Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Mors dags overraskelse

I dag var det mors dag. Og jeg har haft en slagplan lige siden hendes fødselsdag for ikke så længe siden - eller rettere, i fredags hvor jeg fik købt både gave (som mor var med på at få senere i øvrigt) og chokolade. For tænk sig, gaven, et nyt vejrsystem som hun ønskede sig, var så kompakt at den passede ned i en tom Anton Berg chokolade kasse. Og en plan tog form

Tom Anton Berg chokolade æske
I kommer gaven...
Fancy chokolade i anledning af morsdag, som jeg stærkt overvejede selv at spise i stedet...
Ingen så noget...

Eftersom vi ikke alle havde kunne være der til hendes fødselsdag kontaktede jeg lillesøs og aftalte at vi skulle komme med rundstykker da hun alligevel skulle til Bronx for at bytte bøger (det skønne ved at have læseglad søster: til sammen har vi dobbelt så mange bøger, da vi ikke køber de samme, men begge læser fantasy). Vi kom også i kontakt med bro, som af mystiske årsager var vågen hele natten dagen før, og derfor heldigvis opdagede vores beskeder. Han kom dog i tanke om at mutti har mange lektier pt, så vi måtte hellere kontakte og sikre hun havde tid til os. Det gjorde jeg, under påskud af at jeg bare gerne ville snakke med hende, om nogle nyheder ifbm. min jobsituation, hvilket ikke var løgn, men bare ikke hele sandheden, hehe.

Derefter kørte jeg afsted efter rundstykker (med gaver, havarti ost, pålægschokolade og nutella i posen) og samlede bro (hjemmefra) og søs (fra stationen) op i samme ombæring, og så sneg vi os ellers op til mor. Jeg var sikkert på at hun havde regnet mig ud, og bare spillede med, men vi tog fuldstændig fusen på hende! Hah! Hun blev vildt glad Og det samme gjorde vi. Mission accomplished
Udgivet søndag d. 10. Maj 2015
1294 visninger

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie