Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Lige for tiden: Kodning, suppe, knækbrød, manflue... eh?

Jeg tror jeg har halvdelen af de første 80 indlæg klar... halvdelen... ligesom jeg har massevis af idéer til indlæg. Men i husker vel nok min trekants model for blogging?

Tid - Energi - Inspiration

For tiden er det en kombination af de første to der mangles Min raske lille mande-influenza, som i virkeligheden bare er en forkølelse (men derfor stadig er mande-influenza-synd for mig ) er en del af det. Min trang til at rydde op og gøre rent en anden. Og når jeg endelig får sat mig ved computeren? Vil jeg hellere (og synes bedre jeg kan tillade mig) at arbejde på ét af mine projekter... eller, som det blev tilfældet i går, kode lidt på hjemmesiden.

Jeg er nu først og fremmest programmør, jeg elsker at få funktioner til at fungere Og bliver ganske irriteret når det ikke gør. Som nu fx. min jQuery scroll load fra i går (se snapfoto siden for at se hvad jeg taler om, resten af bloggen kører stadig med sider, selvom jeg overvejer at skifte over til det andet i stedet). Det bøvlede noget for mig at få til at fungere, fordi den guide jeg havde til hjælp insisterede på at bruge objekt-orienteret programmering - jeg vil vildt gerne lærer det, men kunne bare ikke få det til at fungere. Til sidst gav jeg op og besluttede mig for, at jeg lige så fint kunne bruge den form for php-programmering jeg kender til i stedet - jeg orkede ikke bøvle mere med det andet i går. Ikke når jeg samtidig havde kvindens månedlige øv, og før omtalte mande-influenza syndrom. Emil, der skulle et ærinde i byen, forlod lejligheden langsomt og uden pludselige bevægelser For at vende tilbage til en hyper-glad Gulde, da jeg endelig fik det til at fungere Mine humør-svninger gjorde ham næsten endnu mere nervøs

Senden fik jeg mod på (hvilket jeg har fortrudt) at kaste mig ud i noget twitter api, men det der mod autorisering vil ikke rigtigt fungere for mig. Og jeg skal egentlig bare lavet et udtræk som jeg kan herpe i min egen database, så jeg kan samle nogle af mine udtalelser fra forskellige steder på nettet. Men nope, det kan man åbenbart ikke længere uden at skulle have fat i et større kode bibliotek, tsk.

Nok for nørderne... eller rettere, til en anden nørdet boldgade fik jeg energi og overskud i morges til at få lave en plade af disse hersens fermøse knæk-brød jeg længe har sukket efter til madpakken. Hvide ciabattaboller (det ciabatta man nu kan få fat i, de grovere har de ikke så tit) er der i længden ikke megen mad i. Det blev en succes, og havde det ikke været fordi jeg lavede det klassiske forsvindingsnummer med nøglen "Jeg lægger den liige her så jeg ikke få den væk og ved at jeg husker den" havde jeg været rigtigt tidligt på den. Øv også, men knækbrøddet var godt, og med gulderødder, agurk, tomat og vindruer til var det et super frokost-break. Faktisk er der nok til i morgen, men en af mine knækbrøds kollegaer havde advaret om at man ville skulle have mere for at stille sulten med det her... nope!

Pt. har jeg intet billede (dumt Gulde, få det nu fixet) men det må jeg lige se om jeg ikke kan få ændret. Det bliver ikke sidste gang med knæk-brød, men jeg kunne godt tænke mig at få dem lavet med mindre mel/havregryn og flere kerne i stedet

Nå, men nu kalder den dampende, hjemme-bragte suppe på min opmærksomhed, og så håber jeg på at blive klar (og smertefri) nok i hovedet til en gang træning i aften. Vi er jo ikke så mange på holdet for tiden - vi er nogle sølle (læs: ynkelige, tag dig sammen Gulde) skravl alle sammen er vi
Udgivet mandag d. 29. September 2014
2 kommentarer og 1830 visninger

LigeForTiden

Kommentarer

IGravatar Ilhja 29 September 2014 20:20

Jeg kan se at jeg ikke er den eneste som er en frusteret koder pt, jeg er ved at kode noget jquery popup på arbejdet samtidig med at jeg skal lave grafisk arbejde...men det er bare så skønt at rode med noget som man ved skal bruges fremfor alt det andet man har lavet.

Men jeg håber du snart får det bedre og kommer ovenpå igen.

JGGravatar Janni aka Gulde 29 September 2014 20:32

Jeg forstår dig så udemærket! Det føles skønt at se ens arbejde blive taget i brug og rent faktisk gøre en forskel, den glæde mærker jeg også selv på jobbet!

Og så vil jeg også gerne, ja tak, ovenpå igen. I stedet for at ligge her og have så meget hovedpine (migrene vel egentlig) at jeg ikke kan træne... Ligger på sofaen i forrummet, og et ærgerlig.. Mistænker feber, men jeg føler under alle omstændigheder ynkelighedebs sorte sky over mig, og de små violiner haha

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie