Guldes blog

Livsstilsblog om interesser, liv og tanker fra en nørdet multipod guldfiskepige

Præstations angst

Jeg skal være karate dommer i dag. På kursus. Og jeg er skide bange. For jeg skal helt sikkert kastes ud i Referee hoveddommer rollen. Og reglerne er lige blevet lavet om, så ansvar for hele kampens korrekthed og kæmpernes sikkerhed nu ligger ultimativt på Referee... Før var den delt mellem ham og de 4 Judges. Nu skal han alene vurdere, de andre kun støtte og finde points. Det er et kæmpe ansvar... Ingen pres vel? (Kan i mærke ironien!!!) Og jeg kan ikke bare sige fra, for der er ikke andre. Hvis vi ikke gør det, er der ingen til det, og så bliver stævnerne aldrig til noget.

Er jeg bange for at miste kontrollen, ja, selvfølgelig. For når den først er væk har jeg ingen løsning på at få den igen. Shouganai. Så selvfølgelig er jeg bange. Bange for presset, for ikke at kunne leve op til det, for ikke at kunne præstere. Ikke bange for selv at fejle, men for ikke at leve op til det vi skal stå for. For at være skyld i skader, smerte, frygt og uretfærdige tårer. Og jeg er bange for sammenbruddet. For at bryde sammen foran dem alle sammen, til skade for dommer autoriteten, til forvirring, og ja, selvfølgelig også for sjammen og afmagten. For at gå i opløsning af tårene, der som en grådens Hulk allerede ligger i øjnkrogene og truer med at bryde frem på det mindst belejlige tidspunkt... og resten af tiden også. Kroppen pumpet med adrenalin, allerede klar til flugt... og til at gøre det sværere at holde tilbage. En ond spiral.

Som ingen forstår. Og ingen tror på. Jeg er jo perfektionisten. Som altid er perfekt, selvom jeg tror jeg ikke er. Det må jo bare være pjat i mit hoved, ikke? Bare noget jeg bilder mig ind. De er trætte af at jeg bilder mig ind. Men det er det ikke. For det ER jo sket. Flere gange... Men jeg er god til at skjule det, hurtig til at tage flugten. De ser kun den røde farve, de klare øjne når kampen er overstået og bæstet er lust inde bag kontrollen igen.

Det hjælper heller ikke at tænke på, det ved jeg godt. Men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre.

"Get it together. Conceal. Don't feel."








Udgivet søndag d. 15. Februar 2015
2 kommentarer og 2366 visninger

Kommentarer

JIGravatar Janni "Gulde" Iversen 15 Februar 2015 11:29

Det skal da nok gå, det er ikke det... men det ville bare vlre rart med eb plan B

IGravatar Ilhja 15 Februar 2015 11:30

Jeg tror ikke at skjule det vil hjælpe.
Min angst tager et hak ned når jeg siger at der er noget som jeg ikke har det helt godt med.

Jeg håber du får dig selv på et niveau som du har det godt med til kampene

Læg en kommentar

Gravatar
:);):Dx)xP^^":oO:--"+flere-færre
Husk min info med cookie