Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Mødet jeg havde frygtet

Så er jeg hjemme fra samtalen på Job Centret, pyha, vel overstået. Jeg ved ikke hvorfor jeg altid for forestillet mig dem som 3 hovede, frådende dæmoner der vil sylte og æde min sjæl, og kaste resten af mig for rotterne, eller sådan noget. Måske er det stadig traumer fra jobklubben og mit præ-Eamv ledigheds sabbatår der sidder i mig, men hende jeg kom til at snakke med virkede jo ganske flink. Kompetence-centret lyder heller ikke som den traumatiserende job-klub, men nu må jeg se. I hvert fald er mødet her overstået, og det har været en meget energi-slugende op til.

Som det måske kan fornemmes heraf, så er jeg pt. ledig. Jeg ønsker mig et job hvor jeg kan bruge mine multimedie-kompetencer, men måske også få lov til at arbejde i noget af resten af virksomheden som fx. produktion. Så hvis nogen af jer lige sidder med sådan ét, ville det være über awesome. Men det er vist ønske-tænkning, hehe ^^"

Jeg ved ikke om det er sådan en generel tendens folk har, men jeg synes som regel hurtigt min optimisme går af mig, når man ikke kommer ind de steder man har søgt. Men jeg er selvfølgelig ikke den eneste der søger - og var jeg kommet ind, ville jeg jo heller ikke søge mere. Men det er stadig lidt spøjst at de hvor hurtigt tiltroen til sig selv kan dale - mon det er perfektionismens i mig, der gør det?

Nå, men mødet i dag var en ganske positiv oplevelse, dagen virker ikke så grå som i går, selvom det helt sikkert regner mere. Nu vil jeg give mig i kast med noget mere opkvalificering af Wordpress kunskaber, naturligvis kombineret med den allestedsnærværende jobsøgning
Udgivet torsdag d. 09. Januar 2014
1 kommentar og 1537 visninger

Kommentarer

IGravatar Ilhja 09 Januar 2014 18:34

dejligt at det var et positiv møde.

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie