Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Musicaller og atte musicaller

GAAR, pis noget møj... læg lige mærke til al den spam jeg har fået!?! O_o Nej nej nej, og som sagt kan jeg ikke spamsikre kommentarsytemet, da Cutenews (programmet der er mit blogscript) ikke et script jeg her lånt på nettet. Øv øv, så meget for professionelle scripts (som man jo så ikke selv kan ændre i).
Så jeg agter at lave et nyt blogscript selv - det er højst sandsynligt at, jeg får brug for hjælp, så hvis nogen ved noget som helt om at programere scripts i php (uden MysQl) vil jeg meget gerne høre det.

Nå, men det sure til side. Jeg har haft ret travlt her i ugen. Jeg har nemlig været til diverse musical's og koncerter. I tirsdags så jeg "Leif Style" (som var stavet forkert ), opført af min bedste venindes klasse. Hun går i 10.klasse på musik-drama specialiseret linje, track10. Og nøj, hvor det var mega fedt. Der var neonlysshow, dans som bla. electric boogie, stomp og selvfølgelig sang og solosang. Det handlede om hvordan man deler mennesker op i fem livstile. De blå, som er beuisness folk fokuseret på arbejde, penge, it, møder, stress, mode, stil, dyre ting og det nyeste nye. Og så er de bedste ven med deres mobiltelefon. De rosa mennesker, som er kærlige familiemennsker der læser ugeblade, mener at ude godt men hjemme bedst og mener, at livet er de ting man foretager sig når man ikke er på job. Så var der de violette typer, der er gør-det-selv folk man ofte finder på lossepladsen i færd med at finde skramm- øh, jeg mener "gode sager". Grønne typer er typiske gymnasie folk: økofokuserede, diskussionselskende mennesker der tænker meget over ting, og tager sig en mening til alt, især det samfundsfaglige. Det er vigtigt for dem, at ulden i deres tøj ikke kommer fra mishandlede dyr, kaffen skal være økologisk, de skal vide hvor fløden kommer fra, for den skal også være økologisk. De sidder ofte på caféer og snakker, og sladre, og de skriver digte. Til sidst er der de grå typer der går i mærker, på motions center og i solarie for at "skille sig ud" i hvert fald efter deres egen mening. I virkeligheden er de flokmennesker, som vil ligne alle andre, ikke tør synge solo, og jah.. gab, kedelige! Skuespillets pointe var så, at man selv skal finde sin egen livsstil, og ikke bare gå efter hvad andre fortællerén at man er.

Onsdag var jeg i Herning og se Beuty and the Beast, og man hvor er den godt opført som musical. Wow!! Superfedt. De sang vildt godt. Og det var så gennemført. Fx var det jo lidt svært for dem at have ting til at rende rundt og være levende, så i stedet sagde de, at man langsomt blev forvandlet til en ting. På et tidspunkt opdager Clock's Woth, at der er kommet en nøgle på hans ryk, til at trække ham op (da han jo halvejs er et ur) Og en af skuespillerne, der skulle spille klædeskab, er en af mine veninders lærere (altså lærer i track10). Hun var også bare genial: et operasyngende klædeskab i vikingetøj

I går var jeg så til koncert - hvilket jeg ikke lige havde regnet med. Jeg opdagede faktisk først i frokostpausen at jeg skulle optræde, for invitationen var udelukkende givet på en mail der i mistænkelig grad lignede en spam-reklame-mail som så mange elever på gymnasiet sender rundt om "koncerter vi bare ikke må gå glip af". Jeg synes det er irriterende. Så jeg var godt muggen hele aftnen - trods det Emil var med, og Anne-Marie (en veninde fra min klasse) virkede opfriskende glad. Jeg endte også med at blive helt glad, da jeg selv kom på scenen. Man, jeg havde helt glemt hvor fedt det er, og hvor meget jeg savner at synge i kor
Og efter koncerten var der lige tid til at smutte forbi McD og få en is, oh year! Perfeckt end of the day.
Udgivet fredag d. 11. April 2008
1326 visninger

Kommentarer

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie