Gulde's interesse og livsstilsblog

En legeplads for mine tanker og tekstlige udfoldelser

Movies that have hunted me

Disse er film der på hver sin måde har påvirket og hjemsøgt mig længe, inden det lykkedes mig at finde frem til / genkalde mig titlen på filmen.

En hund vender tilbage (1995, Fluke)


En mand omkommer i en bilulykke og bliver genfødt som hund, men husker noget af den han var som menneske. Han finder derfor tilbage til sin familie (kone og søn) for at beskytte dem mod den man der var skyld i ulykken, men som tiden går og han husker mere af ham selv går det op for ham, at han slet ikke var så god en far og mand som han troede. En af de scener jeg særligt husker, er da han leger med soldater med drengen, som genkender en af de jokes faren også plejede lave... og da han på internatet bliver brugt i test af nogle produkter, med den besynderlige bivirkning at han kommer til at gense sin egen begravelse - hvorefter han flygter med de andre hunde. En af de sidste scener i filmen er den der særligt hænger fast i mig, men det skal ikke spoiles


Beyond Borders (2003)


Lige som Divergent (filmen) har et underliggende fokus-punkt omkring spejle som ikke er hovedhistorien, blot en detalje, men som stædigt bliver hængende i hukommelsen, har denne film et omkring landminer. Mere specifikt det klik som en (Hollywood/film) landmine siger når man træder på den, og det evige tomme øjeblik hvor man overvejer hvad man kan gøre, selvom man i sidste ende må acceptere at der intet er at gøre... at man er dømt til døden så snart man flytter sig. Det jager mig (på den fede måde) og gør at jeg ofte ender med at rable løs om den til folk. Jeg kunne dog længe ikke huske hvad den hed, men nu er det lykkedes mig at finde den, så jeg tænkte jeg ville dele den med jer.


Dancer in Dark (2000)


Jeg kan forstå det er en dansk film af Lars von Trier - det var jeg ikke klar over. Men filmen er meget speciel, og det er nok det der har hængt fast i min bevidsthed. At film-teknikken også var noget særlig kunne jeg dog heller ikke huske, men det meste af filmen er faktisk optaget med et lav-kvalitetes håndholdt kamera, hvilket i grunden er ret sejt. Filmen er faktisk også en musical, hvor der opstår sange ud af hovedpersonens hverdagsliv. Hun er imigrant med en lille søn og arbejder på fabrik, så de har en fattig tilværelse. Dertil kæmper hun, hvad ingen af hendes venner/bekendte ved, med en genetisk arvet sygdom der langsomt gør hende blind - og for at redde sin søns syn må hun spinke og spare og knokle for at få råd til en operation. Hun elsker musikal sang og dansk og er til tider fraværende i hendes halv-blinde verden hvor hun eskapistisk forestiller eller hallucinere hvordan verden bryder ud i sang og dans omkring hende. Specielt sangen på fabrikken, hvor maskinernes lyde bliver underrytmen for et nummer, sidder fast i min hukommelsen. Den har en grum slutning, men det er måske noget af det der er med til at gøre at den har så stærkt fat i min hukommelse
Udgivet tirsdag d. 23. December 2014
1 kommentar og 1497 visninger

Kommentarer

MHGravatar Maria Hoffbeck 23 December 2014 22:57

Uhada jeg har også de film som sætter gang i mine tanker lang tid efter.
Vil ønske dig en god Lille Juleaften og en glædelig jul i morgen :-)

Maria

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie