Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Min indre dæmon

Sommetider er det ret så belastende at skulle lytte til min indre dæmon. Det er mit held at jeg stadig har styr på hende så hun ikke gør brug af tale. Ellers havde jeg godt nok fornærmet mange groft! Som eksempelvis i skrivende stund, hvor jeg sidder på banegården og venter på toget (3 Juli 12:29 - toget kommer om en halv time)... Jeg har den sidste halve times tid siddet alene, og har nydt fornemmelsen af stilhed i min nærhed, men stadig kunne høre de fjerne lyde fra trafikken i byen og vinden. Heden (vel omkring 30 i skyggen gætter jeg) giver mig en salig fred, specielt fordi det er overskyet lige nu, så der ingen stikkende sol er.

Men så, midt i min salige fryd, kommer pludselig en fredsforstyrrer. Den ældre herre der har sat sig ved siden af. At dømme på udseendet, hans holdning, og de lyde han udsender er han ikke helt gennembagt. Det kan han i grunden ikke selv gøre for, men min indre dæmon kan ikke lide ham. Og det er sagt på en mild måde. Hun vrider og væser i mit indre kan jeg mærke - og hun ville hellere end gerne have lov til at smide et par kommentare om hans tilstædeværrelse. Han larmer i forhold til stildheden. Smasker på en hotdog, og lyden af en bid af sådan en faktisk ret så klamt. Derefter følger hans smasken, små host og tunge pusten! Små ganske irrelevante ting, der alligevel pirre min dæmon. På nogle områder kunne jeg altså godt tænke mig at se mindre til hende.

På andre tidspunkter ville jeg tilgengæld gerne om jeg kunne slippe hende løs så hun fik frit løb. Hun repæsenterer jo ikke kun min irritation, arrigskab, vrede og til tider endda had. Hun er det dyriske i mig, men samtidig en vigtig del, for hun er også det egoistiske, det selvcentrerede, og ganske enkelt den del af mig der er interesseret i mit bedste. Jeg har fundet frem til, at det er svært at have det godt med andre, hvis ikke man har det godt med sig selv. Det er nødvendigtigt også at tænke på sig selv!
Derudover er hun mindre kompleks end de andre sider af mig. Hun er nemmere at forstå, og det tiltaler mig. Hun er direkte og benhård, føler ikke behov for at pakke ting ind, og tillader ikke total tilsidesættelse af sine egne behov. Hun ser ikke så mange systemer og regler, og det ville specielt i mange situationer til træning være en rar forandring. Ikke at skulle tænke taktisk, modsat taktisk og så helt gå i baglås, men blot at kunne vælge den første og bedste modstander hun får øje på. Ikke at være bange for at ramme modstandere der er enten svagere eller stærkere af hende selv - ikke frygte konsekvenserne: at vise overlegenhed for den svage eller tirre den stærke. At smide balasten af alle de taktiske overvejelser er virkelig en side af hende der tiltaler mig. Så selvom jeg på mange måder ikke kan udstå hende og hendes barske facon, er jeg på samme tid facineret, tiltrukket og afhængig af hende. Jeg har på det seneste, i forbindelse med min beslutning om ikke længere at underkue mig selv, forsøgt at lokke hende længere frem i mig, og jeg føler at det lykkes

Men! Manden fik dog lov at gå i stilhed
Udgivet fredag d. 09. Juli 2010
2 kommentarer og 1769 visninger

Kommentarer

IGravatar Ilhja 13 Juli 2010 19:18

Det er sådan en som skal kom frem på de rigtige tidspunker

GGravatar Gulde 15 Juli 2010 08:49

Det har du nok ret i

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie