Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Is my smile more real?

Her er noget jeg har tænkt på for nogen tid siden. Lørdag under marmelade produktionen, som vi i øvrigt var pænt seje til, hvis jeg selv skal sige det, fortalte min mor mig noget. Hun nævnte, at hun og min søster havde set nogle af mine nyere blog posts.

Jeg er jo begyndt at poste igen sådan, ret regelmæssigt, efter en pludselig indskydelse, og det har jeg det selv rigtig godt med. Det er rart for mig at få vendt nogle tanker "på papiret". Eller, at tænke mens man taler - der er der et fancy ord for. Det på en gang behandler og får orden i tankerne. Og modsat hvis jeg sad med pen og papir, så har jeg med bloggen også en forhåbning om at en anden sjæl en dag måske vil kunne finde et glimt af dem selv, og deres tanker, i mine tanker. Og måske vil finde en følelses af --- relation i at vi er flere, og måske endda ved hjælp af nogle af mine tanker kan finde orden i deres egne. Jo jo, jeg gør mig mange tanker om hvorfor jeg stadig blogger og hvorfor jeg overhoveder begyndte, for tiden.

Emil har i øvrigt også nævnt at han har læst nogle af mine posts, og det er et eftertænknings punkt i sig selv - det ved jeg ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til.

Nå, men mor og søster havde læst nogle af mine nyere blogs, og set nogle af billeder jeg har slået op. Det er også en af de ting jeg har sjov ud af for tiden - at finde et billede der passer til. Eller et billede jeg har lyst at dele, som jeg kan skrive ud fra, også for at få øvelse i at blogge igen.

Og mor fortalte, at de havde snakket om, at de også havde fundet nogle af de ældre posts, og at de havde kunne se en forskel mellem et af de billeder. En forskel i mig, og i hvor glad jeg så ud. De mener åbenbart man kunne se på de ældre billeder, at jeg ikke havde det godt. At man kunne se det på mine rødlige eller rød rendende øjne. At mit smil ikke rigtigt nåede mine øjne. Men at det gør det nu.

Det ved jeg ikke helt hvordan jeg har det med.

På den ene side er der ingen tvivl om at jeg er et bedre sted i dag, end jeg var dengang - ikke mindst mentalt.

På den anden side bor der jo en evig skeptiker og djævlens advokat i mig, som har meget svært ved at tro på det statement. Dels skal vi jo huske, at bloggen kun er små glimt af mit liv, og det endda kun de glimt som jeg VÆLGER at dele. Jeg har et væld af posts (over 200) som jeg aldrig har gjort færdig til publicering. Og jeg har et væld af billeder fra mit kamera som jeg ikke har delt. Både fordi jeg bevist har valgt ikke at dele det, men også fordi det enten ikke er faldet mig ind, eller jeg bare ganske enkelt ikke har fået det gjort. Endelig er det også et fact, at jeg tit, når jeg laver en selfie, tager mindst 30 billeder at vælge imellem, og vælger den jeg synes bedst om. Og det er ikke altid det bredeste grin, hvadenten fordi det trækker mit ansigt og mine øjne sammen på en måde jeg ikke altid er tilfreds med... At jeg tit foretrækker et mindre smil...
Eller også fordi det ikke matcher den stemning jeg gik efter, eller som passer sammen med det tilhørende skriv af tanker.

Så jeg er ikke sikker på det er et ordentligt sammenlignings grundlag. Og jeg ved jo sådan set heller ikke hvad det specifikt er for billeder fra før og nu de har sammenlignet. Og så er set jo ligesom svært at vurdere om der er tale om et total smile barometer hvor de sammenligner mit total smil fra fortiden med nu... Eller om der af den ene eller anden grund bare er en anden forklaring på hvorfor de synes mit smil i dag er mere ægte udseende end på dét billede fra dengang.

Men så igen, så har jeg også lyst til at tro på det. For der er ingen tvivl om at jeg er et bedre sted. Der er efterhånden længe siden jeg har mærket den skæve fornemmelse af gappet mellem det store smil på mit ansigt og den tomme, hule følelse i min krop. Tomheden er blevet meget mindre tom - så meget, at jeg så godt som aldrig bemærker den. Nu er det mere en balanceret neutral følelse. Og af og til følger der faktisk et glimt af glæde med det der smil. Ikke hver gang selvfølgelig, men nogle gange. Hved enten bare en positiv følelse eller et glimt af reel glad følelse.

Så det går bedre. Og det er fuldt ud muligt at mit smil er bedre i dag end det var fra 2015. Men jeg er ikke nødvendigvis sikker på at billeder fra min blog er den bedste måde at vurdere det på...

Nu


Før

Udgivet torsdag d. 14. November 2019
97 visninger

PositiveThinking

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie