
Ordet kommer af det latinske ord contraius som betyder "modsat" eller contra "imod" og via det franske ord contraire. Og betydningen, ud fra 2 ordbøger, er som følgende:
"logisk modsætningsforhold, i hvilket to påstande ikke begge kan være sande, men begge kan være falske samtidig"
uforenelig; modsat - om to udsagn der ikke begge kan være sande, mens de begge kan være falske samtidig og dermed lade en tredje mulighed stå åben
Hvilket faktisk kommer som en modsætning til matematikkens "ELLER" V, hvor en ubekendt kan have 2 løsninger, eller dem begge på én gang (i forbindelse med resultater der afhænger af kvadratrødder) Fx. både 3 eller 3- eller 3 OG 3-. Kontrær (som dog er sproglig) giver muligheden 3, eller -3 eller ingen af dem.
Der findes også et begreb for hvor netop én (og kun én) af to muligheder er gældende, man siger at mulighederne er "kontradiktoriske".
Eller som min kære rumbo, Elisabeth, yndede at sige det: "Uanset hvad du siger, vil jeg sige det modsatte.. ikke fordi det er rigtigt, men kun for at sige det modsatte af dig!"
Altså, som Den Danske Ordbogs anden betydning:
som næsten altid er af modsat opfattelse og uvillig til at samarbejde
Synonym ordbogen foreslår desuden alternativerne:
Egenrådig, Genstridig, Modsat, Obsternasig, Oprørsk, Rasmus Modsat, Selvbestaltet, Stædig, Trodsig, Ulydig, Uvillig
Altså alt i alt et fantastisk ord, og af og til nærmest en definition af mig


Kommentarer
Læg en kommentar