Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Min Århus tur til hjertelægen med Tanja

Jeg var i Århus i tirsdags sammen med Tanja, for langt om længe at få undersøgt noget om min ejendommelige svimmelhed og utilpashed til karate-træninger, der et par gange har sendt mig besvimet i gulvet. Måske også de underlige krampe agtige smerter i bryst/hals/mave, der er de sidste uopklarede symptomer i mit gamle "Janni syndrom" - hvis de to ting nu skulle være koblet. Tiden fik jeg i begyndelsen af året, som et hurtigt afbud, så jeg måtte lige tage en dag fri fra job praktikken for at få det til at fungere.

Så jeg tog afsted tidligt (i rigtig rigtig god tid, selv efter Janni standart) i bil sammen min søde Tanja, der før jul var med til at lægge pres på at det var nu det skulle være, og i samme omgang lovede at tage med som støtte - så det gjorde hun. At hun er ledig til det, ændre ikke på at jeg sætter stor pris på hendes opbakning!

Vi kom al for tidligt, storby traffik, parkering og GPS forvirring til trods, så det blev først blot et hurtigt smut hen for at se hvad det var, og lige hilse på den flinke sekretær der i øvrigt kunne genkende mig på min stemme og forsigtige facon - jeg aner jo ikke meget om rutiner og den slags inden for speciallæger - hvordan gør man overhovedet sådan noget?

Det var dog intet problem at være i god tid, for vi tog bare over i Bruns Galleri og shoppede/kiggede lidt rundt. Vi fandt i øvrigt også ud af at det nok havde været nemmere bare at tage toget, for den går jo lige dertil, men det var jo ikke nemt at vide. Vi fik kigget i en masse butikker, planlagt lidt om hvad vi skulle senere, shoppet (det var så mest mig), undersøgt en masse spisesteder (inklusiv dem med desserter), så vi havde en idé om hvor vi skulle gå hen og spise efter Undersøgelsen. Jeg har nemlig last mig frem til, at selvom det ikke kræver forberedelse, kan der opstå mindre klare resultater, hvis man ikke har fastet mindst 2 timer inden, så jeg ville hellere være sikker. Og Tanja som den søde veninde valgte at lide sulten med mig. Så hun drømte om mad mens jeg var på cyklen.

Den andel af undersøgelsen var afslappet og lige til. Vi tog først en snak om hvad jeg mener jeg oplever - Tanja var med inde. Derefter fik jeg foretaget en almindelig EKG, samt et kig ind i brystet med en ultralyds-scanner. Det så lidt ud som når forældre vil se dens unge - jeg forventede næsten at en alien-var klar til at springe ud af brystet på mig. Umiddelbart viste det kun at jeg var sund og rask, så det var jo dejligt.

Derefter kom arbejds ekg'en, hvor jeg skulle cykle på en kondicykel hvor belastningen hele tiden blev øget. Samtidig blev en måler med mange suge-kop elektroder monteret, så det føltes lidt som at få et knus af en blæksprutte... Og der blev store sugemærker hvor kopperne havde siddet og suget, fordi den der skulle sidde under venstre bryst (hjerteroden vist nok) blev ved med at falde af - muglivis pga. min meget krumbøjede cykel-holdning. Sådan er det, når man stadig kører rundt på den cykel der i grunden var "god nok" og således ikke behøvede udskiftning... til min konfirmation Hjertelægen kalte det dog et tegn på at jeg i hvert fald ikke var tyk. Og både han og sygeplejersken var imponerede over min kondi og stædighed. Eller nok bare stædighed. Men jeg må indrømme at jeg selv blev lidt overrasket over kondi'en og cykelformen - ikke engang et lille anstrengelsesastma kom over mig. Nogen dårligheder var der selvfølgelig heller ikke, eftersom jeg havde en stor dejlig blæser pointet på mig hele tiden. Sådan en skulle man have til karate, for jeg tror måske jeg har fundet en sammenhæng mellem må-ikke-åbne-vindue-i-klamt-varmt-lokale og Janni-bliver-dårligt. Måske, for jeg har haft mange teorier før, der er slået fejl.

Men, efter arbejds ekg'en, som også kun viste jeg var sund og rest, blev det dog besluttet at jeg skulle prøve at gå med en hjertemåler en lille uges tid. For at se om der er noget galt. Jeg håbede naturligvis at kunne fremprovokere et lille anfald, så lægen kan få et kig og lave en vurdering af dem, men i skrivende stund (indlægget blev påbegyndt onsdag, men sidder nu søndag og skriver færdig) er det endnu ikke lykkedes. Det passer selvfølgelig også med at det har været vinterferie, så ingen til træning mandag (= film og chips hygge... "ingen" btw værende under 8...). Det er meningen jeg skal tage måleren af ... nu, men jeg tror alligevel jeg udholder toturen i morgen også, for om der måske liiige kunne nå noget med fra sidste træning. Man kan vel håbe?

Nå, men lægen viste mig hvor apparaturet skulle sidde - monteret med nogle spøjse klistermærker med gele på bagsiden og knapper på forsiden hvor måleren kan knappes på. Det var først senere jeg lærte hvilket fordækt toturredskab de er, men man må vel lide for visheden, eller noget i den dur.

Da det hele var overstået, var Tanja, som havde drømt om mad under det meste af lægebesøget, ved at gå til af sult. Ditto for mig selv også i øvrigt. Så vi fulgte vores næser tilbage til Bruns Galleri og en stor lækker kinesisk frokost buffet. Vi fik rigtigt hyggesnakket, kigget på mennesker, vejr og vind. Det var så skønt.

Vi havde planer om at tage en isdessert bagefter, men først efter en tur i StyleBox, som jeg længe gerne har ville besøge, men der ligger ikke rigtigt nogen særligt tæt på Holstebro, såh... nu var lejligheden der jo. Og Tanja havde før besøget fået øje på et tilbud de havde om hårkur og hovedmassage, så det var hun ret hooked på. Jeg selv havde derimod fået ind i hovedet, at det kunne være sjovt at få ordnet mine trolde-øjnbryn. De er vilde men lyse, så det ser ganske vist ikke voldsomt ud, men det kunne alligevel være sjovt at prøve, tænkte jeg. Måske også lidt fordi Tanja alligevel ikke selv havde mod på det. Dobbelt op på øv, da hun så også fandt ud af at det med hårkuren skulle være i forbindelse med en klipning. Så det blev igen-igen kun mig der kom i den varme stol. Og jeg skal love for den lille dame kunne tage ved. Hun har fjerne hår på det øjnlåg (ja, det gik i hvert fald ret langt ned) som jeg ikke anede at jeg havde. Jeg som måske kun har fundet et enkelt eller to som virkede out-of-place før. Det var ikke fordi det som sådan gjorde ondt, men det gik lige i tårerkanalerne (og mine er jo i forvejen ret... eh... let på tråden?) så jeg måtte have en del duppe-pauser når der med jævne mellemrum kom en ny syndflod. Okay, kun en lille syndflod. Men det var en vild forskel. Tanja har et billede hvor det ene er ordnet og det andet ikke er, så jeg må se om jeg ikke kan få det af hende en dag, så i kan få det at se. Jeg gik resten af døren og støg det med en finger, forundret over hvor baby-blød huden der kan blive. Selvom jeg også af og til havde på fornemmelsen at den var blevet 5 gange egen størrelse, og noget mere rødlig nuance end den plejer, hvilket dog ikke var tilfældet.

Åh ja, og lidt sjovt fandt Tanja en lipgloss i forretningen, som hun synes smagte af chokolade. Til gengæld var det vist en af de der med "plumping" effekt, for hun blev ved med at snakke om at det prikkede og stak i hendes læber, selvom hun tørrede det af. Og hun kunne blive ved med at smage den, så sendt som om onsdagen, så den må have været ret vild

Vi gik efterfølgende rundt til de resterende tøjforretninger, men der var ikke meget shopping-budget, såh, vi købte ikke noget. Udover hvad jeg allerede havde raget til mig i Matas selvfølgelig. På vej ud købte vi dog en is (og jeg et stykke chokolade til deling i bilen) før vi fandt tilbage til P-kælderen. Bilen blev rettet hjemad, men dog først efter et smut i Bazar Vest. Det gav lidt problemer at finde frem, men ikke så mange som at finde derfra igen - fantastiske mobil gps (kaldet Google Maps). Vi var der ikke længe, kun et smut ved frugt og grønt sælgerne - de har så meget spændende, i store størrelser og til forholdsvis billige priser, så det var super lækkert. Både jeg og Tanja købte en del. Nok mest mig, men udover mine granatæbler, vindruer (til Emil) og min Vandmelon, blev resten (æbler, pærer, blommer, appelsiner, klementiner, ferskner etc.) pakket til min far og Anne, som jeg og Emil havde middagsaftale med senere samme dag. Hvilket i øvrigt også var årsagen til at vi fik lidt småtravlt.

Ikke så travlt at vi dog ikke kunne nå forbi den søde bagerdreng, som Tanja fik sig charmeret til at pakke lidt ekstra brød i hendes pose, hvilket hun var noget så stolt over. Hun gav sig pludselig til at samtale til mig (ja lidt mærkeligt, for hende var det samtale, for mig kunne jeg bare nikke og se samtalende ud) om at det altså var den bedste bager med det bedste brød... og så fik hun lige et par ekstra med. Ja, måske var det også sent på dagen, så de skulle have ryddet desken alligevel, men det var nu sødt alligevel, ikke?

Absolut sidste ærinde var et besøg i supermarkedet på den anden side, hvor Tanja igen gjorde et kup med en hel kasse Yum Yum nudler (vel omkring 100 stk.) for 60 kr. Steal. Jeg er dog ikke sikker på vi kunne få spist så meget uden at blive trætte af det, så jeg slog ikke til der. Desuden føltes det allerede mærkeligt med hjertemåleren, og presset med tiden, så jeg var mest af alt bare interesseret i at komme hjem der.

Men alt i alt var det en super hyggelig dag med Tanja. Og rart endelig at få kigget på mit "hjerteproblem" hos en specialist, selvom det nu tyder på ikke at være hjertet i stedet. Men nu må vi se, jeg har jo en enkelt dag tilbage med av-apperatet, før den ryger i en foret anbefalet kuvert tilbage til Århus. Så må vi se hvornår Tanja og jeg kan ryge samme vej igen - vi har allerde store planer for sommeren, hehe

Long post, no pictures, i know. Men jeg har dem ikke pt. så de må komme ind, når jeg får dem skaffet
Udgivet søndag d. 16. Februar 2014
2 kommentarer og 2321 visninger

Sundhed BongTanja Shopping Venindehygge

Kommentarer

IGravatar Ilhja 17 Februar 2014 21:22

Det er dejligt at du får det ordentlig tjekket igennem.
Jeg hader Århus sygehus, det er et helvede at finde rundt, i hvert fald hvis man skal hen til børnepsykiatrien. Jeg kender ikke andre dele af det.
Jeg har prøvet det med øjnebryn, jeg forstår ikke os kvinder at vi underlægger os den slags tortur...
Jeg håber de får noget ud af at du har haft maskinen hjemme.

GGravatar Gulde 20 Februar 2014 17:46

Ja, det er skønt at få en chance for at se om der er noget - eller finde ud af at der ikke er noget (bedre endnu). Det var dog heldigvis ikke på sygehuset, men ved en mindre privat læge. Jeg tror jeg gerne det havde været forvirrende. Jeg synes det er slemt nok på det bette hospital vi har i Holstebro.

Det ser dog ikke ud til at jeg får noget ud af det med kassen, anden en tør/irriteret/sårdækket hud, men nu må jeg se.

Og tja, når alt kommer til alt har vi kvinder nok svært ved ikke at tænke på hvordan andre ser os. Det værste er vel næsten, at det oftest ikke engang er mænd, men hinanden vi "klæder os ud" for. Men nu synes jeg alligevel det kunne være sjovt lige at prøve

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie