Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Jeg tror ikke på uopfordrede ansøgninger

Jeg må efterhånden konstatere at jeg ikke længere tror på uopfordrede ansøgninger. Uanset hvordan situationen udspiller sig, er det nemmere bare at finde en ny. Jeg lagde i begyndelsen af mit arbejdsløshedsforløb en uopfordret ansøgning (mundtlig, som blev skrevet ned i butikken) til de butikker i min lille by, jeg måske ville kunne få arbejde i. Altså Brugsen, Bageren og Kiosken. Alle har (selvfølgelig) ingen ledige jobs. Alle lover at kontakte mig hvis der bliver noget ledigt.

Jeg finder så kort efter ud af at de har et ledigt job i Brugsen (ja, for folk som mig der er 18+). Men ved i hvordan jeg finder ud af det? Der er indrykket en annonce i avisen -.-" Jeg går så pænt hen og spørger dem mht. min tidligere ansøgning... "Den havde vi fuldstændigt glemt!" Tak... Jeg tror nærmere den er ignoreret.

Men jeg er ved god modløshed, og fortsætter min desperate tilværelse (jeg bryder mig ikke om ikke at have noget at lave), blot for siden hen at finde ud af at bageren nu også har fået nye ansatte. Anne gav mig forklaringen, at hvis der er nogle nye ansøgere, er de nemmere at finde frem til end de ældre. Her kører vi altså åbenbart efter "sidst til mølle" princip?

Så jeg må konstatere, at uanset hvordan jobbet opstår, er det IKKE de uopfordrede ansøgninger der bliver kigget på. Hvorfor skal jeg så spilde tid på at skrive dem? Jeg tror ikke længere på upfordrede ansøgninger. Faktisk tror jeg ikke på ansøninger i det hele taget. Så jeg tror hermed jeg bryder med mit sabbat år, og går igang med forløbet jeg havde håbet jeg kunne undgå: Begynde på div. random uddannelser som jeg ikke har planer om at bruge til noget eller bare at gøre færdige... Så må vi se hvor længe den går, jeg har jo kun 5 år at tage af
Udgivet søndag d. 26. September 2010
3 kommentarer og 2124 visninger

Kommentarer

IGravatar Ilhja 30 September 2010 07:01

Ja det er træls sådan noget med ansøgningerne. Er du ikke på kontanthjælp? Fordi de kan hjælpe dig med forskellige ting og mange firmaer søger igennem dem.

IGravatar Ilhja 08 Oktober 2010 11:55

Din tut side virker ikke!!! I need help!!!!

GGravatar Gulde 08 Oktober 2010 18:50

Jeg opdagede det godt da jeg selv skulle bruge den, og troede faktisk ikke der var andre der brugte den. Der kan man bare se. Men sagen er at min far, som hoster mine sider, er ved at skifte host da det irriterede ham at firmaet har sat ekstraudgifter på for hver sub-domæner uden at advare om det ... og han har ret mange af slagsen! (Blandt andet min hjemmeside og tutorial underside...) Så min side er midlertidigt flytter over på hans nye host til jeg får min egen. Derfor fungere undersiden åbenbart ikke længere som underside. Men du kan stadig nå frem til den på linket <a href="http://gulde.dk/tut.gulde.dk/" target="blank">http://gulde.dk/tut.gulde.dk/</a> ... Men jeg skal selvfølgelig nok få den op at køre igen snart

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie