For tidligt til toget altså. Og jeg som ellers troede jeg var sent på den, og har sponset byen igennem for alligevel at nå det. Et yndigt syn kunne jeg forestille mig. Og ja, så kører med tog-stresseriet igen, der går vel heller ikke længe før det invadere mine drømme igen.

Det er første gang jeg kommer "for tidligt" til dette tog, altså før jeg kan se toget trille ind på stationen, hvor det holder nogle minutter og venter på et andet tog, før det kører videre. Men i virkeligheden var det vist toget der kom for sent, og ikke mig der kom for tidligt. Alligevel, det var nu sjovt at prøve. Jeg får jo heller ingen problemer med togskiftet alligevel, det mindsker bare min ventetid i Herning. Så mig gør det ikke noget. Ellers er det måske den positive tænkning der har haft gavnlig effekt?

Mine lunger havde nu alligevel ikke godt af turen, det kilder og raller nu, så jeg ikke kan holde mig fra at hoste. Godt jeg skal til undersøgelse på tirsdag. Jeg er nemlig ved at indse at den astma måske er mere alvorlig end jeg troede... Eller måske har den udviklet sig? I hvert fald er det begyndt at genere mere end karaten

Nå, for tidligt eller ej, nu vil jeg nyde min togtur op glæde mig til den (endnu en) pakke der venter på mig på vej hjem.



Edit: I øvrigt kom logoføreren lige med en flink lille service meddelse om årsagen til forsinkelsen, venligt. "Vi bliver desværre lidt forsinkede, da der var én på toget som ikke opførte sig ordentligt, så vi måtte lige have lidt hjælp fra politiet til at få ham af". Det var nok den yderlige forsinkelse på denne station, men kan ske han også er skyld i den tidligere forsinkelse. Jeg kunne se politiet komme gående forbi udenfor, så den er god nok. Det betyder også, at eftersom jeg sidder her og kigger ud endnu var det ikke mig der var problembarnet