
Navneforvirring
Jeg har haft et hav af kaldenavne i tidens løb, så det kan somme tider være lidt svært at hitte ud af hvad jeg bør kalde mig selv. I folkeskolen havde en veninde, Helle, der alene kom på et hav af kaldenavne, ved at ændre lidt på mit rigtige navn, Janni. Det var navne som: Jansen, Janse, Janne til med Jane. De hang dog ikke ved længe, men det gjorde mit næste tilnavn tilgengæld. Mine veninder kaldte mig Nanni, fordi jeg altid måtte lege barnepige og "passe på dem", hehe. Men de stoppede med at kalde mig det, da de opdagede det på japansk (nani) betyder "Hvad?". Personligt synes jeg nu det passede bedre på mig

Kreativt, ikke? Nej? Nå, men så hør det bare det næste navn. Min fætter Jacob slyngede pludselig ud med navnet Ninja! Og da jeg spurte ham hvorfor, fik jeg forklaret, at det består af samme bogstaver som mit navn


Senere fandt jeg mig faktisk et kaldenavn selv! Jeg fandt nemlig ud af, at en guldfisk ikke har nogen korttidshukommelse... og det har jeg heller ikke. Så det var jo oplagt: Guldfisk. Jeg husker simpelthen det forkerte: jeg kan huske det meste af mit skole pensum, men aner ikke hvad jeg skal i morgen. Og hvor mange glemmer fx hvor gamle de er, eller leder efter noget de står med i hånden (så pinligt!). Men fordi jeg selv kom på det, tror jeg, blev det starten næsten ikke brugt, det var faktisk først da jeg startede på efterskole - min lille venindekreds der fandt snart ud af min glemsomme adfærd, og hos dem hed jeg guldfisk. Der var dog ikke mange andre på skolen som brugte det, men jeg og min lille venindekreds (Grimling, Elisabeth, Jeanette m.f) gjorde (og det står faktisk på min årstrøje

På andet år gik det helt galt. I starten af året havde jeg stort set ingen venner - de jeg havde gået med sidste år var enten gået ud, eller var endt i en ny og meget større vennekreds, men på en eller anden måde endte jeg med at komme ind i denne store vennekreds. Og mine nye veninder (Eva, Stinna mf) var meget kreative hvad navne angik. Karina kom på, at man som guldfisk kun kan sige "blob" og "plask", derfor kaldte hun mig Blob. Men jegg var nu på hele skolen kendt som Guldfisk, men Eva brugte ofte andre måder at sige det på, så som GuldGuld, Guldefisk - hvad der senere blev til (tadada!) GULDE

Og navnet til mit... hår?
På mit andet år på efterskole var der en af mine venner, som lige var blevet kronraget. Min veninde, Eva, løb da straks hen til ham, klappede ham på hovedet og udbrød: "Ej, det føles li'som en barnenumse." bagefter klappede hun på mit hoved. "Ej, det gør dit også..." Men så så hun mit lange hår og tilføjede: "Med... r**vskæg?" Det er bare så "hyggeligt" at blive kaldt! Det vil sige, det er så egentligt mit hår der bliver kaldt det.
Og navnet til... min mave 
Min mave hedder Hømming. Sådan er det bare, hehe. Det ydderst grimme navne bliev fundet i en fandub film til Mahoro Matik, kaldet: Rigtige uvenner. Og ja, Hømming er en mand - andet ville ganske enkelt ikke være passende - for sådan som han kan brøle i tide og utide, kan han kun være en mand

Jep, fis og ballade, og måske en noget gammel støvet tekst efterhånden, men jeg håber det var sjovt nok alligevel, hehe

Kommentarer
Læg en kommentar