Det er åbenlyst ikke blevet til megen blogging på det sidste - og den slags skal ikke undskyldes. Men blogging er også i høj grad noget personlige bloggere gør for sig selv. Det er sjovt at kunne kigge tilbage, og tit rart at få styr på tankerne ved at få dem ned i skreven form. Og så er der jo billeder. Jeg har tonsvis af billeder fra Sverige, Istandbul og nu også Berlin, som jeg gerne vil dele. Og masser af ideer til indlæg. Så det er ikke dér skoen trykker.

Man skulle også tro jeg havde tid til det. Men så er der lysten. Det er en underlig fætter. For jeg vil gerne. Men så er der så meget andet der presser sig på, og gerne vil ud (for ikke at nævne ting jeg føler jeg burde gøre). Og det er ikke ting jeg har lyst eller tror det godt at dele her på bloggen. Jeg er ikke glad for tiden... Temmeligt tit ikke-glad og de glade stunder fylder ikke meget. Og det fylder. Så når jeg sætter mig til tasterne, så er det dét der vil ud. Men jeg vil jo genre holde bloggen her bare et nogenlunde hyggeligt, muntert, og nørded sted. Evt. krydret med lidt sarkastisk og fornøjet brok ind i mellem. Ikke fordi det negative og uperfekte ikke må være her - det har jeg en del af. Men fordi... jeg dels ikke vil drukne jer i det, og heller ikke mig selv, når jeg bladre tilbage på bloggen. Hvilket sker ret tit faktisk.

Jeg tror heller ikke det er godt at side og svælge i det. Slet ikke. Jeg ender der bare alligevel. Ikke-tænke-på-lyserød-elefant i ved. Det synes som om at uanset hvad jeg gør, går det bare længere ned - og jeg er så forvirret over det hele.

Jeg har en tid ved doktormanden, så kan ske jeg skal drøfte dét der. Det er planen. Jeg har efterhånden ventet en god måned på at få undersøgt mit tiltagende hofte-bøvl, så det bliver godt at få styr på. Og med den slags ventetid kan jeg vel lige så godt luftet det andet jeg går rundt og bærer på. Om det så kommer til at tage huld på en byld eller i stedet maner spøgelser i jorden, ved jeg ikke. Men under alle omstændigheder jeg tror det vil være godt. Sådan her kan jeg i hvert fald ikke blive ved.

Ellers flygter jeg jo for tiden meget ind i cyberland. Gamerland, haha. Men så er det jo godt jeg har en vis mester Fluff til at minde mig om at der er andre og vigtigere ting. Ham fx