke selv skruk. Jeg synes babyer er sødest når de bliver store nok til at være selvstændigt tænkende væsner man rent faktisk kan kommunikete med. Langt op i skolealderen altså. Og som kan afleveres tilbage igen. Jeg synes ikke babyer er kønne, kun med en enkelt undtagelse og det er ikke nogen jeg kender. Jeg kan ikke forstå hvad det er andre ser...

Det handler jo ikke kun om mit valg. Selvfølgelig er det min krop... men for at sætte et barn i verden skal man jo også kunne være der for det. Kunne give det en god opdragelse, gode forhold, en god opvækst og masser af kærlighed. Har jeg overhovedet hvad der skal til? Men skylder jeg det egentlig ikke? Min mor og far satte jo mig til verden.. jeg ville slet ikke have noget valg, hvis ikke de havde valgt hvad de gjorde. Hvis ikke jeg havde været her...

Hvor gammel er du om 5 år? - Fifty Shades of Gray #1
Udgivet fredag d. 13. Februar 2015
3 kommentarer og 2168 visninger

AskGulde FiftyShadesOfMe

Kommentarer

JHGravatar Jeanette Henriksen 14 Februar 2015 00:34

Jeg har været skruk i mange år, men jeg ønsker ikke at bringe en baby til verden før jeg er klar til det. Jeg har kæmper for at blive det og tror snart jeg er i mål. Vi mangler noget andet at bo i og så tror jeg vil prøver..

Og Hey... ser jeg skræmmende ud??? Jeg er 30

Jeg ville gerne ha været en forholdsvis ung mor, men det lå ikke i mine kort da jeg blev syg. Og det kunne jeg bare ikke byde en lille mini-me.. Men jeg glæder mig utrolig meget til det bliver min tur.

Knus <3

GGravatar Gulde 14 Februar 2015 00:49

Det er som end heller ikke fordi jeg føler for at være ung mor, men biologisk er det jo bedst allerede som.. well... de unge mødre. Selvom vi i dag med vores ungdomskultur måske ikke er mentalt perfekte der ^^"

Og som nævnt er det bestemt heller ikke alderen der skræmmer mig, men nogle af de beslutninger jeg helst ikke har ville svare på, som til den tid ville begynde at være temmeligt præserende. Nok vil jeg ikke være "ung" mor, men jeg ser mig heller heller ikke som midaldrende mor, så om ikke andet skal beslutningen til at være taget til den tid... særligt hvis man vil prøve mere end en gang jo (søskende)

Så nej, du ser ikke skræmmende ud! Og jeg har stor respekt for din beslutning om ikke at sætte børn i verden før den og du er klar til dem

IGravatar Ilhja 14 Februar 2015 19:36

Jeg var ikke skruk på nogen måde før jeg blev gravid. Jeg havde ikke nogen trang til at få børn. Til gengæld vil jeg meget gerne have nummer 2 og Cecilie og jeg kan være noget så skrukke når vi ser små babyer.

Og når man er 24 år så er man altså ingen ung mor. Jeg var 21 år og jeg har aldrig set mig selv om en ung mor.

Men 5 år så er jeg 35 og jeg glæder mig til at visse ting endelig er overstået.

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie