OBS: Den kvikke læser har måske set denne "artikel" / "indlæg" / "side", eller hvad man nu vil kalde denne tekst, et andet sted på hjemmesiden, såvel som fra før mange af sidens om-opsætninger... Jeg fjerner den imidlertid derfra nu, men tænkte at jeg lige ville poste den her på bloggen først, så den stadig kan findes og læses/genlæses hvis i (eller jeg) skulle have eller få lyst til det

Navneforvirring

Jeg har haft et hav af kaldenavne i tidens løb, så det kan somme tider være lidt svært at hitte ud af hvad jeg bør kalde mig selv. I folkeskolen havde en veninde, Helle, der alene kom på et hav af kaldenavne, ved at ændre lidt på mit rigtige navn, Janni. Det var navne som: Jansen, Janse, Janne til med Jane. De hang dog ikke ved længe, men det gjorde mit næste tilnavn tilgengæld. Mine veninder kaldte mig Nanni, fordi jeg altid måtte lege barnepige og "passe på dem", hehe. Men de stoppede med at kalde mig det, da de opdagede det på japansk (nani) betyder "Hvad?". Personligt synes jeg nu det passede bedre på mig . Det næste navn fik jeg på en spejder-sommerlejer (for jeg har nemlig været grønspejder). Jeg fik navnet, ellere faktisk titlen, Chefen, blandt andet fordi jeg var patruljeleder for en lille gruppe. Den fulde titel var Det Officielle Vurderings Chef Pakæsel (ja hold på hat og briller), og det var faktisk en kort beskrivelse af alt det jeg måtte lave i gruppen. Mit motto til spejder er derfor: "Når Chefen vil, så vil Chefen, men når Chefen ikke kan - så SNYDER hun!". Jeg fik andre tossede navne i folkeskolen. Der var et tidspunkt, hvor mig og mine veninder legede kloner af hinanden. Så tog vi hinandens navne. Derfor hed jeg bla. Tanja B og Gitte A.

Kreativt, ikke? Nej? Nå, men så hør det bare det næste navn. Min fætter Jacob slyngede pludselig ud med navnet Ninja! Og da jeg spurte ham hvorfor, fik jeg forklaret, at det består af samme bogstaver som mit navn Janni = Ninja, fedt, ikke? Især når man tænker på, at jeg nu går til karate Og navnet kom altså flere år før jeg begynde...

Senere fandt jeg mig faktisk et kaldenavn selv! Jeg fandt nemlig ud af, at en guldfisk ikke har nogen korttidshukommelse... og det har jeg heller ikke. Så det var jo oplagt: Guldfisk. Jeg husker simpelthen det forkerte: jeg kan huske det meste af mit skole pensum, men aner ikke hvad jeg skal i morgen. Og hvor mange glemmer fx hvor gamle de er, eller leder efter noget de står med i hånden (så pinligt!). Men fordi jeg selv kom på det, tror jeg, blev det starten næsten ikke brugt, det var faktisk først da jeg startede på efterskole - min lille venindekreds der fandt snart ud af min glemsomme adfærd, og hos dem hed jeg guldfisk. Der var dog ikke mange andre på skolen som brugte det, men jeg og min lille venindekreds (Grimling, Elisabeth, Jeanette m.f) gjorde (og det står faktisk på min årstrøje ).

På andet år gik det helt galt. I starten af året havde jeg stort set ingen venner - de jeg havde gået med sidste år var enten gået ud, eller var endt i en ny og meget større vennekreds, men på en eller anden måde endte jeg med at komme ind i denne store vennekreds. Og mine nye veninder (Eva, Stinna mf) var meget kreative hvad navne angik. Karina kom på, at man som guldfisk kun kan sige "blob" og "plask", derfor kaldte hun mig Blob. Men jegg var nu på hele skolen kendt som Guldfisk, men Eva brugte ofte andre måder at sige det på, så som GuldGuld, Guldefisk - hvad der senere blev til (tadada!) GULDE Og dette navn har nængt ved lige siden, wee ^^ Selvom min lillebror dog engang imellem omdøber mig til Gylde (han er bare "så flink" hva? Grr.)

Og navnet til mit... hår?

På mit andet år på efterskole var der en af mine venner, som lige var blevet kronraget. Min veninde, Eva, løb da straks hen til ham, klappede ham på hovedet og udbrød: "Ej, det føles li'som en barnenumse." bagefter klappede hun på mit hoved. "Ej, det gør dit også..." Men så så hun mit lange hår og tilføjede: "Med... r**vskæg?" Det er bare så "hyggeligt" at blive kaldt! Det vil sige, det er så egentligt mit hår der bliver kaldt det.

Og navnet til... min mave

Min mave hedder Hømming. Sådan er det bare, hehe. Det ydderst grimme navne bliev fundet i en fandub film til Mahoro Matik, kaldet: Rigtige uvenner. Og ja, Hømming er en mand - andet ville ganske enkelt ikke være passende - for sådan som han kan brøle i tide og utide, kan han kun være en mand Og han taler meget - også selvom jeg ikke er sulten. For at det ikke skal være løgn kan han knurre på komando, hehe, weard.

Jep, fis og ballade, og måske en noget gammel støvet tekst efterhånden, men jeg håber det var sjovt nok alligevel, hehe