Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Når situationen forandres

Mit hoved kommer med nogle fucked op løsninger, når mit angst for situations forandring (/ tryghed ved nuværende stionation) sætter ind... som fx. tanken om at jeg dimmitere allerede d. 26/6! Om et øjeblik er praktikken slut, og så straks er der eksamen, øjeblikket efter eksamensprojekt, og lige snart endelig eksamen, og så komme dimissionen... hvorefter jeg er på vej ud i den usikre situation på arbejdsmaredet. Og jeg er bange! Bange for at jeg ikke kan finde noget at lave, bange for at ingen synes mit arbejde er ordentligt - eller at der bare ikke er nogen der gider ansætte mig.

Hvilken genial løsning på problement fremkommer mit hoved så med? "Hvad nu hvis jeg lod mig dumpe? Jah, så kunne jeg gå et helt år på skolen endnu, sammen med... ?" Ja, hov, der stopper drømmen så. For selv hvis jeg tog et år om på skolen (hvilket i øvrigt bare ville være dumt), så ville det alligevel ikke være de samme jeg ville gå sammen med. Jeg kommer aldrig tilbage til mit fede studieår på EAMV, og heller ikke de fantastsike år på SE (Søndbjerg Efterskole) og heller ikke de, ganske vist ikke fantastiske, men dog stadig trykke år på Vemb Komuneskole. Jeg ved ikke hvad jeg får - jeg ved hvad jeg har haft. Og det der engang var, kommer aldrig tilbage igen. Så er det at jeg fortryder, at jeg ikke nyder nuet, men i stedet går og bekymre mig om en fremtid - som jeg jo ikke engang er sikker på at få!? Jeg kan jo ikke med sikkerhed vide hvor længe der går, før min livsbobbel brister...

Når livet slutter, står jeg så tilbage med noget godt? Eller har jeg druknet det i bekymringer...? Uanset hvad ved jeg dog... at jeg altså stadig ikke har lyst til at komme ud i usikkerheden. Det er bare så meget rarere her... ^^"
Udgivet fredag d. 22. Marts 2013
2 kommentarer og 1343 visninger

Kommentarer

JHGravatar Jeanette Henriksen 22 Marts 2013 21:19

Kender virkelig godt den der følelse med at det bare er rart at være i nuet for så ved man hvordan det hele fungere.. når først man træder lidt ved siden af, så kan hele verden vende sig på hovedet og man ved aldrig om det er til det bedre.. Min psykiater sagde på et tidspunkt: Du er ikke bange for at dø, du er bange for at leve... Han har så meget ret.. dog er det ikke noget man bare lige ændre desværre...

IGravatar Ilhja 22 Marts 2013 21:24

Jeg gik meget med samme tanker, det sidste halve år var meget stress og frygt for mig også.
Men det er en fantatisk følelse at bestå

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie