Jeg ved godt jeg har behandlet min krop som *shit * her sidst på ugen. Det er svært når opgaven bliver uoverskuelig og jeg falder tilbage på panic monster procastination metoden... Jeg tror måske også godt jeg ved hvorfor jeg gør det. Det er pga. usikkerheden ved "bare" at skulle beslutte/gætte mig til noget uden at føle at jeg har et godt grundlag for mit gæt. Hvad er fx. et realistisk men samtidig attraktivt salgsmål for en markedsføringskampagne? Hvad beløber ligger sådan et budget mon på, og skal det virkelig til at koste så meget som 20.000 kr. at tage på en messe, eller 29.000 for en helsidet annonce i et blad? Virker sådan en reklame da overhovedet godt nok til at være reklamekronerne værd, eller skulle vi ikke hellere tage bare og lave alternative tiltag som PR artikler man måske kan få i gratis, fordi det jo er en god historie? Og facebook tiltag og sådan noget? Men er det mon effektivt nok? Er de ting overhovedet rigtigt satset for at nå ud til målgruppe? Og så var der hele den Implementerings og Evaluerings face som er svære at skrive om, fordi alt der laves nu jo sådan set er Analyse og Planlægning, men det er jo en opgave og så skal der jo skrives lidt om det hele så læreren kan se at alt er forstået og kan bruges i praksis.

Well, min krop hader mig her til morgen for den søvn jeg har snydt den for over længere tid, og den i forvejen utilstrækkelige mad jeg længe har fodret den med (for mange instant noodles, for list grøntsager og MAD) og som jeg i går valgte helt at erstatte med alt for meget sukker og en McDrive, som Honey tog med hjem. For ikke at nævne at den sene sengetid blev til 02.00 med vågn op som vanlig kl. 06.20, i et firsøg på at få opgave skrivelse og fremlæggelse bare lidt mere klart til i dag.

Suprise, det tror jeg egentlig ikke den blev fordi jeg stadig er så mega usikker, som den Grå, data-og-andre-eksempmer-at-tage-udgangspunkt-I Grunder jeg er. Jeg kan være kreativ, åh ja. Men desværre ikke altid på kommando og jeg føler ikke lige den gode idé er dumpet ned i hovedet på mig endnu. Jeg kunne godt arbejde et par uger med dette endnu, hehe.

Nå, men der er vel ikke andet at gøre, end se hvordan det går. Måske kan jeg nå at spørge og gøre lidt mere ud af det jeg har? Måske er det i virkeligheden godt nok og bare perfektionismen der fortæller mig at det ikke er godt nok - selvom jeg bestemt gerne ville have haft mere tiltro til mine mål og aktivitetsvalg (artikler, annoncer, facebook tiltag etc.) - og i det hele taget nogle ideer til hvordan det skal se ud

Og så må vi se med min stakkels krop. Måske er det bare lidt ekstra søvn der skal til? Så hoved og øjenpinen kan gå væk igen... God mad? Og så at overstå det præstationsstress der ligger for mig i en fremlæggelse foran andre, som ligger grund for ugens karakter, uanset hvor stor eller lille fremlæggelsen skal forestille at være Måske er jeg ved at blive syg af at side ved siden af min syge kollega?

Under alle omstændigheder skal jeg helt sikkert have fundet nogle andre trykke og produktive arbejdsstillinger, for mine led kan ikke tåle at blive krøllet sådan sammen mere, kan jeg da mærke ^^"

Oh well. Når I dag er overstået, så er jeg jo færdig på skolen og har fri helt til februar, så der bliver jo masser af tid til at få hytten gjort ren og nydelig igen til mor kommer forbi i aften! Så der er da noget at glæde sig til, for hun kommer langvejsfra nu og har travlt med sit nye arbejde, så det har været en sjælden fornøjelse jeg skal værdsætte mere Hvis jeg er heldig får vi invitereret Ohana (søster og bror) hjem også

Nå, men vi må vel hellere videre, mig og min slidte, ømme ung-gamle krop Før jeg smutter vil jeg dog lige efterlade jer med Panic Monster, fordi det er en ganske god video til at forklare rigtig meget og de produktivites problemer mange af os slås med Døm mig nu ikke for hård, af og til lykkedes det mig faktisk at tage huld på og færdig gøre noget I ok god tid. Meeen, der er jo altid lige det sidste man gerne vil forbedre lidt på alligevel i sidste øjeblik, ikke?