Her kommer et indlæg der har ligget i klade kassen i omkring en uges tid efterhånden. Men så fik jeg øje på et indlæg fra Jea med samme budskab, og tænkte, at det da vist var på tide at få den pudset færdig nu. Grunden til, at jeg har været lidt tøvende, med at få den smidt ud, er at jeg måske komme til at træde nogle lidt over tæerne, for det har ligget og muret og irriteret mig et stykke tid efterhånden. Hvis du føler dig truffen, så bliv ikke sur, men gør da noget ved det i stedet

Gør mod andre, hvad du vil de skal mod dig... Det er en gammel kliché ganske vist, men ikke mindre sand af den grund. Og det gælder i øvrigt også nettet.

Nettet er langt mere overbefolket i dag, end før. Særligt i blogverden. Det vrimler efterhånden med blogs og der skyder hele tiden noget op, hvilket er (misforstå mig ikke) fedt. Det betyder også bare at mængden af net-brugere, der ikke selv laver indhold, er svindende. Det betyder også, at ikke alle bloggere kan slå igen som miss-popular - og da slet ikke hvis vi ikke hjælper hinanden.

Hvis ingen gør det.. er der jo ingen til at gøre det!

Vi har kun et vist antal mennesker på jorden, der har det privilegium at have adgang til en computer, internet, og den fritid det kræver at følge en masse blogs. Og når dem der ikke selv har en blog, bliver færre og færre, hvem er der så tilbage til udelukkende at være fan? Med andre ord, er Bloggere også nød til at være Følgere. Hvis alle sidder på sin egen blog og venter, så sker der jo ikke noget.. og hvordan kan vi så forvente at få en masse hyggelige kommentarer? Hvis du har blogget eller lavet noget på nettet, ved du hvad jeg snakker om. Feedback er noget af det bedste! En sød kommentar kan virkelig lyse ens dag op!

Men vis vi føler os for fine til at læse en andens blog, eller lægge en lille kommentar - hvem skal så gøre det? Javist, der er da stadig nogle stykker som ikke selv producere indhold (og holder af at modtage respons på det), men som stadig er på nettet og "indtager" andres indhold - som sagt er det dog svindende få. Omvendt er der også nogle personer, der har held til at slå så hårdt igennem, at de får så mange Følgere, at de ganske enkelt ikke har tid til at meget andet end at svare på et par stykker af deres egne beskeder. Michelle Phan, kunne være et eksempel, blandt dem jeg følger. Men jeg har vist allerede forklaret, at vi ikke alle kan opnå den status, fordi der så ikke ville være nogen Følgere tilbage.

Så... vi må nok indse, at vi ikke alle kan være på toppen. Men så er der jo midten og bunden, ikke? Og ved i hvad? Der kunne man faktisk næsten forestille sig, at det var hyggeligere at være. Hvor man har tid til at skabe bekendskaber, sammenhold og hygge over en fælles interesse.

Med det sagt, føler jeg ikke selv, at jeg ligger på toppen - ej heller at jeg har urealistisk høje tanker om min position (læs: blog, og evner som blogger). Jeg ved godt jeg ikke web-superstar i Michelle Phan klassen. Selvfølgelig ikke! Det er så heller ikke fordi jeg er selv-udslettende. Jeg ved bare godt at der er lang vej op

Og jeg føler ikke det går ud over min status, at ligge en lille kommentar, når jeg læser en god blog eller ser en god video. For jeg ved, at det gør en eller anden meget glad. Hvis i har blogget eller lavet noget på nettet, kender i det også - en sød kommentar er virkelig bare noget der kan lyse dagen op. Som Jea også skrev: "Drop de kommentarer".

"Drop de kommentarer" - Jea

Med andre ord: Drop diva-nøkkerne, og kom ned til os andre Hvis du vil have en følger, må du være en følger... Hvis du have en kommentar, må du lægge en kommentar. Vis, at du gider/tør gøre det.. for som sagt: hvis ingen gør det... så er der bare ingen der gør det, og det ville da være kedeligt, ikke?