Nåh, efter en lang, hård forsinket graduvering må jeg konstatere, at det skulle ikke være denne gang... Mit første Blackout/klappen-går-ned blev altså til bælteprøvens kata-del, det var helt uforudset, og ikke engang det vi havde været nervøs for/troet kunne gå galt. Første dumpe i klubben i min tid af 4,5 år, men havde da aldrig gættet det ville være mig.

Men på den anden side kom jeg til at spørge mig selv under graduveringen, hvor jeg var træt, udkørt, og ret så dehydreret og tørstig: "Er det virkelig det værd?" og til min overraskelse "nej, det er det ikke" - når viljen ikke er der, vil jeg heller ikke have bæltet, sort eller ej! Måske til sommer?

Og graduverings betalingen, som jeg jo fik tilbage, kunne i stedet bruges på lidt trøste-mad, hehe. Sortbælte-eventyret fortsætter lidt endnu