Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Julehyggedag med familien 2015

Det har været en super hyggelig dag med familien (far) i dag. Årets Julehyggedag, som falder lørdag før Borbjerg Mølle dagen, 1. Søndag i advendt er en af vores nyere traditioner - men med efterhånden er par år på bagen, er den fast.

Det er dagen hvor vi mødes til morgenkaffe og derefter går i skoven for en hyggelig tur, frisk luft og hunde luftning, fotografering, men vigtigst, indsamling af naturpynt (kogler, bark, pinde, mos etc.) til juledekorationer. Gran køber vi, selvom vi et enkelt år var heldige at finde afklip på jorden vi kunne klippe af.

Efter turen (som i øvrigt var lidt lang for mig i år pga. hoften) tager vi hjem og pynter op, laver dekorationer og bager småkager til den store guldmedalje - og hvad der nu ellers falder os ind - mens der blæses julemusik rundt i huset. Nogle år har vi også været forbi marked i Vemb hallen, og i år var ingen undtagelse

Endelig kulminere dagen i Adams traditionelle Chilli Con Carne gryde, som en skøn afslutning. Så det gar bestemt været en god dag!

Til slut får i lidt billeder (mobil, kameraet blev glemt) fra gåtur - resten dukker nok op i senere indlæg Noget af det sjoveste/gladeste øjeblikke var da Daisy løb væk og far måtte til at opdrage på hende, blandt andet med fløjt, hvilket mindede mig om mit projent med at lære håndløs piftning, hvilket fik far til at joke med at fotodokmentere - og gjorde mig komplet ude af stand til at være afslapnet og eller stand til blot ynkelige pift, haha ^^"

Udgivet lørdag d. 28. November 2015
4 kommentarer og 945 visninger

Kommentarer

IGravatar Ilhja 29 November 2015 14:59

Sikke en dejlig tradition. Og skønne skovbilleder

JIGravatar Janni "Gulde" Iversen 29 November 2015 18:30

Det er skønt. Sådan helt nede på jorden og bare for hyggens skyld. Lige hvad jeg har brug for

JHGravatar Jeanette Henriksen 29 November 2015 22:50

Lyder bare som en skøn dag..

Krammer <3

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie