Så kom jeg hjem igen fra et fedt fællesarrangement i Herning mellem Ulforborg og Herning karateklubber... En lækker tøseaften komplet med svømmehal (den planlagte wellnes måtte springes over, da DGI huset ikke havde ønsket at informere os om aldersgrænser før tid, og halvdelen derfor ikke kunne komme med til det), mad og øvelser i selvforsvars mod voldtægt/overfald. Stor ros til arrangører og til de 3 modige herrer der turde give den af som overfaldsmænd - det tør de nok aldrig igen! Der er ski' for meget modstand og arbejde i at nedlægge sådan en karatetøs Eller en hvilken som helst anden i øvrigt Hvor var det fedt at få afprøvet situationerne og give igen med alt det man har! Vi nåede dog ikke overfald-i-skoven delen (tiden flyver når man morer sig), så det må vente til en anden god gang

Det startede ellers skidt da mit tog hjem fra Herning (skole) blev forsinket ca. 22 min. Det endte så med at blive den tid vi kom for sent i sidste ende. Typisk DSB, det kan godt være Arriva sommetider har været en smulge (3-5 min) forsinket, men det er ikke så galt. 22 minutter er mærkbart! Og så for anden gang på en uge? Men på den anden side kunne endnu en stakkels dame jo være dejset om i toget, det har jeg prøvet før.

Problemet var jo senere, at jeg skulle køre os (mig, Lærke og Elisa, 2 andre fra klubben) - men jeg eger ingen GPS, og har desuden vejfindersans som en due... det tager LANG tid og mange omveje mod kendemærker de første par gange før ruten bliver sikker og mere direkte. Og vi endte da også med at køre tilfældigt omkring, til vi til sidste endte ved EAMV, hvorfra jeg langt lettere kunne finde vej.

Men vi endte da med at finde vej og nå frem til svømmehallen, som i øvrigt havde nogle fede features som dybt-vandsbassen med vindues rude i bunden (skal testes med fotoapperat!), abegangs stativ til træning til Manddomsprøven, dertil spring-i-vandet trampolin og svævebane og et fyld-selv-damp-på dampbad. Selvfølgelig også ærgerligt vi gik glip af wellness'en.

Men vi kom da hjem og fik en gang lassange med salat og hvidløgsbrød - vi blev enige om at nok af sidstnævnte i sig selv kunne være en overfalds-deffensiv Derefter gik vi igang med kurset, hvor vi startede med nogle varm-op/ice-breaker øvelser og lege, rykkede videre til spark/slag træning, hvilket vi dog gik hurtigt over da vi alle er karate udøvere, og de fleste af den garvede af slagsen

Så fik vi en masse gode tips til hvad man kan gøre under et overfald: Hvad der er vigtigt at sikre, og i lige så høj grad hvad man bør undgå. Det første er at tilkendegive situationen (sig fra, hårdt!... råb om hjælp) og dernæst aldrig at give op men at blive ved med at kæmpe til man ikke længere er umagen værd! Men hvis de har kniv, så hold jer så vidt muligt langt fra dem - sådan en vil man IKKE i cambolage med! I øvrigt vil jeg lige her indskyde det nyligt hørte fact, at kuglepinde er blevet kåret til det farligste eksisterende ikke-våben. De er virkeligt kram...

Til sidst kom vi så til den fede del - overfaldssituationerner, hvor vi skiftedes til at "blive overfaldet" og derefter evaluerede mellem hver gang. Tanja blev kendt som den drabelige, for de dræber/Tiger blikke hun kunne sende sine overfaldsmænd senere. Majbritt (forholdsvis ny pige, i hvert fald her på bloggen) som den der slår en prober næve, og Lærke som den der altid kan få sparket sig væk - hvilket i øvrigt er et særdeles godt tip. Hvis i bliver lagt, så kom væk ved at sætte af på ham/dem med fødderne og skub, til der måske bliver plads til at sparke ham i fjæset! Endeligt blev jeg kendte som skrigeren, der VIRKELIG kunne give lyd fra sig. Helt ærligt så var de ved at opgive bare på grund af den, det var virkeligt gennemtrængende og yderst ucharmerende Men sådan skal det være! Hvis ikke der er andre muligheder, så skrig! Skrig som i aldrig har skreget før!

Og lad os så til sidst håbe, at intet af det nyligt erhvervede bliver nødvendigt til andet end at give indtryk/indstilling af selvsikkerhed som vil skræmme eventuelle overfaldsmænd væk på forhånd. Den opgave er i øvrigt fuldført mht. vores prøvekaniner Som sagt, det tør de nok aldrig gøre for alvor!