Livet har været... Sært. Jeg har været i svære tanker som:

• Hvor er min glæde? Er den væk eller kan jeg bare ikke mærke den? Hvordan får jeg den tilbage igen?
  
• Hvad er noget værd, hvis jeg alligevel ikke kan mærke det?
  
• Hvad kan jeg holde til? Hvad er for meget og for lidt?
  
• Hvorfor fungerer jeg ikke? Hvad sker der, hvad gik der galt og hvordan kommer jeg tilbage?
  
• Hvad er mine grænser? Hvor og hvordan finder og sætter jeg dem?
  
• Hvad kan/vil jeg vælge fra?
  
• Hvad er jeg værd, når jeg ikke laver noget?
  
• Hvor kommer det værd fra?
  

Jeg er glad for at have fundet en stop-knap for overtænkning! Det er vildt hvor godt det har virket! Det har desværre kun løst ét problem, og der er flere tilbage end jeg havde håbet.

Det går faktisk ok overordnet set. Hvis mine udfordringer blev tegnet som farvede bånd på en skala ville de fleste ligge i bund og være nærmest væk, selvom de stadig svinger og kan komme tilbage. For eksempel depression og angst. Dem der stadig er her, er til gengæld også de tunge og svære ting, dem som var der fra starten og startede balladen og er nærmest urokkelige og urørlige, så som anhedonia. Og så er der den nye udmattelse eller udbrændthed som jeg ikke er vandt til.

Men begrænsning af overtænkning er en god start, for det giver mere plads til at få ro. Så kan jeg bedre tænke trygt, fordi jeg ved jeg kan brække af fra det, når jeg har behov.

Metoden kan findes som "Metakognetiv terapi", og er en måde at flytte fokus så tankerne bedre kan overhøres og ignoreres. Jeg er fristet til at gå i dybden med det, så jeg vælger at gemme det til en anden gang.