Jeg ved med allerede, at dette er et meget farlig emne at tage op. Men jeg surfede rundt på nettet i dag. På en tilfældig side fandt jeg en tilfældig exchange, og stødte på den tyske side, Precio, hvor jeg fandt en tilfældig topliste. Og her stødte jeg på reglen "keine Pro-Ana, rassistische, fake Seiten!" Jeg har godt hørt udtrykket "Pro-Ana" før (bla. fra Maria Hirses bog "Æblekinder" som jeg hørte på lydbånd engang, tror jeg da), og det vagte pludselig min nysgerrighed, så jeg begyndte at søge på det. Jeg elsker at søge, specielt om spændende ting, som ofte kunne være skolerelateret, men ikke er et krav fra skolen (i ved, ordet "Tvang" tager ligesom lysten fra én?).

På én måde har jeg egentlig en lille forståelse for fænomenet - som ligheden mellem en... sø og et glas vand? Jeg har selv tabt mig enormt (10 kg.) i løbet af det første halve år jeg gik på gymnasiet - hvilket jeg dog også kunne tåle, da jeg næsten var overvægtig før det. Jeg gjorde dog intet selv for at fremme denne "slankekur" - det kom helt af sig selv. Men efter det... selvom det gik langsommere, så blev jeg ved med at tabe mig. Og jeg begyndte at blive nærvøs, for jeg vil helst ikke blive undervægtig, hvilket jeg i dag kæmper meget med. Jeg kæmper for at tage på.
Hvor vil jeg så hen med det? Jo, her kommer sammenligningen. Selvom jeg er mega nervøs for at blive for tynd, og kæmper for at holde vægten, så oplever jeg i få uhygglige sunder alligevel at have lyst til at tabe mig yderligere. Lidt ligesom når man pludselig får en underlig lyst til at blive syg, selvom man hader/er bange for at blive/være syg. Men det er også hvad det er. Hvor resten ligger uden for min fatte evne.

Jeg har browset flere Pro-Ana sider for at undersøge de "ramtes" egen holdning, og et par artikler fra folk "udefra" for at få indblik i andre holdninger, påstande, fordomme, bange anelser eller totale forvirring (som min egen).

På de fleste Pro-Ana sider blev jeg dog mødt af password og beskeder om at: "Kun for folk med spiseforstyrrelse, er du rask så forsvind." og "Vi ønsker ikke lokke andre ind i dette".
Så vidt jeg har forstået går disse sider ud på at "støtte" andre med der også har spiseforstyrrelse, i forstyrrelsen, og ikke i at komme ud af det. De holder altså hinanden nede? Er det noget jeg har misforstået, eller er det at holde hinanden ved ilden, ikke lige så slemt som at lokke andre til?
Om jeg fatter at folk der ved at det er sygt og forkert - der acceptere at det de gør er en sygdom, at de fortsætter? Men jeg har selvfølgelig heller aldrig prøvet at være rigtig afhængig (af andet end sukker ). Mon deres tanker om det, er lige som en rygers syn på røg, eller en alkoholikers syn på alkohol? For en ryger ved jo godt, at det er hammer usundt at ryge, men gør det alligevel. Nogle gør det i demonstration. Men anoretikere gør det i demonstration? Det tror jeg på en måde ikke de gør. Jeg læste om anoretikere, at de ser helt realistisk på andres vægt, mens de selv føler sig fede, skønt de har en BMI langt under det normale. Kan det tænkes, at det har en sammenhæng med tvangstanker. At deres hoved tvinger dem til at tro at de er fede? Det kunne også være en form for opmærksomhedssøgen. En trang til at skille sig ud fra en mængde. Som eks. alternative gør det (dog en unfair sammenligning!! Alternativitet er ingen sygdom, og ej heller sygt og forkert). Jeg er selv hypermobil, og selvom det ofte volder mig smert og problemer, er det på den anden side ikke noget jeg ønsker at skille mig af med. Man har ligesom lært at det er en del af sig selv. Eller som med briller? Skal jeg være helt ærlig ville jeg faktisk blive ked af det, hvis jeg 'mistede' min briller, for det er en del af mig - noget af det der gør mig til den jeg er.
Jeg kunne godt forestille mig at det kunne give et eller andet 'kick' - som det er for mig at vide, at jeg er i stand til at vridde min tommelfinger ned langs håndleddet. Eller at mine fingre kan bugges bagud, så de danner mindre end en 90 graders vinkel med min håndryk, kun bremset af min hud der strammes til. Men begge dele har koncekvenser! Fx plages jeg jævnligt af de slappe sener i min hofter, som gør at jeg kan 'vrikke' om ved at træde forkert, uden jeg synligt har vrikket om på foden, eller mine hofter ligeledes går ud af led. sådan har en anoretiker også koncekvenser. For ikke at nævne, at ekstrem undervækt er dødeligt, så giver kan undervægt give kuldskær, man bliver træt og får koncentrationsproblemer, kan udvikle depression, psygisk uligevægtig. Man får varie men i form af skader på hjerte, lever, nyrer og hjerne - desuden knogleskørhed. Og det kan standse en i at vokse højere. Jeg tror ikke de har sådanne ting i hovedet...

Sophie - Eleanor McEvoy


Lidt Info om fænimenet
Ana stor for anoraksi
Mia står for bullimi
Anoraksi (definition/symptomer): Fedme-fobi og konsekvente slankekure med sygelige metoder som eks. at ungå 'fed' mad og i det hele tage mad, intage medicin (afføringsmiddel, vanddrive) eller fremprovokeret opkasten. Tankerne er domineret af mad og kalorier, regler for hvor meget der må spises og mål for hvor meget man må veje. BMI ligger mindst 15% for lavt...